@coastfly: The New Glass Aesthetic

“Shriiiiiiimp! I just love Shrimps.”

This is the first part of two similar portrait interviews, I’ve conducted with two extremely talented fly tyers. I have wanted to do this for a long time, and by adding a new dimension to this little intergalactic coastal cruiser called kystflue.com, I guess I’ve taken the very first step into a new future for the website. And I love it already!

First of all you’ve probably noticed that I am writing in English. Don’t worry; we’re not transforming kystflue.com into an all-english endavour from this day forward. But occasionally we will be writing in English.

Some evil tongued gangsters might think that we’re just trying to be international badasses, but the truth and simple reason is actually somewhat quite different. We have experienced an awesome increase in readers from the US, Germany, UK, and the rest of Scandinavia etc. during the last year, which we are really excited about. It is as simple as that; we want to share special parts of our adventure with them too. Especially if specific blog themes contain broader perspectives than just coastal fly fishing on Funen. What you are about to read, has this broader angle attached to it, so let’s take this a step further, coastal brothers.

If you have paid attention to social media types such as Instagram when looking for fly tying inspiration, you have probably noticed that there is something exciting going on in the deep southern parts of Denmark and on the west coast of Sweden simultaniously.

I have baptized the movement: “The new glass aesthetic”. This movement is in my opinion lead by two extraordinary coastal fly tyers, and this week we’ll zoom in on the danish contribution.

I remember the first time I caught a glimpse of the ‘Glass Shrimp’ by @coastfly. I instantly felt this creative fly tying urge rise deep inside of me, almost like a divine intervention. It was a new direction. What I saw was something fresh, personal and mesmerizing. Simply a new take on tradition, and it was the real deal for me.

True talent is not a question of time length, but rather the ability to create something extraordinary in the now. My good friend Morten Hansen, the man behind @coastfly, is the very realization of that concept. Since I started following Morten’s fly tying endavours, I’ve been really curious to get to know his way of thinking coastal seatrout flies to fully understand how a master perceive the very aesthetic of fly tying in regards of different techniques and material use – and how it links to the pragmatic side of fly-fishing in saltwater. What I love about Morten’s fly tying is the attention he brings to small details and how he manages to create pure awesomeness out of few materials. But one thing is how I interpret Morten’s work, a whole different level is when it comes from the mouth of the glass master himself. So here we go, folks. Let’s get into business and see what’s on Morten’s mind.

Kasper: First of all thank you so much for taking your time to chat with me about the concept of coastal fly tying and your own awesome work. Let’s start with the ground work. What are the basics or fundamentals of a good coastal seatrout fly?

Morten: Well, the basics and/or fundamentals – in my opinion – are mimicking the real deal (shrimps, baitfish etc). Not so much in color, but mainly in shape, and the way the prey looks and moves.

Kasper: How would you describe your identity as a coastal fly tyer?

Morten: I’m a so-called “late bloomer” and have only been tying flies for roughly 4 years now – But it didn’t take long for me to know in which direction I wanted to go with my flies. Modern flies with new techniques and more realism is what I like to tie – although I absolutely love a classic as well.

Kasper: In your words what defines your coastal fly aesthetic?

Morten: Tough question! I think the key thing that defines my work is my eye for small details and the fact that I use more time on each fly that drops of my vise than the average fly tier. It’s important to me to make the fly look perfect. By that, I mean some people tie fast because they don’t care about looks and they know that the fly will fish just as well as anything from my fly box – and that is absolutely fine with me. I just like my flies to look good in the box as well – and most of us choose the best looking fly in the box to strengthen our beliefs in that fly and in its capabilities in catching that dream fish.

Kasper: What is your favorite fly tying material and why that specific material?

Morten: Few. It is no secret that I love UV-resin, but that’s not really a material, I guess, more like a helpful tool as I see it. But if I would have to choose one material for every fly, I would choose craft fur. It’s cheap, it’s very soft but strong at the same time, it comes in all colors of the rainbow, and it even has “underfur” which you can use as dubbing as well. Very versatile in my opinion. Also because craft fur can be used as a substitute for spey feathers – which we all know costs a hell of a lot more!

Kasper: Take us through your work process – from idea to end result.

Morten: I’m kind of a “run and gun” type of person when it comes to designing and creating. Most of the time I will sit down and just scramble through my materials and place matching colors, feathers, flash etc. on the table in front of me and then I just tie by “feel” and intuition. I know it sounds strange, but I rarely get the ideas when I’m not sitting by my vise. Except for the ‘Glass Shrimp’. That glorious little thing came to my head in a pet store as I walked by a tank full of shrimps.

Kasper: If you could pick only one pattern, what would it be? Shrimp or baitfish?

Morten: Shrimp. Definitely Shrimp. Shrimps are always on the menu of a hungry saltwater predator. And it’s fairly an easy prey as well. So that´ll be the shrimp. Shriiiiiiimp! I just love Shrimps.

Kasper: What does tradition in the sense of fly tying mean to you – and how do you use tradition?

Morten: I respect the traditional way of tying flies and what it has done for fly tying from start to where we are today. That being said I like to do my own things in my own way – and I will choose UV-resin over epoxy any day because it’s easier, a lot faster and not so messy. But as mentioned earlier in this interview I absolutely LOVE a good well tied classic pattern. Like the “Grå Frede” or “Magnus” and so on.

Kasper: What is the most important feature or design aspect of a coastal seatrout fly?

Morten: The most important thing to me is to make the fly look like the prey I’m imitating – at least in silhouette. That is why I mentioned earlier that color isn’t the most important thing. Try taking a grey fly and hold it up against the sky looking at it from the fish´s point of view. Now do the same with a yellow one, or a red one. They all look grey from this point of view. I don’t know how to feel about the whole fluorescent hype at the moment. It looks good – yes. However, does it get me more fish? Maybe. Maybe because I have a stronger belief in that fire red fly and therefore will fish it more actively and creative. But then again – look at “Kobberbassen”. That fly fools more seatrout than almost any other fly out there – and it has no fluorescent materials in it what so ever. I think the real secret lies within the belief in the fly on my leader.

Kasper: Let’s take a look in the crystal ball: What is the next big thing in coastal fly tying?

Morten: Well, I think (and hope) that big streamers will find their way into our boxes in the future. They´ve already proven themselves in rivers and lakes for both seatrouts and salmons, so why would they not work on the coast as well?

Kasper: What is your proudest achievement up until now as a skilled fly tyer, what is your biggest invention so far?

Morten: That will be the ‘Glass Shrimp’. Hands down. End of story. That fly was a homerun so to speak. My flag ship and my proudest moment – and it really got my name “out there”. Time will test its capabilities whether it will become a “classic” in the future. But I’ve caught 6 saltwater species on it so far (seatrout, flounder, garfish, mackerel, weever, and cod). So I know it works. It eventually lead to a whole glass series, which I’m very proud of as well. There are many fly tiers out there, and they all wants to “reinvent” the wheel. I think that the ‘Glass Shrimp’ and its cousins ignited a spark in a whole new breed of fly tiers. And also creativity in what can be done with just a few materials and some UV-resin. As an example: Jonatans extremely beautiful “super shrimp”. I mean look at that thing! That is the best damn looking shrimp fly I have ever seen since Kern Lunds “Perfect Leo Shrimp”!

Kasper: Well, that was really it, Morten. You’re one hell of a nice guy, a much-talented fly tyer, and I really think you’ll be one of the front runners of the future of coastal fly tying. I really like the way you interpret various aspects of your seatrout flies, from silhouettes over color to your personal take on tradition and creativity. I’m a fan! Best of luck, buddy! 

If you want to follow Morten’s work in the future, just click on the following links:

I totally recommend the episode about ‘hook talk’ and of course all of Morten’s fly tying videos – such a priceless inspiration going on there! Or simply just watch Morten perform mad skills mastering UV-resin like a pro in this video from Ahrex:

Next week’s interview will feature none other than the great Jonatan Ternald – stay tuned, folks! There’s a real treat coming your way!

// Kasper

Photo credits: Morten Hansen

Havørredens livret: ‘Luksusrejen’

Det er ikke nogen hemmelighed, at havørreder elsker rejer. En simpel rejeflue er derfor ofte mit førstevalg på mine kystture. Kan jeg ikke bestemme mig, om jeg skal satse på en baitfish eller en rejesnack, så ryger rejen på som ophænger eller endeflue.

Der findes mange forskellige slags rejefluer – fra de helt simple STF-rejer (der er vanvittig effektive) til de mere komplicerede Perfect Leo Shrimps (der også er vanvittigt effektive og lækre at se på). Kystrejer er én af den slags fluer, der kan varieres i utallige former og hvor det samtidigt er muligt at sætte sit eget præg på resultatet, selvom grunddesignet ligger nogenlunde fast. Rejefluer indbyder til kreativitet ved fluestikket.

Kystfluefiskeriet er samtidigt én af den slags størrelser, hvor passionen kan sende den, der rammes i hjertekulen ud på de vildeste eventyr. De fleste kystfluefiskere lægger sjældent ud med at kaste med de mest udfordrende setups, men ender alligevel altid med det til sidst. Sådan er det også med kystfluebindingen; her bevæger man sig ligeledes ofte fra de simple STF-kreationer til også at dyrke de mere udfordrende kystfluemønstre. Og måske finder man sit eget udtryk undervejs.

Én af de rejefluer, som vi har dyrket allermest intenst, er den såkaldte ‘Luksusreje’. Rejen er Mads’ opfindelse, og den er en variant af Kern Leo Lunds ‘Perfect Leo Shrimp’, som har dannet skole for hele gummibensbevægelsen inden for kystfluebinding.

‘Luksusrejen’ er vores foretrukne rejeflue her i sommermånederne og det tidlige efterår, hvor forholdene ofte kan være udfordrende. Enten pga. blankt, krystalklart vand, talrige fødeemner eller drilske havørreder, der ikke hugger på hvad som helst. I vores optik leverer ‘Luksusrejen’ en afgørende fordel til kystfluefiskeren, fordi fluen differentierer sig afgørende fra de fleste rejefluer på markedet og samtidigt kommer helt tæt på det, den imiterer. Samtidigt fisker den optimalt uden at hægte, hvilket bare er dejligt.

‘Luksusrejen’ er ikke den nemmeste flue at binde (og den kræver nok også, at man har godt styr på the basics), men den er mega sjov at binde og til at overkomme, når man følger Mads’ anvisninger og bindetekniske tips og tricks, som de demonstreres i denne uges bindevideo. Gummibenene er ofte det største problem for mange fluebindere, hvilket desværre gør, at man bare ikke gider bøvle med den. Men Mads viser i filmen på overbevisende vis, hvordan man får gummibenene til at adlyde, så fluen sidder i skabet første gang. Sæt din laptop frem på skrivebordet, skænk en kold øl eller en kop mokka, find de materialer, som du skal bruge – og kast dig ud i binderiet sammen med Mads.

Når du har fået bundet en stak ‘Luksusrejer’ til boksen, så tag et par træk med dem ved enten Risinge hoved, Nordenhuse eller Kajbjerg i de tidligere morgentimer med stigende vand – mon ikke det forjættende træk i linen pludselig mærkes som “goddamn electric”?

Vi ses derude, venner!

// Kasper

Fishtrippin’: High fives med sølvskæl

“DREAMS CALL FOR ACTION”Martin Hall.

Det kunstige lys fra de knejsende master ved Agernæs havn, der ligger lige før dæmningen til Helnæs, bader de parkerede biler, da vi svinger ind på gruspladsen, hvor vi har sat deltagerne stævne. Der er stadig ti minutter til dagens take-off, men vores Fishtrip-deltagere står allerede klar. “Det bliver en god dag”, siger Mads til mig, før han resolut stiger ud af bilen og med venligt gestikulerende bevægelser kommer gutterne i møde.

Vi er i gang med årets sidste Fishtrip, og vi skal i denne omgang besøge pladser som “Inderlåret”, “Hotellets mudderbad”, “Muslingebjergene” og “A til B” – og vi skal lave “combat-fishing” på et lille rev, ikke langt fra udgangspunktet ved Agernæs.

Det første morgenlys bekræfter desværre DMI’s vandstandsprognoser; vandstanden er meget lav fra første færd, faktisk uhyggelig lav, og det er koldt, meget koldt endda, men jeg er fortrøstningsfuld. Det giver bare andre muligheder, og jeg ved, at “Inderlåret” kommer til at spille optimalt under disse konditioner – hvis ellers solen bryder igennem det tunge skylag og varmer plateauerne op i løbet af formiddagen.

FISHTRIP-KONCEPTET:

Vores Fishtrips handler om at byde vores gæster velkomne i vores backstage, helt inde i selve hjertekammeret af vores passion og vores ‘hellige’ vand. Det er det enkle koncept.

Og så handler vores Fishtrips om at skabe en fiskedag, som rummer både overraskelser og udfordringer, hvor vi får hjerter til at banke. Det er den enkle, men svære opskrift. Det er udfordringen og imødekommelsen af den enkeltes subjektive forventning, som driver os.

Hvis du vil med på tur, kan du tilmelde dig her.

Jeg bliver gang på gang imponeret over den vedvarenhed og entusiasme, som vores deltagere lægger i fiskeriet. Ikke fordi havørredfiskeri generelt altid kræver det, men fordi det ofte er en styrkeprøve, hvor hårdt arbejde er en forudsætning for at knække koden. Ingen udfordringer virker for store eller uoverkommelige for dem. Der er en positiv energi hele vejen, og jeg synes, det er enormt givende og hyggeligt at tilbringe fisketimer sammen med den slags ildsjæle. Det er en stor inspiration for Mads og jeg.

fishtrip-fight

Kasper med en sølvblank fra en Fishtrip-testtur for nylig. Revet blev testet med succes og godkendt – og pladsen (som ikke er en 117-plads) indgår nu i én af næste års Fishtrip-ture.

Vi mærker fisk på tre ud af dagens fire pladser, hvilket er mere end godkendt, men havørrederne tager meget forsigtigt. Det er de mere nedtonede fluer, der giver de fleste kontakter i løbet af morgenen, men efterhånden som dagen skrider frem, tager de mere ekspressionistiske fluer over som retningsgivere. Især er det de mørke rainbowfarvede fluer med flouroscerende chartreuse og gule hugpunkter, der sætter gang i fiskene.

Der skal arbejdes på alle pladser, både fiskestrategisk og vadeteknisk, men alle deltagere har en ‘seatrouter’-nerve uden lige, så havørrederne får kamp til stregen. Det er en fornøjelse at se og facillitere som guide og turleder.

Da vi når frem til ‘Inderåret’, som er én af vores tophemmelige pladser, møder vi en location, som kan få selv den mest uimponerede kystfisker til at falde i total ekstase. Det er en kysttypologi, der indbyder til det helt store eventyr, for den er enormt spændende at affiske.

Uheldigvis mangler vi solens varme, så det bliver kun til en enkelt følger på den kolossale plads, hvilket slet ikke matcher det potentiale, som jeg ved pladsen kan indfri. Sidste år, hvor jeg havde det første hold med til Helnæs, var det netop her, vi oplevede triple-flex og fest i gaden. Men dengang var vi selvfølgelig også badet i varmende, forårsagtige solstråler, selvom kalenderen skrev ultimo november.

To af deltagerne giver dog heldigvis udtryk for, at det netop var sådan en plads, som kunne karakteriseres som ren ‘fiskeporno’, og at man nærmest ved hvert kast havde den der intuitive fornemmelse af, at nu kommer det brutale træk i linjen. Fucking fedt!

Vi beslutter os for et sats på den åbne kyst til sidst, og vi indleder vores afsluttende raid med en omgang skoldhed suppe. Det er noget, der sætter gang i energien, så vi kaster os uden tøven ud i bølgerne, der efterhånden har fået hvide toppe.

Det er Mikkel, der kroner dagen med en suveræn jackpotfisk. Mikkel placerer sig lige til højre for revet, som han tidligere har haft gode erfaringer med – men vi guider ham hurtigt over mod det mere rolige vand, lige bag revet. Der går ikke mange minutter, før han får den første kontakt. Havørreden får dog ikke fat i fluen i første omgang, men et resolut, hurtigt og kort kast i havørredens retning udløser en knaldhårdt take.

Mikkel får hurtigt kontrol over fisken, som er mere over vandet end under, og han fighter den som en champ. Efter en sublim kamp, kan han lande fisken med et solidt greb om haleroden. Det er en fantastisk følelse, når det lykkedes for vores gæster at lande mageløse fisk, og den her havørred er ingen undtagelse. Med sine små 55 cm, med sine blanke løse skæl og med sin glasklare halefinne er den en beundringsværdig skønhed. Havørredens skæl rasler af, da Mikkel slipper grebet om fisken og sætter den ud igen, og da han løfter sin hånd til det obligatoriske high five, får vi havørredskæl på hænderne. Det er et fantastisk øjeblik, der rummer en symbolik, som kun havørredfiskere forstår.

Vi kipper med hatten i anerkendelse af Mikkels fangst, og med dyb respekt for beslutningen om at lade fisken svømme videre. Det er så god stil – og det vidner om Mikkels karakter som en rigtig ‘seatrouter’, en havørredens ven.

fishtrip-cr

Mikkel Egedorf med en beundringsværdig gestus, som kalder på respekt.

Dér ender turen så – og hvilken afslutning! John kan igen berette om en tabt fisk, der faktisk tog fluen i hele to omgange, men alligevel ikke blev kroget. Det er i vores optik havørredfiskeri, når kystfiskeriet har allermest at byde på, fordi sådan en oplevelse skaber drømme, der kalder på handling og refleksion. Kystfiskeriet handler ikke kun om at fange fisk. Det handler også om det potentielle eventyr; at smage en lille del af det forjættede sølvtøjsland, når man er afsted.

Det er derfor, vi bliver ved.

Bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

 

Det meningsfulde lystfiskeri og kystrejen ‘Thin Lizzy’

DET MENINGSFULDE LYSTFISKERI

Jeg har altid haft lystfiskeriet i mit liv, og så langt jeg  kan huske tilbage, har lystfiskeriet haft en stor plads i mit liv. Jeg begyndte faktisk med prop og orm langs Karup å, lige uden for Skive, hvor min far boede. At se de store havørreder komme trækkende i den legendariske å, med massive kølbølger som resultat, plantede nok ét af de væsentligste lystfiskerfrø, som senere bare skulle vandes med lidt saltvand for at spire. Fiskeriet har altid været et sted, hvor der blev hygget med kammeraterne. Om det foregik ved åen, søen eller havet var nok i virkeligheden ikke så afgørende. Lystfiskeriet blev et fristed i naturen, med masser af frisk luft i kinderne, som gav mig så meget igen.

De sidste mange år har mit lystfiskerliv næsten udelukkende handlet om kystens havørreder, med fluestangen som mit allervigtigste redskab. Kystfluefiskeriet rummer for mig alt det, som drager mig. Det er her, jeg finder det, der giver mig allermest udfordring og derfor også allermest mening og essens. Udfordringen består i at få naturens luner til at spille sammen med mig som fluefisker – vindens muligheder, de sky fisk, præsentationen af fluen og tilfredsstillelsen ved et vellykket, langt kast, når havørrederne trækker langs de ydre kanter på distancen.

img_0989

FLUEBINDINGENS BETYDNING

Hvis jeg skal beskrive, hvad fluebinding betyder for mig, vil jeg sige, at det er den del af mit lystfiskerliv, hvor jeg får lov at lege og eksperimentere med min kreative side. Fluebindingen er en stor kontrast til mit meget daglige job som tømrer, men man kan sige, at fluebindingen og tømrerfaget er forbundet på den måde, at begge fag handler om håndværk. Der ligger for mig en stor tilfredsstillelse i at se, hvordan noget tager form, hvordan noget kan sættes sammen, så det fungerer og samtidigt rummer en æstetisk dimension. Fluebindingen er ikke en fysisk aktivitet på samme niveau som tømrergerningen, hvorfor fluebindingen nok også i højere grad er en måde, hvor jeg får tanket energi og overskud – og samtidigt får omsat den trang, jeg konstant har til at designe og forme, omend i en noget anderledes kontekst end træ og søm.

Jeg er selvlært fluebinder, og jeg har nok betalt nogle dyre lærepenge igennem årene, tror jeg? Både i forhold til at bruge penge på materialer, jeg ikke fik det optimale ud af – men også på at binde fluer, der viste sig ikke at kunne fange fisk. Mange af mine kystture er dedikeret til testfiskeri, og det er meget sjældent, at jeg ikke har mine testfluer med i boksen. Selvom mange af disse testfluer igennem tiden er blevet kasseret, så fortsætter jeg med at teste, for jeg ved, at pludselig rammer man et fluedesign, som viser sig at være en rigtig “fiskefanger”. Der ligger en enorm stor tilfredsstillelse i at lykkedes med sin fluebinding på det niveau, og jeg kan næsten ikke få armene ned efter et hårdt havørred take på en testflue. Viser det sig så, at denne testflue faktisk ikke bare fanger én havørred, men bliver ved med at fange havørreder, ja, så er det bare den vildeste følelse, der giver én lyst og gejst til at blive ved med at udvikle og afprøve. I den forstand kan man sige, at man aldrig bliver færdig. Der venter hele tiden nye potentielle eventyr.

img_9062

Jeg har de sidste måneder “arbejdet”på en ny kystflue, og jeg mener nu, at den er justeret helt på plads, så den kan tåle en offentliggørelse, så andre også får muligheden for at binde og fiske med denne rejeflue under det kommende vinterfiskeri – og faktisk har den allerede skønne havørredskæl på samvittigheden.

Fluen har fået navnet “Thin Lizzy”, og den er bundet ud fra de kriterier, som jeg selv sætter pris på ved en god kystreje. Hvis du vil vide mere om disse, så vil jeg anbefale, at du melder dig til vores fluebindingskurser.

God fornøjelse ved stikket og det kommende fiskeri, venner.

Bedste hilsner,

Mads

Materialer til “Thin Lizzy”:

  • Krog 4-6
  • Uni-Mono Fine/Clear
  • Round Wire 035
  • Mallardfibre i natur
  • UV Pink dubbing, fx STF
  • 3-4 stk. hvide isbjørnehår
  • Kaninunderuld i sand.
  • Grizzly hanehackler
  • Lilla Crystal Flash
  • Grizzly craft fur
  • Rejeøjne
  • UV-lim
  • Lak

BILLED-SBS:

img_9050

img_9051

img_9052

img_9053

img_9054

img_9055

img_9056

img_9058

img_9059

img_9060

img_9061

img_1055

The Ultimate Nullifier

Jeg tror, de fleste kystfluefiskere har et næsten religiøst forhold til de kystfluer, de anvender i deres fiskeri på kysterne og fjordene. Men jeg hører også ofte om kystfluefiskere, der kun anvender én flue. Argumentet lyder helt enkelt: “hvis havørreden ser fluen, er sulten og på jagt, så tager den fluen uanset hvad”. I min optik er det både rigtigt og forkert.

Havørreden er uden tvivl en opportunistisk rovfisk, med instinkterne helt uden på de sølvglinsende skæl – men den kan også være en ekstremt selektiv fisk, der ikke lader sig nøje med hvad som helst, vi serverer for den. Der er selvfølgelig forskel på, hvornår på året, du oplever havørredens luner. Når fødeemnerne er knappe og havørrederne er sultne, så skal der ikke så meget til.

Omvendt har jeg også oplevet ekstremt svære fisk i forårets kongemåneder.

Jeg vil derfor argumentere for, at vi tænker vores fluer – og derved også vores fluebinding – ind i en ramme, hvor det handler om at fokusere pragmatisk på det, vi bruger vores kystfluer til, nemlig til at fange fisk med.

Kystfiskeriet efter havørred forandrer sig fra år til år, fordi de kystpladser, hvor vi fisker havørred, undergår en række naturgivne forandringer (storm, undersøisk strøm etc.), der så at sige reshaper bundforhold, vegetation, revkonturer.

På samme måde skal vi også tænke vores kystfluer, så vi hele tiden har de fluer i æsken, som kan bruges under forskellige omstændigheder og i forskellige fiskesituationer.

Min flueboks afspejler både tradition og fornyelse. Jeg er stor fan af de klassiske havørredmønstre, som jeg altid bruger – men jeg forsøger også at tage udgangspunkt i traditionen, når jeg designer nye mønstre. Særligt den sidste del har at gøre med de foranderlige situationer, som vi gang på gang oplever – og som derfor står helt centralt som helt brugbare erfaringer i min fluebindingspraksis.

Den flue, som jeg vil vise, har sit udspring i en dag på kysten, hvor jeg fandt en flok aktive havørreder, der fouragerede og tailede på meget lavt vand. Havørrederne var totalt ligeglade med mine små ubelastede tanglopper og transparente rejer. Uheldigvis var alle mine baitfishmønstre og små streamers belastede, så jeg kunne ikke få dem til at svæve i vandet, så jeg effektivt kunne fiske fluerne på det lave vand – faktisk gjorde de umiddelbart mere skade end gavn. Det var ekstremt frustrerende, så jeg trak en nulbon, selvom fiskene var på pladsen.

Med udgangspunkt i Jesper Alives tanker om ubelastede fluer og mine egne om de vigtige enkelthedsprincipper udviklede jeg derfor et baitfish-mønster, som rummer de features, der gør det muligt at fiske fluen svævende langsomt, med mulighed for et aggressivt og eksplosivt flygtende træk i linen, så den både kan ‘hænge’ over vegetationen og pludseligt flygte væk. Det er noget, der kan få selv den mest kræsne havørred op på finnerne, hvilket jeg ofte har oplevet – og jeg er sikker på, at den havde gjort en forskel i ovenstående oplevelse med de kræsne fisk.

Fluen hedder “The Ultimate Nullifier”:

kutling-baitfish

“THE ULTIMATE NULLIFIER”

Materialeliste:

Krog: Ahrex NS122 light stinger #6

Bindetråd: Monoclear

Hale: Whiting coq de leon (dark pardo) + crystal flash small

Krop: Lite brite (pearl) + spectra dub (violet)

Kropshackle: Whiting coq de leon (dark pardo)

Øjne: Rejeøjne

Hoved: Marabou fra Whiting coq de leon (dark pardo) + kropsdubbing

Bindevejledning:

1. Begynd med at fæstne tråden på krogen, som du plejer. Dernæst udvælger du en passende coq de leon fjer fra nakken. Vælg en lang fjer, så du har fjermateriale nok til hele fluen. Du skal nemlig kun bruge én fjer til hele fluen. Lav et halebundt af de lange fibre på fjerstammen, som du stripper af. Bind det ind sammen med to stråler crystal flash, som du vender dobbelt og bagud. Halen må ikke være længere end selve krogskaftet.

2. Dernæst binder du rejeøjnene ind, så de flugter med krogskaftet op mod krogøjet. Du får rejeøjnene til at stritte ud til siderne ved hjælp af ottetals-beviklinger, så de sidder på samme måde som kuglekædeøjne. Husk på, at der skal være plads til at forme hovedet, så det ser harmonisk ud.

3. Nu er det tid til at mixe kropsdubbingen. Tag et godt bundt lite brite og en lille smule af spectra dubbingen, som du blender sammen. Når kropsdubbingen er færdig, har den et svagt violet shine, som ser for vildt ud i våd tilstand. Herefter dubber du kroppen, som du plejer. Kroppen må gerne have et let taperet udtryk.

4. Derefter skal du have fat i fjerstammen igen. Mål evt. fibrene i forhold til krogen, så fluen får et harmonisk udtryk, når hackler fluen. Hacklet bindes ind, så de længste fibre er forrest. Når du har låst hacklet, bruger du bindetråden som rib, og fører den tilbage over kroppen til indbindingspunktet bagerst, hvorefter du tvinger kropshacklet om kroppen. Når du har kropshacklet på plads, bruger du den transparente bindetråd til at låse og ribbe kropshacklet modsat op mod krogøjet.

5. Nu er det tid til at lave det sidste på fluen, nemlig hovedet. Lav en dubbingløkke, hvori du mixer og spinder marabouen, som du har strippet fra den nederste del af fjerstammen, sammen med lidt af den blendede dubbing, som du har brugt til kroppen. Det er vigtigt, at marabouen udgør den dominerende del af materialesammensætningen. Herefter tørner du den spundne dubbingløkke om rejeøjnene, så hovedet får et harmonisk udtryk.

6. Afslut med whipfinish og en gennembørstning af fluen.

“The Ultimate Nullifier” er en kystflue, som er tænkt som en lille kutlingeimitation, men som også kan fungere som en fræk og anderledes rejeimitation. Selvom materialerne er porøse, så er det en superstærk flue, der virkelig kan holde til at blive gnasket.

God bindelyst ved stikket, venner – og knæk og bræk derude.

Kystfluehilsner,

Kasper T.

 

 

Få den fjer på! Kystflue.coms fluebindingsworkshop

Lørdag den 3. december 2016 afholder Mads og jeg den vildeste fluebindingsworkshop på Gl. Brydegaard på Helnæs.

Vi ved godt, at det er midt i julefrokostsæsonen, men du må simpelthen ikke gå glip af det her arrangement, der både indeholder foredrag, bindesessions, instruktion, vejledning, gourmetfrokost og andre lækre indslag.

gl-brydegaard1

Indkørslen til skønne Gl. Brydegaard på Helnæs – den perfekte ramme, synes vi.

Det bliver en dag, hvor vi skal hygge igennem – men det bliver også en kystfluebindingsdag, hvor læring, udvikling, erfaringsudveksling og fluebindingskærlighed står helt centralt. Du kan læse lidt mere om kurset og se programmet her.

Alle er velkomne uanset fluebindingsniveau. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, så alle deltagere får noget med hjem fra kurset.

Gl. brydegaard.jpg

Der er tjekkede forhold på Gl. Brydegaard, og det spiller bare max!

Derfor: Sæt kryds i kalenderen, book en plads -og lad resten af familien hygge sig med juleshopping i Odense, mens du giver den pedal sammen med Mads og jeg og 7 andre ligesindede i Gl. Brydegaards skønne omgivelser. Det bliver for fedt!

Tilmeld dig her – og bliv den bedste kystfluebinder, du kender!

Vi glæder os til at se dig!

De bedste kystfluehilsner,

Mads og Kasper