Ahrex Hooks + Kystflue.com teamer op

Oh yes!

Mads og jeg er super glade i disse dage. Vi har lavet et samarbejde med Ahrex Hooks omkring vores fluebindingsworkshop, så vores deltagere får mulighed for at prøve deres krogsortimenter under workshoppen og efterfølgende.

Vi har stadig pladser på kurset, så hvis du kunne tænke dig en hyggelig formiddag, som står på foredrag, bindesessions, kroge, lækker frokost og good times sammen med andre ligesindede, så tilmeld dig kurset lige her.

I vores optik er Ahrex Hooks en lille perle på den nordiske krogscene. Deres salt water sortiment afspejler den tilknytning til det praktiske kystfluefiskeri, vi selv er store fans af – og som vi mener er helt afgørende i forhold til at få succes med de blanke havørreder.

Derudover er det en ren fryd at binde på Ahrex-krogene, hvis finish og struktur lader tråden arbejde optimalt. Det er svært at sætte ord på, men et bud kunne være, at det føles som om, at bindetråd og krogskaft smelter sammen. Vi elsker det!

Se Ahrex’ fede hjemmeside her

ahrex

 

ahrex-logo-pos-with-byline-300x99

The Ultimate Nullifier

Jeg tror, de fleste kystfluefiskere har et næsten religiøst forhold til de kystfluer, de anvender i deres fiskeri på kysterne og fjordene. Men jeg hører også ofte om kystfluefiskere, der kun anvender én flue. Argumentet lyder helt enkelt: “hvis havørreden ser fluen, er sulten og på jagt, så tager den fluen uanset hvad”. I min optik er det både rigtigt og forkert.

Havørreden er uden tvivl en opportunistisk rovfisk, med instinkterne helt uden på de sølvglinsende skæl – men den kan også være en ekstremt selektiv fisk, der ikke lader sig nøje med hvad som helst, vi serverer for den. Der er selvfølgelig forskel på, hvornår på året, du oplever havørredens luner. Når fødeemnerne er knappe og havørrederne er sultne, så skal der ikke så meget til.

Omvendt har jeg også oplevet ekstremt svære fisk i forårets kongemåneder.

Jeg vil derfor argumentere for, at vi tænker vores fluer – og derved også vores fluebinding – ind i en ramme, hvor det handler om at fokusere pragmatisk på det, vi bruger vores kystfluer til, nemlig til at fange fisk med.

Kystfiskeriet efter havørred forandrer sig fra år til år, fordi de kystpladser, hvor vi fisker havørred, undergår en række naturgivne forandringer (storm, undersøisk strøm etc.), der så at sige reshaper bundforhold, vegetation, revkonturer.

På samme måde skal vi også tænke vores kystfluer, så vi hele tiden har de fluer i æsken, som kan bruges under forskellige omstændigheder og i forskellige fiskesituationer.

Min flueboks afspejler både tradition og fornyelse. Jeg er stor fan af de klassiske havørredmønstre, som jeg altid bruger – men jeg forsøger også at tage udgangspunkt i traditionen, når jeg designer nye mønstre. Særligt den sidste del har at gøre med de foranderlige situationer, som vi gang på gang oplever – og som derfor står helt centralt som helt brugbare erfaringer i min fluebindingspraksis.

Den flue, som jeg vil vise, har sit udspring i en dag på kysten, hvor jeg fandt en flok aktive havørreder, der fouragerede og tailede på meget lavt vand. Havørrederne var totalt ligeglade med mine små ubelastede tanglopper og transparente rejer. Uheldigvis var alle mine baitfishmønstre og små streamers belastede, så jeg kunne ikke få dem til at svæve i vandet, så jeg effektivt kunne fiske fluerne på det lave vand – faktisk gjorde de umiddelbart mere skade end gavn. Det var ekstremt frustrerende, så jeg trak en nulbon, selvom fiskene var på pladsen.

Med udgangspunkt i Jesper Alives tanker om ubelastede fluer og mine egne om de vigtige enkelthedsprincipper udviklede jeg derfor et baitfish-mønster, som rummer de features, der gør det muligt at fiske fluen svævende langsomt, med mulighed for et aggressivt og eksplosivt flygtende træk i linen, så den både kan ‘hænge’ over vegetationen og pludseligt flygte væk. Det er noget, der kan få selv den mest kræsne havørred op på finnerne, hvilket jeg ofte har oplevet – og jeg er sikker på, at den havde gjort en forskel i ovenstående oplevelse med de kræsne fisk.

Fluen hedder “The Ultimate Nullifier”:

kutling-baitfish

“THE ULTIMATE NULLIFIER”

Materialeliste:

Krog: Ahrex NS122 light stinger #6

Bindetråd: Monoclear

Hale: Whiting coq de leon (dark pardo) + crystal flash small

Krop: Lite brite (pearl) + spectra dub (violet)

Kropshackle: Whiting coq de leon (dark pardo)

Øjne: Rejeøjne

Hoved: Marabou fra Whiting coq de leon (dark pardo) + kropsdubbing

Bindevejledning:

1. Begynd med at fæstne tråden på krogen, som du plejer. Dernæst udvælger du en passende coq de leon fjer fra nakken. Vælg en lang fjer, så du har fjermateriale nok til hele fluen. Du skal nemlig kun bruge én fjer til hele fluen. Lav et halebundt af de lange fibre på fjerstammen, som du stripper af. Bind det ind sammen med to stråler crystal flash, som du vender dobbelt og bagud. Halen må ikke være længere end selve krogskaftet.

2. Dernæst binder du rejeøjnene ind, så de flugter med krogskaftet op mod krogøjet. Du får rejeøjnene til at stritte ud til siderne ved hjælp af ottetals-beviklinger, så de sidder på samme måde som kuglekædeøjne. Husk på, at der skal være plads til at forme hovedet, så det ser harmonisk ud.

3. Nu er det tid til at mixe kropsdubbingen. Tag et godt bundt lite brite og en lille smule af spectra dubbingen, som du blender sammen. Når kropsdubbingen er færdig, har den et svagt violet shine, som ser for vildt ud i våd tilstand. Herefter dubber du kroppen, som du plejer. Kroppen må gerne have et let taperet udtryk.

4. Derefter skal du have fat i fjerstammen igen. Mål evt. fibrene i forhold til krogen, så fluen får et harmonisk udtryk, når hackler fluen. Hacklet bindes ind, så de længste fibre er forrest. Når du har låst hacklet, bruger du bindetråden som rib, og fører den tilbage over kroppen til indbindingspunktet bagerst, hvorefter du tvinger kropshacklet om kroppen. Når du har kropshacklet på plads, bruger du den transparente bindetråd til at låse og ribbe kropshacklet modsat op mod krogøjet.

5. Nu er det tid til at lave det sidste på fluen, nemlig hovedet. Lav en dubbingløkke, hvori du mixer og spinder marabouen, som du har strippet fra den nederste del af fjerstammen, sammen med lidt af den blendede dubbing, som du har brugt til kroppen. Det er vigtigt, at marabouen udgør den dominerende del af materialesammensætningen. Herefter tørner du den spundne dubbingløkke om rejeøjnene, så hovedet får et harmonisk udtryk.

6. Afslut med whipfinish og en gennembørstning af fluen.

“The Ultimate Nullifier” er en kystflue, som er tænkt som en lille kutlingeimitation, men som også kan fungere som en fræk og anderledes rejeimitation. Selvom materialerne er porøse, så er det en superstærk flue, der virkelig kan holde til at blive gnasket.

God bindelyst ved stikket, venner – og knæk og bræk derude.

Kystfluehilsner,

Kasper T.

 

 

Searun browns, rainbows og haglregn

I begyndelsen af oktober skete det, der bare ikke må ske, men som nærmest er blevet en efterårstradition i de danske farvande. Et gigantisk udslip af havopdrættede regnbueørreder fandt sted ud for Assens, da et skib kolliderede med havbrugets bassiner.

Nyheden spredte sig hurtigt via de sociale medier og allerede dagen efter, blev de vestvendte kyster indtaget af håbefulde lystfiskere i hobetal, der ønskede at få gode oplevelser og samtidigt hjælpe med at få begrænset faunaforureningen.

I løbet af relativt kort tid var de angiveligt 80.000 regnbueørreder spredt ud over det meste af Lillebælt, men det lykkedes mange at holde nogenlunde trit med de undslupne fisk. Uheldigvis – og ret så forudsigeligt – skete der også samtidigt en eskalering af ulovligt garnfiskeri langs kysten og i fjordene, hvilket fik og stadig har katastrofale konsekvenser for de mange vandrende havørreder.

Enkelte steder gik folk endda helt bananas og fiskede i fredningsbælter og invaderede private veje i deres søgen efter regnbueørrederne. I deres optik var det helt nødvendigt og ganske legitimt at tilsidesætte gældende regler og love! Når jeg, blandt mange andre, konfronterede deres åbenlyse idioti, legitimerede de blot deres handlinger ved at påpege vi andres åbenlyse hykleri. Der var jo tale om en miljøkatastrofe, som vi åbenbart ikke havde til sinde at hjælpe med at bekæmpe. De var helt uden for pædagogisk rækkevidde, og jeg tager skarpt afstand fra sådan en form for argumentation og selvjustits.

Vi er som lystfiskere forpligtet i forhold til de gældende regler og det kulturelle fællesskab, vi repræsenterer. Ganske enkelt handler det om den gode stil og det etiske kodeks, der er forbundet med at praktisere lystfiskeri i Danmark. Længere er den ikke.

FABULOUS FLY FISHING!

Det var midt i den heksekedel af regnbueørredjagt, at jeg havde fået en guideopgave, nemlig at vise min gode ven og Fishing Zeeland guide Keld Juul Michaelsen, der også ejer firmaet Fabulous Fly Fishing, en række fede pladser på Vestfyn.

Jeg har en særlig kærlighed for Wedellsborg, som jeg efterhånden har dyrket ret så heftigt i mange år, hvorfor udgangspunktet for turen gav sig selv. Husby strand, som rummer et langt fiskestræk ud mod den nordlige spids af Wedellsborg, blev aftalt med Keld over mailen, og da klokken slog 07.26 trillede jeg ind på den lille parkeringsplads et godt stykke inde i Tybrind Vig, hvor Keld allerede var i fuld gang med at rigge sit fluegrej til.

Keld og jeg har tidligere fisket sammen, bl.a. i Vejle fjord, så jeg ved, at Keld kan sit havørredkram til UG. Derfor var det en smal sag at give ham dessinerne til pladsens mange hotspots, som vi gradvist affiskede mod slutdestinationen på selve Wedellsborg hoved.

Der går ikke lang tid, før vi støder på den første kystnære flok af store regnbuer. Vi er på havørredjagt, men giver selvfølgelig regnbuerne et skud. Men de er ekstremt sky og skræmmes umanérligt let, når de trækker så kystnært. Derfor beslutter vi os hurtigt for at satse mere målrettet på havørrederne.

Undervejs taler vi om guidebranchens vilkår, og Keld fortæller mig om Fishing Zeelands satsninger og projekter. Det er intet mindre end imponerende, hvad de har nået skabe på relativt kort tid. Samtalen med Keld er meget inspirerende for mig, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi er håbløst bagefter her på Fyn, selvom vi bryster os af at have noget af Nordeuropas allerbedste havørredfiskeri.

Før vi får set os om er vi fremme ved et af mine absolut favoritstræk på turen. Jeg fortæller Keld om spottets muligheder, giver ham et par tips til affiskningen – og siger, måske lidt cocky, at her får han en stensikkert havørred. Keld griner og siger: “nu må vi se – men jeg tror selvfølgelig på dig, min ven”. Cirka ti kast efter min lidt skråsikre garanti, står Keld med flexet stang, lettere overrasket. “Den stod jo lige, hvor du sagde, Kasper!”, griner han. En rigtig fin Searun Brown i god kondi har taget Kelds kobberfarvede Alive-reje. Jeg ånder lettet op – og glæder mig på min vens vegne. Vi skyder et par billeder af vidunderet, hvorefter vi fortsætter turen langs Husby strand.

Eftersom vi allerede har set utallige flokke af regnbuer, har jeg en idé om, at det lille færgeleje længere ude uden tvivl vil holde på en god stime. Det viser sig at holde stik. Da vi nærmer os området, kan vi se, hvordan regnbuerne buldrer rundt under overfladen. Keld begynder langsomt at fiske op mod flokken, der tonser forvildet rundt. Allerede efter et par kast kroger han én af de tunge gangstere, som han forsøger at holde hårdt. En fin havørred bryder pludselig vandspejlet i et energisk spring, men det er sgu’ette Kelds fisk. Pludselig slipper krogen sit hold i den tunge regnbue, men før Keld får styr på sin line igen, har en havørred taget fluen. Keld må på den igen, og jeg griner i en blanding af forundring og glæde. Så er det altså sjovt at være guide, synes jeg.

Jeg spørger Keld, om jeg må tage et kast eller to, hvilket er helt ok, og før jeg kan tælle til ti, er jeg i gang med at lægge line ud over spottet. Min lille kobberbasse lander perfekt i overgangen mellem mørk bund og sand, og jeg når kun at tage to-tre eksplosive kobberbasse-strips, før min flue indhaleres prompte. Tilslaget er unødvendigt, da fisken har kroget sig selv i hugget. En lille ilter sag giver den gas i overfladen og pisker derudad i hvide ringe. Det viser sig, noget overraskende, må jeg sige, at være en ganske klein regnbueørred. Vi griner højlydt, da den filtrer min skudeline til et knudekaos af dimensioner i vandkanten. “Så meget for de der fisk i 3-4 kilos-klassen”, råber vi i kor.

Men vi hygger os – og det er jo altid det vigtigste.

Ved færgelejet har en flok på mindst 100 regnbuer samlet sig. De er svære at få i tale, men da jeg fisker min flue i ‘dead drift’, så sker der endelig noget. Jeg råber til Keld, at han bare skal lade fluen svæve dalende, så tager de! Som sagt, så gjort. Og kort tid efter kroger Keld en stor regnbue, der som et godstog smadrer igennem den kolossale flok, der spreder sig buldrende ud til alle sider. Fisken presser Kelds stang helt ned i korken, og på et tidspunkt, må han tage begge hænder i brug, én på håndtaget og én på klingen! Sådan!

Desværre mister krogen sit hold lige i landingsøjeblikket. Jeg vil skyde fisken til 4-5 kg, så det er SÅ ærgerligt for Keld. Jeg havde gerne set ham nakke den fisk.

Vi beslutter os for at give flokken en pause og satse på havørrederne igen. Jeg vil gerne vise Keld mit kongevand længere ude. På vejen falder vi i snak med en venlig tysker, der lige har genudsat i en fin 60’er. Fisken havde taget en lille pattegris fisket hurtigt, fortæller han. Vi får blod på tanden efter havørrederne, men en stor flok regnbuer river os ud af fokus igen. De vil naturligvis ingenting, så jeg foreslår Keld, at vi tager benene på nakken og går ud til hovedet.

Vi når kun lige at lægge vores liner ud over kongevandet ved den nordlige del af Wedellsborg hoved, da et jagthorn bryder stilheden. Vi kan høre, hvordan hunde sendes ind i majsmarken bag os, der rejser sig så flot ud mod vandet, mens klaptræets umiskendelige banken akkompagnerer hundenes intense glammen. Fasaner og agerhøns i hundredevis flakker op over majsmarken og spreder sig hurtigt som små sorte prikker på himlen. Jagtgeværskud gennemtrænger luften, fugle styrter enkeltvis eller i småflokke og krudtslammen sætter sig hurtigt i vores næsebor, mens Keld og jeg bades i spredehagl, der regner ned over det kystnære vand, hvori vi står til livet. Aldrig har jeg været så glad for min hætte på vadejakken, der lynhurtigt giver et nødvendigt helle fra de små metalhagl, der pifter så fint, når de rammer vandoverfladen. Jeg har prøvet meget i mit liv, men dét her øjeblik føltes underligt smukt. Jeg signalerer til Keld, at vi hellere må komme i land hurtigt. Vi hilser på jægerne, da vi går forbi på vejen tilbage – og de smiler tilbage og kipper med deres hatte med orange bånd. Det er den slags gensidig forståelse, der er så vigtig, synes jeg.

Resten af formiddagen bruger jeg på at vise Keld en række pladser i både Føns vig, Gamborg fjord og Ellebæk vig, hvor vi også ser et par af de undslupne regnbuer. Vi fisker ikke på pladserne, men Keld plotter dem ind i sin GPS. Jeg har en bagkant, men giver lige Keld et par pladsdessiner mere, som han vælger at benytte sig af om eftermiddagen. Han skriver senere til mig, at de holdt et par fisk også. Det er ikke helt ringe.

ET PAR TIPS TIL REGNBUEØRREDJAGTEN

Har du fået mod på at jagte de undslupne regnbuer, så skal du være forberedt på et svært, opsøgende fiskeri. Brug små fluer som fx kobberbassen, guldbassen, fyggi og små sorte streamere, når du har lokaliseret dem. Hvis du fisker på flokke af regnbuer, så fisk fluerne i ‘dead drift’ eller meget langsomt – ellers fisk bare, som du plejer at gøre.

På Facebook findes den offentlige gruppe “Fangstrapporter efter udslip”, hvor folk jævnligt kommer med updates. Problemet er, at regnbuerne er ret svære at få i tale, hvorfor folk nok holder de virkeligt gode spots for sig selv. Derfor kan det nok bedre betale sig at lave det opsøgende arbejde selv. Regnbuerne trækker alligevel konstant rundt. I weekenden fandt vi fx flere flokke på Bjørnø i det sydfynske! Dog tyder noget på, at de stille og roligt er ved at blive mere hugvillige. Min gode ven Per Gylling Hansen har fx haft tur i den på Nordfyn, hvor regnbuerne huggede lystigt på de små tangloppeimitationer blandt havørrederne – så det er bare med at komme afsted på kysten.

Knæk og bræk derude, venner!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

Dance of the Garfish

Sådan cirka midt i april sker der hvert år det samme på de danske kyster. Nogle taler om en fjendtlig invasion, andre om kystens sande forårsbebudere. Hornfisken. The big fuck-up i forhold til jagten på havørrederne. Jeg har det helt omvendt. Jeg elsker at fiske efter hornfisk med min fluestang. Period. Når det så er sagt, så tror jeg, at langt de fleste kystfluefiskere har det samme forhold til hornfisken, som Venstre har det med De konservative. Det er et had-kærlighedsforhold, bare uden kærlighed, som Svend Auken vistnok engang udtalte. Den kan vi jo så tænke lidt over i disse tider…

Anyways: Hvis man er i tvivl om, hvilket forhold, kystfiskerne har til hornfisken, så prøv at se, hvor mange forskellige name tags, jeg er stødt på, når jeg har talt med kystfiskere rundt omkring i Danmark:

Næbdyret, Musikålen, Skælspyddet, Balletdanserinden, Hornblæseren, Esbenlundelarsenålen, Savfræseren, Den grønne tandstik, Trompetålen, Nordens sværd(-fisk), Raketsaven, Fluedestroyeren, Næbstinkeren – og ja, slet og ret Hornet.

Men tænk lige lidt mere over det: Det er alligevel de færreste fisk, der er i stand til at fremkalde en så vild sproglig kreativitet, og man kan spørge sig selv hvorfor? Jeg skal ikke komme med svaret her, men noget kunne tyde på, at hornfisken er en vedkommende fisk, der engagerer folk og skaber følelser. I min optik er den en sand ‘happy charm’, men jeg har talt med mange, der fortæller, at de blev slemt skuffede, da de så, at det bare var en stor hornfisk og ikke en havørred, de havde kroget. Men det er der slet ingen grund til – nyd i stedet fighten, udløbene og flexen, uanset hvilken art, der har taget din flue. Det er efter min mening essensen af ægte sportsmanship i lystfiskeriet som rekreativ beskæftigelse. Derfor er hornfisken også vigtig, og derfor skal vi nyde, at den er her hvert eneste år – som en rigtig forårsbebuder blandt mange på kysten.

Jeg vil derfor gerne slå et lille slag for det målrettede fluefiskeri efter hornfisk. Ja, du læste rigtigt. Hornfisk skal fanges på let fluegrej, og det er fucking spas, hvis I spørger mig. Det sjove er, at når man går målrettet efter hornfisk på flue, så fanger man havørreder – og omvendt: når man målrettet går efter havørreder, så blander hornfiskene sig konstant i legen. Det er næsten rigtigt – for kystfiskeriet rummer også altid et element af uforudsigelighed, hvilket ikke gør det mindre sjovt. Men prøv det. Du kunne jo gå hen og blive overrasket.

Langt de fleste af mine kystture her i maj har selvfølgelig havørrederne som udgangspunkt. Havørrederne er altid min topprioritet, når jeg er afsted. Men fiskeriet efter havørrederne kan være mega svært i maj, og derfor ender mine maj-ture ofte i et mere målrettet fiskeri efter hornfiskene – og de har altså mere end én gang gjort min dag til det meget bedre.

At fiske hornfisk med klasse 8-grej er et no-go efter min mening – det er alt for heavy. Vi skal ned omkring klasse 4 eller 5, så bliver det lige pludseligt rigtigt sjovt. Sidste år var hornfiskene ikke så talrige, som de rent faktisk er i år – og gennemsnitsstørrelsen i år er også markant større end tidligere år, hvilket kun gør fiskeriet endnu federe – men aldrig så store, at det kan berettige det helt tunge skyts.

Det er ikke svært at tricke hornfiskene til hug – de er aggressive, hurtige og glubske, så de jagter stort set, hvad du kaster efter dem. Omvendt kan de være mega svære at kroge ordentligt – og i min bog er dét en forudsætning for, at vi kan tale om sportsfiskeri. Silkekrogen er en kær opfindelse, men jeg vil meget gerne kunne beholde muligheden for også at kroge en havørred, hvis den pludseligt vil lege med. Derfor bruger jeg altid stinger-fluer, når jeg fisker målrettet efter hornfisk, og jeg bruger stort set kun to mønstre: ‘Kobberbassen’ og ‘STF-rejen’. De fluer virker bare hver gang – og hvis der er en havørred i nærheden, så virker de også. De er derfor det ultimative fluesetup, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger til.

MIne fluer til hornfisk

Mine to “hornfiske-killers”. Kobberbassen er den klart bedste flue til hornfiskene, men STF-rejen er også vanvittig effektiv – og så kan de holde til at få tæsk af hornfiskene. Fluerne er bundet helt traditionelt, men med hvid fireline anvendt til at montere stingerkrogen bagerst. Hovedkrogen er klippet af med en bidetang, så det er kun stingerkrogen, der tilbage – og det fungerer bare optimalt, når hornfiskene skal kroges mest effektivt.

Du finder hornfisken på de samme spots, som du fisker havørreder. De er i badekarrene, på revkanterne, ved revlegennembrud og ved strømskel. Fiskestrategisk griber du fiskeriet an på nøjagtig samme måde, som når du fisker efter havørreder – men dine flueindtag må gerne være en kende mere aggressive og ‘hug-agtige’ i det. Når du får kontakten, med de umiskendelige stød til følge, så sætter du fuld fart i fluen, hvilket stensikkert vil udløse overfladeaktivitet og det endelige hug – det er sindsygt sjovt både at mærke og se. Hvis du fisker med mine stingerfluer, så sidder hornfiskene der næsten hver gang – det garanterer jeg!

I lørdags var afsted på Hindsholm på et havørredraid, der sjovt nok endte i et sandt hornfiske-bonanza i den yderste del af Odense fjord, lige omkring Bregnør Fiskerleje, hvor det bare vrimlede med store hornfisk. Jeg lugtede som en garvet fisker fra Thyborøn, da jeg stod hos bageren efter morgenbrød på vej hjem til familien, men jeg var fyldt op med ren fiskeglæde og happy times.

Jeg kan kun anbefale en tur efter hornfisk på det helt lette fluegrej her i Pinsen. Måske danser hornfisken om kap med pinsesolen over havets glitrende overflade – og måske ender dit hornfiskeraid alligevel med en stor blankfisk med løse skæl og hele svineriet. Skal vi så komme i gang?

Knæk og bræk derude!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

 

 

 

 

Polar Magnus

For et par weekender siden var Mads og Jeg i Jylland for at optage en række episoder af Outdoors.direct Fluebindings-TV. Vi havde en super fed dag, hvor vi nørdede igennem og fik hele otte videoer i kassen – bl.a. “Tiny temper”, “The real sandeel” og “The one and only worm”, som er nogle af vores egne fluedesigns.

Anyways: Nu er den første video så klar til jer, og den har klassikeren ‘Polar Magnus’ i hovedrollen. Gode, gamle ‘Polar Magnus’ har fået lidt af en revival i denne sæson, og den har virkelig vist værd på samtlige af vores vinterture. Den flue er simpelthen for vild!

Udover at vise, hvordan vores version af ‘Polar Magnus’ bindes, så giver jeg også flere tips til, hvordan fluen skal fiskes, så den kraner havørreder + flere bindetricks, så din egen flue kommer til at sidde lige i skabet.

De resterende syv videoer vil løbende blive udgivet, så følg godt med på de sociale medier eller her på siden. Vi ved ikke, hvilken fluebindingsvideo, der får premiere næste gang, men mon ikke det bliver vores børsteormsflue?

Knæk og bræk derude – og god bindelyst ved stikket!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

PS: Hvis du har fået lyst til at binde fluen, men mangler materialerne, så har drengene fra outdoors.direct lavet et fedt bindesæt til en rigtig god pris, som du kan finde ved at klikke her.

Udfordringer!

Jeg kan godt li’ udfordringer i mit kystfluefiskeri. Derfor søger jeg oftest den åbne kyst – også i vinterhalvåret. Der er ingen tvivl om, at fjordene og vigene er de oplagte steder at give den gas med fluestangen i øjeblikket, men den åbne kyst er alligevel det sted, hvor jeg ynder at bruge det meste af min fisketid.

Der er selvfølgelig sæsoner, hvor vinterfiskeriet på den åbne kyst i forhold til fx efteråret eller foråret ikke forandrer sig mærkbart som sådan. I år er det imidlertid lidt anderledes, fordi vi ikke har en konstant grøn vinter. Temperatursvingningerne er til at tage at føle på – og havørrederne på den åbne kyst reagerer prompte på dette. Derfor betyder kulde og nattefrost ofte, at den åbne kyst er som støvsuget for hugvillige havørreder. ‘Ofte’ betyder imidlertid ikke ‘altid’, men der er altid en chance derude. Og det er lige præcist dét, jeg søger. Udfordringen. Det umulige udgangspunkt. “Against all odds”, om man vil.

Gårsdagens kysttur begyndte som altid aftenen før. Det var et sørgeligt syn, der mødte mig på DMI og YR: Minusgrader op ad formiddagen, 1 s/m fra skiftende retninger og lav vandstand. Man skal nok være mere end ramt af almindelig fiskefeber, hvis man tager afsted med det udgangspunkt – men der var noget i prognoserne, der fik mig til at tænke, at den åbne kyst måske alligevel ville være det helt rigtige valg.

Åbenkyst

Med flex over blankt vand. Her lever jeg – i ordets bogstaveligste forstand.

Dette ‘noget’ var solskin. Når solen står allerhøjest, dvs. i tidsrummet 11.00-13.00, så er havørrederne som regel også på finnerne, fordi solskinnet får varmet det kystnære vand lidt op, bare en enkelt +grad kan være udslagsgivende i forhold til at undgå en nulbon – og dette gælder især om vinteren på den åbne kyst. Jeg har et lille hotspot på østkysten, som passer perfekt til et sådant udgangspunkt. Det er et forholdsvist lavvandet område, med meget mørk, stenet bund, som solen effektivt kan varme op.

Nattens pålandsvind havde givet vandet en let grumset kulør, hvilket gav mig yderligere tro på, at jeg nok skulle få en fisk. Vandet lå fuldstændig spejlblankt hen, kun “gamle” bølger skyllede med jævne mellemrum ind over strandkanten. Rimfrost i træerne bagved, varmende solstråler fra oven. Det kunne kun blive en god dag.

Vandets kondition gav anledning til flere overvejelser omkring fluevalget. Blankt vand er ofte ensbetydende med små fluer, let grumset vand det modsatte. Her stod jeg så over for begge dele. Jeg valgte som udgangspunkt en mørk kobberbasse med et lille orange flourescerende hoved som ophænger og en stor grum tjernobylgris som endeflue.

Tjernobyl

Den gule tjernobylgris. Originalversionen har et hvidt rygskjold, men i min optik er det overflødigt. Fluen fisker efter min mening faktisk langt bedre uden – og havørrederne foretrækker faktisk denne version, i hvert fald når jeg fisker med den.

Min fluekombi når kun lige at ramme vandspejlet, før nedslaget forsvinder i en eksplosion af vand, da en havørred overfalder prompte. Jeg når hverken at give tilslag eller råbe en passende kommentar, men står tilbage med en blanding af overraskelse, chok og den der tilfredsstillende fornemmelse af, at der er fisk på pladsen. Måske er jeg endda på det helt rigtige sted. Jeg kaster igen, men der sker ingenting. Jeg har et par enkelte nap, før dagens første fisk hugger ophængeren resolut. Så er vi i gang!

Kobberbassen - orange

Sølvtøj badet i sol. Læg mærke til kobberbassen med det flourescerende orange hoved.

Efterhånden som jeg fisker mig hen ad kysten, klarer vandet op. Jeg tænker, at den gule gris skal skiftes ud med noget mindre. Valget falder på min ven ‘Polar Magnus’, som jeg hurtigt finder i boxen. En str. 4, bundet på de nye Ahrex-kroge. Ahrex-krogene er generelt en del større end fx Gamakatsus F314, men begge kroges gab sidder lige i skabet. Jeg er spændt på at se, hvordan krogen performer og om størrelsen er for grande.

Bølger og Polar Magnus

Ahrex-krogene kroger helt fantastisk – og de lidt større kroge er havørrederne tilsyneladende ret ligeglade med.

Ud af øjenkrogen ser jeg en fisk taile. Et hurtigt kast, der lander perfekt, tre korte strips… – to trykbølger fra hver sin side, og slam! – årets første ‘double’ er pludselig en realitet. Jeg har glemt, hvor vildt det er, og før jeg får ro på, har de slået sig af igen. “For fanden da”, tænker jeg, men min ærgrelse afløses hurtigt af fornyet koncentration, da endnu en fisk viser sig i overfladen, og allerede i næste kast er der igen bud efter fluen… Fisken hilser lige på en enkelt gang, hvorefter jeg kan sætte krogen i et velplaceret stripstrike. Det er den fedeste følelse hver eneste gang, og mens jeg fighter fisken, viser flere fisk sig i overfladen, både til højre og til venstre for mig.

Polar Magnus i aktion

En smuk havørred, med den mest effektive vinterflue i saksen. Så bliver det bare ikke meget bedre!

Det viser sig, at en kæmpe stime blankfisk omkring målet, sådan en rigtig grønlænder-wolfpack, har indtaget det store stenplateau, som jeg fisker langs med. Der er fisk overalt, og de er med på lir. I løbet af den næste times tid jages, indhaleres og klaskes min gode, gamle ‘Polar Magnus’ konstant af de sultne og angrebslystne havørreder. På et tidspunkt konstaterer jeg intet mindre end tre bejlere, der kappes om at nå først til fadet. Hvad der i udgangspunktet tegnede sig som en uoverstigelig udfordring, er nu afløst af rent kongefiskeri.

Jeg kommer til at tænke på Mads, der i fredags oplevede det samme, som dét, jeg her står midt i – og så på den åbne kyst – igen! Det er simpelthen for vildt. Den varme, klare sol sætter en nærmest forårsagtig kulisse, og selvom luften er kold, så viser naturen sig fra sin mest milde og gavmilde side – og jeg nyder hvert et sekund af denne ultimative frihedsfølelse, som man kun kan finde herude.

Polar Magnus close up.JPG

Chrome silver. Symbiotisk treenighed igen: Havørred + flue + kystfluefisker.

Jeg får landet 6 havørreder i løbet af den time, hvor fiskeriet går helt amok. Derudover har jeg kontakt til en håndfuld, som jeg ikke får kroget ordentligt og derfor mister i løbet af de første par sekunder. Jeg har ikke tal på, hvor mange følgere, jeg havde, men de var lige røven på min ‘Polar Magnus’ næsten hver gang. Når jeg lige lod fluen ‘hænge’ til sidst, gjorde de udslag mod den, men alle der har prøvet det ved, hvor svært det er at sætte krogen på så kort en distance. Anyways: det er fucking fed underholdning!

Gårsdagens oplevelser har sat gang i mine forårsfornemmelser. Det virker som om, at vi står over for en kongesæson, hvor det fynske kystfiskeri i den grad kommer til at byde på en perlerække af livsbekræftende oplevelser. Det varer ikke længe, før vi skriver den 1. marts, men glem bare den fysiske kalender, for forårsfiskeriet er efter min bedste vurdering allerede i gang nu. Havørrederne reagerer efter, hvordan vejret former og arter sig, så kom afsted så ofte du kan, mens vi har de gunstige konditioner.

Lige til sidst et par refleksioner omkring fluevalget nu og i den kommende tid. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ‘Polar Magnus’ har været den absolut bedste flue i vintersæsonen. Den har mildest talt performet over forventningerne på hver eneste tur, vi har haft – og den har udfisket samtlige af vores andre vinterkreationer. I går satte den fx kobberbassen til vægs 5-1! Det tal kunne sagtens have været 10-1, hvis jeg havde været skarp nok.

Polar Magnus - kystfluecom

Polar Magnus. Hvis jeg kun måtte fiske med én flue, så ville det nok blive den her. “One fly to rule them all” – som man siger.

Vores version af ‘Polar Magnus’ er en kende anderledes end originalen, og inden så længe, kan du se, hvordan jeg binder den i en bindevideo fra outdoors.direct fluebindings-TV. Det er simpelthen en flue, der bare ikke må mangle i boxen, så den kan ikke få nok roser med på vejen – og så virker den faktisk hele året, men sig det ikke til nogen!

Der er flere meldinger om børsteorm langs de fynske kyster, men jeg har ikke selv set dem endnu. Det kan derfor sagtens være en god idé at begynde så småt med børsteormsfluerne allerede nu – og gerne kombineret med fx en rejeimitation. De store blå børsteorm optræder først lidt senere på sæsonen (ultimo marts, primo april), så jeg vil anbefale mere brunlige børsteorm i den kommende tid, fx vores egen “The One and Only Worm”.

Nereis the one and only

THE ONE AND ONLY WORM

“The One and Only Worm” findes også i en version, der imiterer den blå børsteorm, som du kan se lidt længere nede. Hvordan du binder fluen, viser jeg i en video, som snart får premiere på outdoors.direct. Fluen ser kompliceret ud, men er det overhovedet ikke – og så ser den for vild ud, når den svæver igennem vandsøjlen. Når børsteormene sværmer, så skal du være på pletten, for havørrederne ser både ‘brunt’ og ‘blåt’ og går nærmest grassat. Man tror oftest – og helt fejlagtigt – at det er et let fiskeri. Men det kan være et ret udfordrende foretagende at få havørrederne til at tage fluen. Omvendt så er det netop sådan en kondition, som jeg bare elsker at knække koden til. Jeg kan godt garantere, at I kommer med på sidelinjen, når børsteormene sådan for alvor melder deres ankomst.

Nereis virens

Vores bud på en effektiv børsteormsflue, inspireret af Kerns ‘Aurabørsten’ og Jesper Alives ‘Alive børsteorm’.

Mads og jeg har en række superfede nyheder på vej, som vi ikke kan løfte sløret for endnu, men vi kan godt love, at vi glæder os til at dele det med jer. Stay tuned, venner!

Her til sidst vil jeg gerne takke jer alle, fordi I læser med her på siden – det er helt genialt!

De bedste kystfluehilsner – og knæk og bræk på kysten i den kommende tid.

Kasper T.

 

 

 

Nereiderne. #havørredenslivretter

Her omkring slutningen af januar indtræffer der sig altid et særligt byttedyr i min bevidsthed, som jeg aldrig rigtigt bliver færdig med at udvikle en imitation af. Hvert eneste år opstår nye versioner, som – for de flestes vedkommende – skrottes, før de overhovedet ser vand. Byttedyret, jeg her taler om, bærer det latinske navn ‘Polychaeta’, men omtales nok mestendels blandt kystfiskere med det mere mundrette navn ‘børsteorm’.

Børsteormen er et paradoks for den innovative fluebinder. På den ene side er den umiddelbart et ret ukompliceret byttedyr at imitere. På den anden side en fuldstændig umulighed. Har man blot set en levende børsteorm cruise i vandsøjlen én gang, så ved man, hvad jeg her taler om. Men børsteormen er en sej orm, fordi den hele tiden udfordrer os til at tænke den fluebindingsæstetisk og fluebindingsteknisk på nye måder.

ND - fluedesign

Nu er begrebet ‘børsteorm’ imidlertid en ret bred størrelse, for der findes mange grupper af havbørsteorme i de danske farvande, der måske ikke er helt så interessante for kystfluefiskeren. Derfor vil jeg fokusere på en lille gruppe af børsteorm, som havørrederne har en helt særlig forkærlighed og smag for, nemlig ‘Nereiderne’, og som derfor også må påkalde sig en særlig opmærksomhed fra vores side som kystfluefiskere.

‘Nereiderne’ lyder som “the bad guys” i en oldgræsk tragedie – og de er faktisk også nogle stride, brutale børster. Men det er især en lille håndfuld af disse ‘nereider’, faktisk fire af dem, der er særligt interessante for fluebinderen at studere lidt nærmere, fordi det er de fire, som havørreden fortærer mest omfangsrigt og uden at spørge først.

I denne omgang har jeg valgt at tage udgangspunkt i én af de fire, nemlig den almindeligst forekommende børsteorm i det kystnære vand i Danmark; en børsteorm, der bærer det mega seje latinske navn ‘Nereis Diversicolor’.

Nereis Diversicolor

NEREIS DIVERSICOLOR. Billedet er fra september, taget på Ærø. Som fluebinder er billedet fantastisk brugbart. Læg mærke til, hvordan ormen er mørkere i den ene ende.

‘Nereis Diversicolor’ (herefter ND) er biologisk anskuet tæt på at være det perfekte byttedyr for havørreden og for kystfluefiskeren af følgende årsager:

  1. ND elsker lavt vand, hvor den især er talrig
  2. ND stiller ikke specielle krav til bundforhold og den kan derfor findes på stort set alle bundtyper (især sand-, sten- og mudderbund) lige bortset fra sort mudderbund.
  3. ND kan også findes under sten, blandt bundplanter og på muslingebankerne.
  4. ND er særdeles tolerant over for saltholdighed og den kan derfor leve både på den åbne kyst og i mere brakke fjorde og vige.
  5. ND sværmer ikke, men parrer sig i de dybe rørsystemer i bunden og meget tyder på, at ND kan formere sig året rundt.

Som ovenstående eksemplificerer, så har vi at gøre med et byttedyr, som vi er nødt til at have en imitation af i flueæsken, fordi den er forekommende på stort set alle de pladser, som vi kalder for hotspots, stort set året rundt (på nær i de allerkoldeste situationer).

Den flue, som jeg har valgt at vise jer, imiterer en ‘Nereis Diversicolor’ i en hun-version. Begrundelsen har noget at gøre med punkt 5. Det er nemlig sådan, at hanbørsteormene er i undertal, hvilket betyder, at det er hunnen, der må forlade rørsystemerne for at finde en han at parre sig med. Derfor er det ret plausibelt, at det er hunnen, som havørreden oftest støder på i det pelagiske vand og derfor kender til.

ND - grøn brun

I forhold til fluedesignet af en ND er vi faktisk så heldige, at både hannen og hunnen differentierer sig farvemæssigt ret markant, når de parrer sig. ND har som udgangspunkt en gullig og rødbrun farve, der under parringen ændrer sig en smule i forhold til kønnene. Hunnen får en udpræget grønnere farve på oversiden (enkelte bliver helt mørkegrønne), mens hunnens bug fortsat indeholder både røde, gullige og brunlige farvepigmenter. Hannen er langt lysere, med mere transparente grønlige nuancer, hvilket skyldes dens kønsprodukter.

Som fluebinder er det en god idé at tænke i begreber som ‘kontrast’, ‘størrelse’, ‘silhuet’, ‘farver’, ‘farvespil’, ‘volumen’ og ‘livagtighed’, når vi imiterer – og her er ND et taknemmeligt byttedyr at have med at gøre, fordi det er muligt at integrere begreberne i fluedesignet. Læg dertil, at ND ikke er lang børsteorm. Typisk bliver de ikke meget længere end 8 centimeter, og derfor er der ikke nogen grund til at eksperimentere med meget lange udgaver, der har det med at hægte og kroge sig selv. En ND-imitation er derfor også meget nemmere at kaste med, hvilket i min optik er helt essentielt for en god kystflue.

ND - kontrast

Den største udfordring er forholdet mellem ‘længde’ og ‘livagtighed’. Fluen skal have en vis længde uden at hægte, men den skal samtidigt også kunne vibrere og virke vrikkende, svævende og hoppende for at fiske optimalt. Der er flere måder at løse denne udfordring, men det allervigtigste er, at man ikke overdresser fluen, for så dør den totalt og bliver bare til en “blyant” i vandet.

ND - grøn brun1

Mit bud på en imitation af Nereis Diversicolor, inspireret af Kern Leo Lunds Aurabørsten.

Materialelisten og en instruktion i, hvordan jeg binder min ND, viser jeg selvfølgelig i en bindevideo i løbet af foråret, men indtil da, så håber jeg, at ovenstående tanker om børsteorm og børsteormsfluer kan inspirere til endnu mere kreativitet og innovation ved stikket her i den kolde tid.

Rigtig god fornøjelse ved stikket, venner!

Kasper T.