Ternald: Tribute within creativity

“STF dubbing all week long!”

This is the second part of our new portrait series, which I introduced last week with the danish super star Morten Hansen also known as mr. @coastfly. If you missed it you can easily check it out right here.

This week’s interview features none other than my swedish coastal brother, the great Jonatan Ternald. Ternald is really beyond any comparison in my book, when it comes down to fronting the new generation of coastal fly tying in the North. He does his own thing, and like Morten Hansen, he has his very own aesthetic.

When you see a picture of a Ternald fly, you know it’s a Ternald fly.

Where Morten Hansen is the front runner of what I’ve called ‘the glass movement’, Ternald has managed to incorporate both tradition and innovation in a fly tying aesthetic that really defines new territory – a new frontier so to speak. Ternald’s fly tying is clean, breathtaking, and astonishing with a lot of respect for tradition. Yet he rethinks or redefines the matter in almost every fly he puts on display, and that lifts him to the very top of what I would call the postmodern fly tying league.

When studying Ternald’s work you can see how the roots of pioneers like Rune Westphal and Kern Leo Lund are layered in razor sharp finishing touches enhancing the pure magic of detail, but yet turned into Ternald’s very own way of thinking in new directions.

There’s a poetry in the way Ternald builds up a fly – and also a hell of a lot of American saltwater running through his scandinavian and nordic fly tying style to be really honest with you. Just look at his fry flies, and you’ll see what I mean. But when it comes down to the very essence of the nordic tone Ternald is a true mastermind putting those vast Scandinavian feelings into his fly tying practice. It’s a study in unique focus, and I just love every little part of it! For instance, if you pay Ternald’s Instagram page a visit (click here), you’ll totally agree with me. But let’s see what Ternald has to say about his thinking and creativity. So folks, here we go!

Kasper: Jonatan, first of all a big high five for taking your time to talk with me about coastal fly tying and for guiding us through how you perceive your own work. Let’s start with the fundamentals. What are the basics of a good coastal sea trout fly? And how would you describe your identity as a coastal fly tyer? 

Jonatan: In my opinion, you can divide it into two categories: provocation and imitation flies. The provocation flies can either be about movement like the ‘Jiggy’ that uses a bouncing walk to attract the fish, or a spey fly with its pulsating body which easily can deceive a sea run like no other. Then we have the flies that uses color for provocation. Pink, orange, chartreuse, preferably in fluorescent colors, seem to have the trigger factor, especially in colder waters. When it comes to the fundamentals and basic of an imitation fly for sea runs, I am all about trying to perfect the right silhouette and profile. I also think it is very important to get the sink rate right especially on shrimp flies. I would say that I’m coastal fly tyer that likes to tie as realistic flies as I can. And I’m one of those UV-resin guys by the way!

Kasper: In your words what defines your coastal fly aesthetic?

Jonatan: A nice contrast between colors in the fly and a nice silhouette, as well as a good-looking tapering and proportions are important features. I also work hard to get my shrimps and some of my baitfish as “see- through” as possible.

Kasper: What is your favorite fly tying material and why that specific material?

STF dubbing all week long! This is for me the most versatile material for coastal flies out there. If only I was allowed to use one material (plus thread and hook) for the rest of my life I would be fine! I use a lot it in of my shrimps as do many others and I love to tie it into small fry flies. But it also makes a really nice bulky head on bigger flies as well. The transparency of the STF is so awesome. It makes all flies dressed with it look deadly in the water. And the length of the fibers allows you to do so much with it in terms of dressing the perfect silhouette.

Kasper: Take us through your work process – from idea to end result.

Jonatan: It can go two ways, I think. The most common is that I want to imitate a specific prey for the seatrout. I start with either going down to the water to study them or doing the lazier alternative, using Google to find good images of what I want to tie. Then I try with the materials and techniques that I think will work best. It rarely comes out the way I pictured it in my head on the first try. But I can see what parts works and looks good, and I will use them for my next attempt where I swap out the things that I didn’t like. I get a lot of inspiration and ideas from Instagram and not only coastal tyers, but also by looking at nymphs and wax worm imitation for example. It’s awesome to use that as an inspiration to a shrimp fly. Sometimes I get a new material in my hand that I just have to use, and then I start tying until I find a pattern that will do the material justice.

Kasper: If you could pick only one pattern, what would it be? Shrimp or baitfish?

Jonatan: I’m a shrimp guy. I fish with shrimps through the whole season. Of course, I fish with a lot of baitfish also, but I catch more fish on the shrimp fly.

Kasper: What does tradition in the sense of fly tying mean to you – and how do you use tradition?

Jonatan: Tradition for me is hackle flies or old school flies like the Mickey Finn, which are super effective streamers that seem to be able to catch fish all the time. I tie hackle flies as well, and I fish them with great success. But traditional flies are not the reason why I get the opportunity to answer questions from you. There are way better tiers then me doing this type of fly. My thing is “modern” flies that many tyers would categorize as not being fly tying in a traditional sense. My goal is to make the best-looking fly as possible, and I’ll use any technique or material that will do the job. How I use tradition, is more related to the materials, I think. I’m a big fan of oldschool materials such as buck tail or mallard feathers.

Kasper: What is in your opinion the most important feature or design aspect of a coastal sea trout fly?

Jonatan: It’s hard to pick one thing only. However, if I must, I would have to say the silhouette, combined with the right speed and your own movement when stripping the fly home are the factors that will help you catch the most fish. Fly tying is only a part of the great deceive, which is important to remember.

Kasper: Let’s take a look in the crystal ball: What is the next big thing in coastal fly tying?

Jonatan: There will always be new awesome materials, but I’m thinking more about the type of flies, we use. My home water is in the archipelago outside of Gothenburg on the Swedish west coast. I do a lot of boat fishing far out in deeper waters with sinking lines chasing the big trouts feasting on herrings. Many of us have seen big herring in the stomach of a sea trout, so I often fish with herring flies and catch quite big ones. This summer I’ve been trying out big articulated streamers. There are probably many anglers who have tried this already, but I’m convinced that the same rule applies in the sea as it does in fresh water. Big fly equals big fish. Speed has been a key element to get the seatrout to bite. If this is going to be the next big thing? Maybe, maybe not. But one thing is certain: both the fishing and the tying with these big flies is a heck of a lot of fun!

Kasper: What is your proudest achievement up until now as a skilled fly tyer, what is your biggest invention so far?

Jonatan: I would have to say my own pattern, the ‘Super Shrimp’. A realistic shrimp pattern that has caught many nice fish and that I have gotten much attention for.

Kasper: Thanks again, Jonatan, for the nice chat. It is absolutely no secret that I totally adore your work, and I often turn in your direction when seeking inspiration for my own fly tying. I wish you the best of luck in the great times ahead, my friend.

Well, that was it for this time around. I hope you have enjoyed reading about two of the most skilled scandinavian fly tyers out there at the moment and their way of thinking. What really sums up both Morten Hansen and Jonatan Ternald’s fly tying aesthetic is the will to constantly push the boundaries of what could be achieved. I’m also intrigued by the fact that I’m not the only one who has a deep-rooted belief in integrating practical experiences of fly fishing into the way we practice fly tying – and at the same time respect the traditions and works of others. It’s so inspiring for all of us to really follow that road or direction within the fly fishing community.

I don’t know what you thought of it, but I’m already a big fan of both Morten’s and Jonatan’s future prospects of using big streamers for searuns. I really think there’s a great potential in rethinking the whole American tradition of saltwater streamer flies in that direction and adapt them to the scandinavian conditions. Let’s get this thing started right now, folks!

Have a great week,

// Kasper

Photo credits: Morten Valeur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Rubber Magic’: Med gummiben på efterårskysten

De fleste kystfluefiskere har nok på et eller andet tidspunkt oplevet at møde de svære efterårshavørreder. Her taler vi om den slags drilske havørreder, der kan drive selv de mest drevne og tålmodige kystfluefiskere helt ud til vanviddets rand.

Men efteråret er også én af de kystkulisser, hvor man kan opleve et helt forrygende fiskeri; med lige dele frustation og forløsning som de skiftevise dansepartnere.

Efteråret på kysten rummer utallige udfordringer. For det første huserer der kolossale mængder af havørredens byttedyr i det kystnære vand, hvilket kan gøre havørrederne ekstremt selektive. Samtidigt har de fleste havørreder indstillet gps’en på åernes gydebanker, hvilket også indvirker stærkt på havørredernes manglende villighed til at tage vores fluer. Når det alligevel er muligt at opleve efterårstræk på kysten, der kalder på mange fights og hugvillige fisk, så skyldes det faktisk netop de utallige udfordringer – især, hvis man tænker udfordringerne strategisk ind i sin fiskepraksis. Lad mig uddybe.

At havørrederne migrerer mod åerne, betyder, at vi faktisk har langt lettere ved at finde dem. For det første spreder de sig som følge af vandringerne. I det tidligere efterår er det stadig pynterne og revene, der kan levere det bedste fiskeri, men i løbet af perioden fra midten af september og hele oktober kan man støde på havørrederne hvor som helst langs kyststrækningerne. Finder man en større koncentration af havørreder på den åbne kyst, så lokalisér, hvilke å-udløb i den umiddelbare nærhed, de angiveligt må være på vej imod. På den måde kan man efterfølgende tilrettelægge sine ture, så man ‘følger’ havørrederne frem til fredningsbælternes begyndelse. Det samme princip gælder også i fjorden, hvis det er dér, man ynder at bruge sin fisketid.

Havørreder, der migrerer kan imidlertid være rigtigt ‘svære’, fordi det biologiske design trækker dem mod brudesengene i åerne. Men der findes et par tricks, som har at gøre med både biologi og fluebinding, som jeg i det følgende vil komme nærmere ind på.

Inden for biologien er det alment kendt, at havørredens ‘syn’ ændres under gydevandringen. Gradvist bliver havørredens syn mere og mere følsom over for især rødlige farvenuancer, hvilket bl.a. er én af forklaringerne på, hvorfor farvestrålende fluer i pink og orange er markant bedre i efteråret end på andre tidspunkter af sæsonerne (eller at fluer som ‘Magnus med blodtud’ eller ‘cutthroat kutling’ også kan være helt eminente i efteråret). Samtidigt er det også i efteråret, at havørreden udviser en langt højere grad af begyndende territorial aggression i det kystnære vand som en slags ouverture på de ‘magtkampe’, som kommer til at finde sted på standpladserne og gydebankerne. Disse forhold kan vi med fordel tænke ind i vores fiskestrategi og fluebinding, så vi optimerer vores chancer, når vi er afsted på kysten.

I mit eget efterårsfiskeri dyrker jeg en ret aggressiv approach, hvor jeg fisker mine fluer ekstremt hurtigt og/eller i ret eksplosive ryk. Havørreden skal tirres og provokeres, hvis den skal vækkes fra gydetrækkets hypnotiske kraft.

Jeg tilpasser mine fluer, så de gradvist bliver mere og mere farvestrålende. Man kan sige, at jeg skruer mere og mere op for blusset, så de skrappe farver til sidst dominerer helt, mens jeg samtidigt gradvist nedtoner mine fluers naturalistiske træk, så jeg fra midten af november og frem eksklusivt fisker med helt afpillede ‘udrykningsfluer’ i skrigende pink og orange, der speedes ind med stangen i armhulen. Der findes naturligvis undtagelser, hvor havørrederne alligevel tager de afdæmpede fluer, men igen handler det om at tage udgangspunkt i den enkelte fiskesituation og være omstillingsparat. På den måde kommer man oftest længst i forhold til at få overlistet de til tider svære efterårsørreder. Og endnu vigtigere er det måske at huske på, at kystfluefiskeri efter havørred aldrig vil være en eksakt videnskab, hvilket I kan læse mere om her.

Et andet feature, som jeg ofte tilfører mine efterårsfluer, er gummiben. ‘Luksusrejen’ er helt suveræn i de mere kradse versioner i efteråret, og i det hele taget kan det anbefales at tilføre rejefluerne et ‘pirrende’ og ‘sitrende’ element i form af forskellige gummiben, der effektivt suppleres af fluorescerende elementer som hugpunkter.

Det samme gør jeg også ved mine små baitfish-fluer, der får tilføjet et fluorescerende “gummielement”, der kan sitre i vandet. De helt enkle kystfluer, som ‘Kobberbassen’ og ‘Guldbassen’ kan også med fordel tilføjes et par ‘provokerende’ gummiben. Endelig kan man også med stor fordel udstyre vinterklassikere som ‘Pink Glimmerreje’ og ‘Polar Magnus’ med et par flourescerende gummiben. Det kan virke helt eminent godt, når havørrederne er i det drilske hjørne.

Med hensyn til størrelserne på fluerne, så vil jeg sige, at det klart er de mindre størrelser (6, 8 og 10), der dominerer i min flueboks i efteråret. Men igen handler det meget om de foreliggende konditioner på en given plads. Er der gang i ‘efterårsbølgerne’, så kan det godt betale sig at gå helt op i størrelse 2, men til det stille og vidunderlige efterårsfiskeri vil de små fluer oftest være de helt rigtige ‘killers’ i langt de fleste tilfælde. Fisk fluerne hurtigt, men husk også at lade dem ‘svæve’ med jævne mellemrum, så gummibenene rigtigt kan arbejde magisk i vandet. Jeg garanterer, at det virker for vildt!

Knæk og bræk på efterårskysten, venner – og tak fordi I læser med!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

 

 

 

 

 

 

 

Kyststrategier: De afgørende flueskift

“Er det havørred, er det godt”

Mon ikke de fleste kystfluefiskere har taget sig selv i at drømme sig væk i de nyeste fluekreationer, dugfriske fra stikket, for blot at vælge den samme flue som altid, når kysten inviterer til havørredjagt?

Jeg hører nok selv til den kategori, selvom jeg har lært at udfordre mine sædvanlige valg. Men jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har klargjort en boks med nye kreationer før en fisketur. Velankommet på favoritstrækket har jeg så alligevel – nærmest pr. automatik – taget mig selv i at knytte de samme klassiske fluer på forfanget gang på gang. jeg tænker, at det har noget at gøre med, at havørredfiskeri på kysten kan være tricky business, hvorfor man ikke tager flere chancer end højst nødvendigt. Derfor kræver det også en vis portion viljestyrke, hvis man vil udfordre de kræfter, som altid trækker én i retning af vanetænkningen. Det gælder livet i al sin helhed – og på kysten i særdeleshed.

Closeup 1

Foto: Mads P.//Outdoors.direct

Jeg kender mange kystfluefiskere, der sværger til kun én flue, som de bruger året rundt. Vi kan lidt humoristisk kategorisere dem som ‘kobberbassefolket’. Andre udvider repertoiret med to-tre mønstre, der tilpasses de forskellige sæsoner. Fælles for dem alle, er, at de fanger masser af havørreder hvert eneste år. Jeg kender også flere, der har boksen fuld af svedige og toptunede kreationer, men som samtidigt siger, at fluevalget ikke er afgørende! Det handler mere om at kende sine pladser og besøgstid, lyder begrundelsen.

Skal jeg kigge lidt ind i mig selv, så tilhører jeg nok i virkeligheden lidt alle tre lejre, hvor de to sidste nok smelter sammen for mig. Jeg har perioder, hvor jeg udelukkende sværger til én flue, der følger mig konstant på mine ture. Jeg kalder dem for ‘periodefluer’, og for mit vedkommende har jeg både haft ‘luksusreje-perioder’, ‘pattegris-perioder’, ‘kobberbasse-perioder’ og ‘polar magnus-perioder’. Men jeg kan også se, at jeg har tendens til at fiske med ‘kategorifluer’, der så varieres i størrelse, materialer og farver i ét væld. Kategorifluerne er helt overordnet ‘rejefluer’, ‘baitfishfluer’ og ‘allroundfluer’ – og det er også blandt dem, at jeg har oplevet de mest afgørende flueskift – fx fra en rejeflue til en tobisflue eller omvendt.

 

Det er særligt i sommerperioderne, at jeg oplever, hvordan et simpelt flueskift kan være afgørende. Ved Nordenhuse findes et lækkert rev, som fisker suverænt i de tidligere morgentimer i juli. Havørrederne kommer som regel ind med det stigende vand og afslører gerne deres ankomst på revet med spring og overfladeaktivitet. Jeg har her ofte ‘rejefluerne’ som førstevalg, men oftest har jeg måttet sande, at det var de små baitfishfluer, der fik den største opmærksomhed. Omvendt oplevede min gode ven Mads Pedersen fra Outdoors.direct et helt forrygende morgenfiskeri forleden, der først rigtigt kom i gang, da han skiftede sin baitfish ud med en lille reje. Det ville være en underdrivelse at konkludere, at netop dét flueskifte var afgørende – det var ganske enkelt altafgørende og dermed også definerende for Mads’ fiskeri i situationen. Derudover skal det nævnes, at fiskene i begge eksempler var på pladserne fra ‘the get-go’. Det er derfor en pointe, at det i høj grad også er de foreliggende konditioner, der bestemmer, hvordan vi bør agere i de givne situationer, vi møder på kysten. Det er også derfor, at jeg mener, det er helt essentielt at have et forholdsvist bredt fluesortiment, der som minimum afspejler de byttedyr, som havørreden jager.

Vi kan udvide perspektivet lidt ved også at medtage, hvordan vi fisker fluen. Jeg har ofte oplevet, hvordan en ganske lille ændring i indtagningen, både i forhold til måden og farten, kan få havørrederne op på mærkerne – fx prøvede jeg engang i Mariager fjord at jigge min ‘Brenda’ ind, med hårde, kontante ryk, i ganske høj fart. Først dér reagerede havørrederne. Med til historien hører den væsentlige detalje, at jeg – indtil skiftet i indtagningen – havde fisket fluen mere roligt og streameragtigt, som jeg plejede at gøre. Og måske endnu mere interessant; der skulle ikke engang et pladsskifte til!

Det er ellers det, vi plejer at gøre. Vi skifter plads, når der ikke er action inden for en “overskuelig” tidsramme – med det lidt sørgelige resultat, at vi ofte bruger mere tid på landevejen end ved fiskevandet. Spørgsmålet er, om det altid er den rigtige strategi?

Vi kan selvfølgelig ikke vide med garanti, om der er fisk på pladsen (dog tyder de mange undervandsoptagelser, som findes på Youtube og Facebook, at det nok oftere er tilfældet, end vi lige regner med). Derfor bør vi måske i højere grad se på de faktorer, som vi faktisk kan gøre noget ved. Nøglebegrebet er her det refleksive kystfluefiskeri, der bl.a. handler om at gøre sig konstante overvejelser om, ‘hvad’ vi gør, ‘hvordan’ vi gør – og ‘hvorfor’ vi gør, som vi gør. Det refleksive kystfluefiskeri kan udfordre vanetænkningen, fordi tilgangen handler om at eksperimentere og gøre sig fremadrettede erfaringer. Det er en måde at mobilisere sine fiskestrategier, så fiskeriet bliver mere givende. Både i form af en motiverende indre succes og en mere bugnende fangststatistik på den lange bane.

Full metal jacket

Foto: Mads P.//Outdoors.direct

Det refleksive kystfluefiskeri er ikke kun forankret på kysten. For mit vedkommende følger det mig også hjemme på kontoret, hvor jeg binder mine fluer. Det er et helt afgørende aspekt ved min passion. Selvom jeg ofte fisker med de samme fluer, så er jeg blevet bedre til at afsætte tid på mine fisketure til at teste nye mønstre – både i forhold til fluernes fisketekniske facetter og udtryk og til de mere bindetekniske forhold, der (også) knytter sig til det praktiske fiskeri. Egentlig er det meget nemt: Har jeg fået en fisk eller to – eller der med sikkerhed er fisk på pladsen – så skifter jeg som regel til et testmønster, for at sikre, at det nye mønster afprøves blandt aktive fisk. Har jeg ikke fået fisk, så ændrer jeg først på indtagningsmåden, før jeg skifter til et testmønster, der måske kan blive dagens matchvinder. Når det så er sagt, så findes der selvfølgelig også dage, hvor jeg bare holder mig til ‘the hatch of the day’ og får lidt fisk i fangstjournalen med udgangspunkt i det, der bare virker helt rigtigt i den givne situation.

Hvis I vil vide mere om, hvordan I fisker jeres fluer mest effektivt i forhold til de forskellige kystfluekategorier, så klik her.

Vi ses på kysten, venner – og tak fordi I læser med!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

 

 

On the rocks: Revets sølv

Mads afkroger en tobis fra sin rejeflue og spejder intenst ud over revet. Der er ikke synlig aktivitet, men vandskiftet nærmer sig med fuld kraft. Krusningerne på revets kanter afslører det stigende vand. Jeg ser, hvordan Mads lynhurtigt får fat i sin boks og foretager en flueskift. Øjeblikket efter hvisler fluelinen igen ud over revet. Dér var den, ser jeg, men hugget udebliver. Den karakteristiske hvirvel bag fluen afslører havørredens ankomst på revet. Mads lægger hurtigt et kast ud over reviret igen. Med stangen i armhulen sætter han voldsom fart i fluen, som jeg forestiller mig pile igennem og henover de store tangformationer på kongerevet ved Bøgebjerg, lige dér, hvor kystlinjen slår et af sine karakteristiske knæk. Reaktionen fra havørreden kommer prompte, og med al sin kraft, hamrer det blanke stål ubarmhjertigt til den lille tobisimitation, som Mads har knyttet på sit forfang. Tilslaget er ganske overflødigt, når både fisker og fisk er enige om den slags action. Tobisfluehugget fra havørreden er noget af det vildeste, man kan opleve som kystfluefisker.

Bøgebjerg-facts. Bøgebjerg er en af de helt klassiske fynske kystpladser. Eftersigende en sen forårsplads, men vi ynder at besøge den på alle tider af året. Det er plads, som oftest fisker suverænt, når der er godt gang i vinden, der rigtigt kan arbejde fødeemnerne op fra tangskovene på revene, hvor der er åbent hus både nat og dag for havørrederne. Det bedste fiskeri synes at være lokaliseret omkring vandskiftene – særligt ved højeste vandstand. Pladsen veksler mellem store sten, sandpartier og tæt tang, og man kan sagtens få det meste af et dagslangt fisketræk til at gå her. Morgen, middag, aften – og nat. Bøgebjerg kan levere kulissen til det vildeste havørredeventyr.

Mads råber, at han har brug for sin wing man – men jeg står allerede bag ham. Fisken er indtil videre årets bedste, og vi springer begge et hjerteslag over, da sølvtøjet for tredje gang lægger an til farefuld luftakrobatik. “Nu kommer den”, nærmest råber jeg, mens linen skærer igennem vandet, da fisken accelererer mod overfladen. Havørreden entrer gennem vandspejlet næsten lydløst, hvilket står i skærende kontrast til dens efterfølgende nedslag, der lyder massivt plaskende som en voluminøs havfrue, der hygger sig med at lave vandbomber fra molekanten.

Petittobisen

Én af vores favoritfluer til Bøgebjerg. En lille tobisimitation, der både kan fiskes hurtigt og langsomt, men helst i konstant bevægelse (som tobisen i virkeligheden). Mads er ophavsmand til fluen, men her er det Kasper, der har bundet den. Fluen hægter ikke i kastet, og så ligner den en million, når den svømmer afsted i våd tilstand. What’s not to like?

Efter små ti minutters benhård fight, hvor Mads viser absolut mandsmod, virker fisken endelig medgørlig. Jeg har placeret mig på sikker grund blandt de mange store og glatte sten bag fisken, og da Mads begynder at kane havørreden ind over de små sten på det helt lave vand, får jeg et sikkert greb om haleroden på den. Sølvskællene rasler af og dækker glinsende fronten på mine waders. Det er sølvtøj, når det allerbedst, og jeg kan mærke fiskens velproportionerede kondition.

Forårets største

Et af de billeder, der skaber fiskefeber. Læg lige mærke til det haleror!

Det er en prægtig fisk, som jeg kan overrække til min bedste ven, da jeg er på land igen. Havørreden er solidt kroget i saksen af den lille ahrex-krog, som Mads har bundet sin tobisflue på. Vi råber og skriger begge to af ren fiskeglæde og forløsning. Det er den slags øjeblikke på kysten, hvor de mange arbejdstimer synes glemt for en kort stund – og det er dens slags fangster som kun bliver bedre af at blive delt med hinanden. Det er selve essensen af det meningsfulde lystfiskeri.

De fynske kyster har været udfordrende i år. Fiskene har for vores vedkommende generelt været svære og fåtallige sammenlignet med tidligere sæsoner, mens fiskeriet omvendt var helt suverænt i de ‘kolde’ måneder. Der er blevet skrevet en del om, hvad der kan forklare det ‘svære’ fiskeri i dette års ‘klassiske’ havørredmåneder. Årsagsforklaringerne har bl.a. kredset om øgede algeforekomster og konsekvenserne af landbrugspakken. Omvendt har andre kystfiskere også oplevet deres livs bedste havørredsæson med mange store fisk på land. Hvis man skal konkludere noget, må det nok være, at der har været en enorm lokal variation i år, hvilket faktisk umuliggør en samlet havørredstatus for det fynske. Det kontinuerligt gode fiskeri øen rundt synes dog at være en kende udfordret i år – også her i sommermånederne.

SBS og materialer til Mads’ tobis? Vores homeboy Mads Pedersen fra outdoors.direct har lavet et bindesæt til den, som du kan tjekke ud lige her!

Det er heldigvis lykkedes os at finde fisk på samtlige af vores guidede ture i den sidste halvdel af marts og hele april, men rugbrødsarbejdet og forberedelserne har virkelig krævet sine ressourcer med en del nulture til de såkaldt “sikre” pladser, så vi kunne tune ind på de spots, der havde størst potentiale for at give flex – og den strategi havde vi held med. Sådan er kystfluefiskeriet nu engang, og det må man tage med, hvis man mener sit havørredfiskeri seriøst. Derfor har vi også brugt vores tid på at fiske så meget som muligt på bekostning af vores hjemmeside, som har fået lov til at passe sig selv det meste af foråret. Vi kan heldigvis se på vores besøgstal, at I ikke har glemt os, hvilket vi er meget glade for – og vi kan også se, at I har genlæst mange af de artikler som trods alt er at finde på hjemmesiden. Det synes vi giver god mening – tak for det!

Mads med sin forårsfisk

Forårssølvtøj. Mads i vanlig stil, med Bøgebjergs karakteristiske stensætning i baggrunden.

Vi har afprøvet en del nye strategier og pladser, som kommer til at danne udgangspunkt for vores kommende efterårsfiskeri, og jeg har brugt en del af min sparsomme fritid på at skrive på min bog om kystfluefiskeri efter havørred. Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver færdig med den, men den begynder efterhånden at tage form. Jeg satser dog også på at kunne blogge lidt fra kysten, når vi er afsted. Hjerteblodet skal man værdsætte og passe på.

Derudover vil jeg gerne takke jer for de mange henvendelser om vores kystkurser og fluebindingskurser, som vi har modtaget. Der er godt nyt på vej. Vi satser på at kunne præsentere vores vinterprogram inden så længe – både hvad angår de praktiske kurser og fluebindingskurserne. Stay tuned.

Knæk og bræk derude, venner!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

Ahrex Hooks + Kystflue.com teamer op

Oh yes!

Mads og jeg er super glade i disse dage. Vi har lavet et samarbejde med Ahrex Hooks omkring vores fluebindingsworkshop, så vores deltagere får mulighed for at prøve deres krogsortimenter under workshoppen og efterfølgende.

Vi har stadig pladser på kurset, så hvis du kunne tænke dig en hyggelig formiddag, som står på foredrag, bindesessions, kroge, lækker frokost og good times sammen med andre ligesindede, så tilmeld dig kurset lige her.

I vores optik er Ahrex Hooks en lille perle på den nordiske krogscene. Deres salt water sortiment afspejler den tilknytning til det praktiske kystfluefiskeri, vi selv er store fans af – og som vi mener er helt afgørende i forhold til at få succes med de blanke havørreder.

Derudover er det en ren fryd at binde på Ahrex-krogene, hvis finish og struktur lader tråden arbejde optimalt. Det er svært at sætte ord på, men et bud kunne være, at det føles som om, at bindetråd og krogskaft smelter sammen. Vi elsker det!

Se Ahrex’ fede hjemmeside her

ahrex

 

ahrex-logo-pos-with-byline-300x99

The Ultimate Nullifier

Jeg tror, de fleste kystfluefiskere har et næsten religiøst forhold til de kystfluer, de anvender i deres fiskeri på kysterne og fjordene. Men jeg hører også ofte om kystfluefiskere, der kun anvender én flue. Argumentet lyder helt enkelt: “hvis havørreden ser fluen, er sulten og på jagt, så tager den fluen uanset hvad”. I min optik er det både rigtigt og forkert.

Havørreden er uden tvivl en opportunistisk rovfisk, med instinkterne helt uden på de sølvglinsende skæl – men den kan også være en ekstremt selektiv fisk, der ikke lader sig nøje med hvad som helst, vi serverer for den. Der er selvfølgelig forskel på, hvornår på året, du oplever havørredens luner. Når fødeemnerne er knappe og havørrederne er sultne, så skal der ikke så meget til.

Omvendt har jeg også oplevet ekstremt svære fisk i forårets kongemåneder.

Jeg vil derfor argumentere for, at vi tænker vores fluer – og derved også vores fluebinding – ind i en ramme, hvor det handler om at fokusere pragmatisk på det, vi bruger vores kystfluer til, nemlig til at fange fisk med.

Kystfiskeriet efter havørred forandrer sig fra år til år, fordi de kystpladser, hvor vi fisker havørred, undergår en række naturgivne forandringer (storm, undersøisk strøm etc.), der så at sige reshaper bundforhold, vegetation, revkonturer.

På samme måde skal vi også tænke vores kystfluer, så vi hele tiden har de fluer i æsken, som kan bruges under forskellige omstændigheder og i forskellige fiskesituationer.

Min flueboks afspejler både tradition og fornyelse. Jeg er stor fan af de klassiske havørredmønstre, som jeg altid bruger – men jeg forsøger også at tage udgangspunkt i traditionen, når jeg designer nye mønstre. Særligt den sidste del har at gøre med de foranderlige situationer, som vi gang på gang oplever – og som derfor står helt centralt som helt brugbare erfaringer i min fluebindingspraksis.

Den flue, som jeg vil vise, har sit udspring i en dag på kysten, hvor jeg fandt en flok aktive havørreder, der fouragerede og tailede på meget lavt vand. Havørrederne var totalt ligeglade med mine små ubelastede tanglopper og transparente rejer. Uheldigvis var alle mine baitfishmønstre og små streamers belastede, så jeg kunne ikke få dem til at svæve i vandet, så jeg effektivt kunne fiske fluerne på det lave vand – faktisk gjorde de umiddelbart mere skade end gavn. Det var ekstremt frustrerende, så jeg trak en nulbon, selvom fiskene var på pladsen.

Med udgangspunkt i Jesper Alives tanker om ubelastede fluer og mine egne om de vigtige enkelthedsprincipper udviklede jeg derfor et baitfish-mønster, som rummer de features, der gør det muligt at fiske fluen svævende langsomt, med mulighed for et aggressivt og eksplosivt flygtende træk i linen, så den både kan ‘hænge’ over vegetationen og pludseligt flygte væk. Det er noget, der kan få selv den mest kræsne havørred op på finnerne, hvilket jeg ofte har oplevet – og jeg er sikker på, at den havde gjort en forskel i ovenstående oplevelse med de kræsne fisk.

Fluen hedder “The Ultimate Nullifier”:

kutling-baitfish

“THE ULTIMATE NULLIFIER”

Materialeliste:

Krog: Ahrex NS122 light stinger #6

Bindetråd: Monoclear

Hale: Whiting coq de leon (dark pardo) + crystal flash small

Krop: Lite brite (pearl) + spectra dub (violet)

Kropshackle: Whiting coq de leon (dark pardo)

Øjne: Rejeøjne

Hoved: Marabou fra Whiting coq de leon (dark pardo) + kropsdubbing

Bindevejledning:

1. Begynd med at fæstne tråden på krogen, som du plejer. Dernæst udvælger du en passende coq de leon fjer fra nakken. Vælg en lang fjer, så du har fjermateriale nok til hele fluen. Du skal nemlig kun bruge én fjer til hele fluen. Lav et halebundt af de lange fibre på fjerstammen, som du stripper af. Bind det ind sammen med to stråler crystal flash, som du vender dobbelt og bagud. Halen må ikke være længere end selve krogskaftet.

2. Dernæst binder du rejeøjnene ind, så de flugter med krogskaftet op mod krogøjet. Du får rejeøjnene til at stritte ud til siderne ved hjælp af ottetals-beviklinger, så de sidder på samme måde som kuglekædeøjne. Husk på, at der skal være plads til at forme hovedet, så det ser harmonisk ud.

3. Nu er det tid til at mixe kropsdubbingen. Tag et godt bundt lite brite og en lille smule af spectra dubbingen, som du blender sammen. Når kropsdubbingen er færdig, har den et svagt violet shine, som ser for vildt ud i våd tilstand. Herefter dubber du kroppen, som du plejer. Kroppen må gerne have et let taperet udtryk.

4. Derefter skal du have fat i fjerstammen igen. Mål evt. fibrene i forhold til krogen, så fluen får et harmonisk udtryk, når hackler fluen. Hacklet bindes ind, så de længste fibre er forrest. Når du har låst hacklet, bruger du bindetråden som rib, og fører den tilbage over kroppen til indbindingspunktet bagerst, hvorefter du tvinger kropshacklet om kroppen. Når du har kropshacklet på plads, bruger du den transparente bindetråd til at låse og ribbe kropshacklet modsat op mod krogøjet.

5. Nu er det tid til at lave det sidste på fluen, nemlig hovedet. Lav en dubbingløkke, hvori du mixer og spinder marabouen, som du har strippet fra den nederste del af fjerstammen, sammen med lidt af den blendede dubbing, som du har brugt til kroppen. Det er vigtigt, at marabouen udgør den dominerende del af materialesammensætningen. Herefter tørner du den spundne dubbingløkke om rejeøjnene, så hovedet får et harmonisk udtryk.

6. Afslut med whipfinish og en gennembørstning af fluen.

“The Ultimate Nullifier” er en kystflue, som er tænkt som en lille kutlingeimitation, men som også kan fungere som en fræk og anderledes rejeimitation. Selvom materialerne er porøse, så er det en superstærk flue, der virkelig kan holde til at blive gnasket.

God bindelyst ved stikket, venner – og knæk og bræk derude.

Kystfluehilsner,

Kasper T.

 

 

Få den fjer på! Kystflue.coms fluebindingsworkshop

Lørdag den 3. december 2016 afholder Mads og jeg den vildeste fluebindingsworkshop på Gl. Brydegaard på Helnæs.

Vi ved godt, at det er midt i julefrokostsæsonen, men du må simpelthen ikke gå glip af det her arrangement, der både indeholder foredrag, bindesessions, instruktion, vejledning, gourmetfrokost og andre lækre indslag.

gl-brydegaard1

Indkørslen til skønne Gl. Brydegaard på Helnæs – den perfekte ramme, synes vi.

Det bliver en dag, hvor vi skal hygge igennem – men det bliver også en kystfluebindingsdag, hvor læring, udvikling, erfaringsudveksling og fluebindingskærlighed står helt centralt. Du kan læse lidt mere om kurset og se programmet her.

Alle er velkomne uanset fluebindingsniveau. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, så alle deltagere får noget med hjem fra kurset.

Gl. brydegaard.jpg

Der er tjekkede forhold på Gl. Brydegaard, og det spiller bare max!

Derfor: Sæt kryds i kalenderen, book en plads -og lad resten af familien hygge sig med juleshopping i Odense, mens du giver den pedal sammen med Mads og jeg og 7 andre ligesindede i Gl. Brydegaards skønne omgivelser. Det bliver for fedt!

Tilmeld dig her – og bliv den bedste kystfluebinder, du kender!

Vi glæder os til at se dig!

De bedste kystfluehilsner,

Mads og Kasper