Ternald: Tribute within creativity

“STF dubbing all week long!”

This is the second part of our new portrait series, which I introduced last week with the danish super star Morten Hansen also known as mr. @coastfly. If you missed it you can easily check it out right here.

This week’s interview features none other than my swedish coastal brother, the great Jonatan Ternald. Ternald is really beyond any comparison in my book, when it comes down to fronting the new generation of coastal fly tying in the North. He does his own thing, and like Morten Hansen, he has his very own aesthetic.

When you see a picture of a Ternald fly, you know it’s a Ternald fly.

Where Morten Hansen is the front runner of what I’ve called ‘the glass movement’, Ternald has managed to incorporate both tradition and innovation in a fly tying aesthetic that really defines new territory – a new frontier so to speak. Ternald’s fly tying is clean, breathtaking, and astonishing with a lot of respect for tradition. Yet he rethinks or redefines the matter in almost every fly he puts on display, and that lifts him to the very top of what I would call the postmodern fly tying league.

When studying Ternald’s work you can see how the roots of pioneers like Rune Westphal and Kern Leo Lund are layered in razor sharp finishing touches enhancing the pure magic of detail, but yet turned into Ternald’s very own way of thinking in new directions.

There’s a poetry in the way Ternald builds up a fly – and also a hell of a lot of American saltwater running through his scandinavian and nordic fly tying style to be really honest with you. Just look at his fry flies, and you’ll see what I mean. But when it comes down to the very essence of the nordic tone Ternald is a true mastermind putting those vast Scandinavian feelings into his fly tying practice. It’s a study in unique focus, and I just love every little part of it! For instance, if you pay Ternald’s Instagram page a visit (click here), you’ll totally agree with me. But let’s see what Ternald has to say about his thinking and creativity. So folks, here we go!

Kasper: Jonatan, first of all a big high five for taking your time to talk with me about coastal fly tying and for guiding us through how you perceive your own work. Let’s start with the fundamentals. What are the basics of a good coastal sea trout fly? And how would you describe your identity as a coastal fly tyer? 

Jonatan: In my opinion, you can divide it into two categories: provocation and imitation flies. The provocation flies can either be about movement like the ‘Jiggy’ that uses a bouncing walk to attract the fish, or a spey fly with its pulsating body which easily can deceive a sea run like no other. Then we have the flies that uses color for provocation. Pink, orange, chartreuse, preferably in fluorescent colors, seem to have the trigger factor, especially in colder waters. When it comes to the fundamentals and basic of an imitation fly for sea runs, I am all about trying to perfect the right silhouette and profile. I also think it is very important to get the sink rate right especially on shrimp flies. I would say that I’m coastal fly tyer that likes to tie as realistic flies as I can. And I’m one of those UV-resin guys by the way!

Kasper: In your words what defines your coastal fly aesthetic?

Jonatan: A nice contrast between colors in the fly and a nice silhouette, as well as a good-looking tapering and proportions are important features. I also work hard to get my shrimps and some of my baitfish as “see- through” as possible.

Kasper: What is your favorite fly tying material and why that specific material?

STF dubbing all week long! This is for me the most versatile material for coastal flies out there. If only I was allowed to use one material (plus thread and hook) for the rest of my life I would be fine! I use a lot it in of my shrimps as do many others and I love to tie it into small fry flies. But it also makes a really nice bulky head on bigger flies as well. The transparency of the STF is so awesome. It makes all flies dressed with it look deadly in the water. And the length of the fibers allows you to do so much with it in terms of dressing the perfect silhouette.

Kasper: Take us through your work process – from idea to end result.

Jonatan: It can go two ways, I think. The most common is that I want to imitate a specific prey for the seatrout. I start with either going down to the water to study them or doing the lazier alternative, using Google to find good images of what I want to tie. Then I try with the materials and techniques that I think will work best. It rarely comes out the way I pictured it in my head on the first try. But I can see what parts works and looks good, and I will use them for my next attempt where I swap out the things that I didn’t like. I get a lot of inspiration and ideas from Instagram and not only coastal tyers, but also by looking at nymphs and wax worm imitation for example. It’s awesome to use that as an inspiration to a shrimp fly. Sometimes I get a new material in my hand that I just have to use, and then I start tying until I find a pattern that will do the material justice.

Kasper: If you could pick only one pattern, what would it be? Shrimp or baitfish?

Jonatan: I’m a shrimp guy. I fish with shrimps through the whole season. Of course, I fish with a lot of baitfish also, but I catch more fish on the shrimp fly.

Kasper: What does tradition in the sense of fly tying mean to you – and how do you use tradition?

Jonatan: Tradition for me is hackle flies or old school flies like the Mickey Finn, which are super effective streamers that seem to be able to catch fish all the time. I tie hackle flies as well, and I fish them with great success. But traditional flies are not the reason why I get the opportunity to answer questions from you. There are way better tiers then me doing this type of fly. My thing is “modern” flies that many tyers would categorize as not being fly tying in a traditional sense. My goal is to make the best-looking fly as possible, and I’ll use any technique or material that will do the job. How I use tradition, is more related to the materials, I think. I’m a big fan of oldschool materials such as buck tail or mallard feathers.

Kasper: What is in your opinion the most important feature or design aspect of a coastal sea trout fly?

Jonatan: It’s hard to pick one thing only. However, if I must, I would have to say the silhouette, combined with the right speed and your own movement when stripping the fly home are the factors that will help you catch the most fish. Fly tying is only a part of the great deceive, which is important to remember.

Kasper: Let’s take a look in the crystal ball: What is the next big thing in coastal fly tying?

Jonatan: There will always be new awesome materials, but I’m thinking more about the type of flies, we use. My home water is in the archipelago outside of Gothenburg on the Swedish west coast. I do a lot of boat fishing far out in deeper waters with sinking lines chasing the big trouts feasting on herrings. Many of us have seen big herring in the stomach of a sea trout, so I often fish with herring flies and catch quite big ones. This summer I’ve been trying out big articulated streamers. There are probably many anglers who have tried this already, but I’m convinced that the same rule applies in the sea as it does in fresh water. Big fly equals big fish. Speed has been a key element to get the seatrout to bite. If this is going to be the next big thing? Maybe, maybe not. But one thing is certain: both the fishing and the tying with these big flies is a heck of a lot of fun!

Kasper: What is your proudest achievement up until now as a skilled fly tyer, what is your biggest invention so far?

Jonatan: I would have to say my own pattern, the ‘Super Shrimp’. A realistic shrimp pattern that has caught many nice fish and that I have gotten much attention for.

Kasper: Thanks again, Jonatan, for the nice chat. It is absolutely no secret that I totally adore your work, and I often turn in your direction when seeking inspiration for my own fly tying. I wish you the best of luck in the great times ahead, my friend.

Well, that was it for this time around. I hope you have enjoyed reading about two of the most skilled scandinavian fly tyers out there at the moment and their way of thinking. What really sums up both Morten Hansen and Jonatan Ternald’s fly tying aesthetic is the will to constantly push the boundaries of what could be achieved. I’m also intrigued by the fact that I’m not the only one who has a deep-rooted belief in integrating practical experiences of fly fishing into the way we practice fly tying – and at the same time respect the traditions and works of others. It’s so inspiring for all of us to really follow that road or direction within the fly fishing community.

I don’t know what you thought of it, but I’m already a big fan of both Morten’s and Jonatan’s future prospects of using big streamers for searuns. I really think there’s a great potential in rethinking the whole American tradition of saltwater streamer flies in that direction and adapt them to the scandinavian conditions. Let’s get this thing started right now, folks!

Have a great week,

// Kasper

Photo credits: Morten Valeur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

@coastfly: The New Glass Aesthetic

“Shriiiiiiimp! I just love Shrimps.”

This is the first part of two similar portrait interviews, I’ve conducted with two extremely talented fly tyers. I have wanted to do this for a long time, and by adding a new dimension to this little intergalactic coastal cruiser called kystflue.com, I guess I’ve taken the very first step into a new future for the website. And I love it already!

First of all you’ve probably noticed that I am writing in English. Don’t worry; we’re not transforming kystflue.com into an all-english endavour from this day forward. But occasionally we will be writing in English.

Some evil tongued gangsters might think that we’re just trying to be international badasses, but the truth and simple reason is actually somewhat quite different. We have experienced an awesome increase in readers from the US, Germany, UK, and the rest of Scandinavia etc. during the last year, which we are really excited about. It is as simple as that; we want to share special parts of our adventure with them too. Especially if specific blog themes contain broader perspectives than just coastal fly fishing on Funen. What you are about to read, has this broader angle attached to it, so let’s take this a step further, coastal brothers.

If you have paid attention to social media types such as Instagram when looking for fly tying inspiration, you have probably noticed that there is something exciting going on in the deep southern parts of Denmark and on the west coast of Sweden simultaniously.

I have baptized the movement: “The new glass aesthetic”. This movement is in my opinion lead by two extraordinary coastal fly tyers, and this week we’ll zoom in on the danish contribution.

I remember the first time I caught a glimpse of the ‘Glass Shrimp’ by @coastfly. I instantly felt this creative fly tying urge rise deep inside of me, almost like a divine intervention. It was a new direction. What I saw was something fresh, personal and mesmerizing. Simply a new take on tradition, and it was the real deal for me.

True talent is not a question of time length, but rather the ability to create something extraordinary in the now. My good friend Morten Hansen, the man behind @coastfly, is the very realization of that concept. Since I started following Morten’s fly tying endavours, I’ve been really curious to get to know his way of thinking coastal seatrout flies to fully understand how a master perceive the very aesthetic of fly tying in regards of different techniques and material use – and how it links to the pragmatic side of fly-fishing in saltwater. What I love about Morten’s fly tying is the attention he brings to small details and how he manages to create pure awesomeness out of few materials. But one thing is how I interpret Morten’s work, a whole different level is when it comes from the mouth of the glass master himself. So here we go, folks. Let’s get into business and see what’s on Morten’s mind.

Kasper: First of all thank you so much for taking your time to chat with me about the concept of coastal fly tying and your own awesome work. Let’s start with the ground work. What are the basics or fundamentals of a good coastal seatrout fly?

Morten: Well, the basics and/or fundamentals – in my opinion – are mimicking the real deal (shrimps, baitfish etc). Not so much in color, but mainly in shape, and the way the prey looks and moves.

Kasper: How would you describe your identity as a coastal fly tyer?

Morten: I’m a so-called “late bloomer” and have only been tying flies for roughly 4 years now – But it didn’t take long for me to know in which direction I wanted to go with my flies. Modern flies with new techniques and more realism is what I like to tie – although I absolutely love a classic as well.

Kasper: In your words what defines your coastal fly aesthetic?

Morten: Tough question! I think the key thing that defines my work is my eye for small details and the fact that I use more time on each fly that drops of my vise than the average fly tier. It’s important to me to make the fly look perfect. By that, I mean some people tie fast because they don’t care about looks and they know that the fly will fish just as well as anything from my fly box – and that is absolutely fine with me. I just like my flies to look good in the box as well – and most of us choose the best looking fly in the box to strengthen our beliefs in that fly and in its capabilities in catching that dream fish.

Kasper: What is your favorite fly tying material and why that specific material?

Morten: Few. It is no secret that I love UV-resin, but that’s not really a material, I guess, more like a helpful tool as I see it. But if I would have to choose one material for every fly, I would choose craft fur. It’s cheap, it’s very soft but strong at the same time, it comes in all colors of the rainbow, and it even has “underfur” which you can use as dubbing as well. Very versatile in my opinion. Also because craft fur can be used as a substitute for spey feathers – which we all know costs a hell of a lot more!

Kasper: Take us through your work process – from idea to end result.

Morten: I’m kind of a “run and gun” type of person when it comes to designing and creating. Most of the time I will sit down and just scramble through my materials and place matching colors, feathers, flash etc. on the table in front of me and then I just tie by “feel” and intuition. I know it sounds strange, but I rarely get the ideas when I’m not sitting by my vise. Except for the ‘Glass Shrimp’. That glorious little thing came to my head in a pet store as I walked by a tank full of shrimps.

Kasper: If you could pick only one pattern, what would it be? Shrimp or baitfish?

Morten: Shrimp. Definitely Shrimp. Shrimps are always on the menu of a hungry saltwater predator. And it’s fairly an easy prey as well. So that´ll be the shrimp. Shriiiiiiimp! I just love Shrimps.

Kasper: What does tradition in the sense of fly tying mean to you – and how do you use tradition?

Morten: I respect the traditional way of tying flies and what it has done for fly tying from start to where we are today. That being said I like to do my own things in my own way – and I will choose UV-resin over epoxy any day because it’s easier, a lot faster and not so messy. But as mentioned earlier in this interview I absolutely LOVE a good well tied classic pattern. Like the “Grå Frede” or “Magnus” and so on.

Kasper: What is the most important feature or design aspect of a coastal seatrout fly?

Morten: The most important thing to me is to make the fly look like the prey I’m imitating – at least in silhouette. That is why I mentioned earlier that color isn’t the most important thing. Try taking a grey fly and hold it up against the sky looking at it from the fish´s point of view. Now do the same with a yellow one, or a red one. They all look grey from this point of view. I don’t know how to feel about the whole fluorescent hype at the moment. It looks good – yes. However, does it get me more fish? Maybe. Maybe because I have a stronger belief in that fire red fly and therefore will fish it more actively and creative. But then again – look at “Kobberbassen”. That fly fools more seatrout than almost any other fly out there – and it has no fluorescent materials in it what so ever. I think the real secret lies within the belief in the fly on my leader.

Kasper: Let’s take a look in the crystal ball: What is the next big thing in coastal fly tying?

Morten: Well, I think (and hope) that big streamers will find their way into our boxes in the future. They´ve already proven themselves in rivers and lakes for both seatrouts and salmons, so why would they not work on the coast as well?

Kasper: What is your proudest achievement up until now as a skilled fly tyer, what is your biggest invention so far?

Morten: That will be the ‘Glass Shrimp’. Hands down. End of story. That fly was a homerun so to speak. My flag ship and my proudest moment – and it really got my name “out there”. Time will test its capabilities whether it will become a “classic” in the future. But I’ve caught 6 saltwater species on it so far (seatrout, flounder, garfish, mackerel, weever, and cod). So I know it works. It eventually lead to a whole glass series, which I’m very proud of as well. There are many fly tiers out there, and they all wants to “reinvent” the wheel. I think that the ‘Glass Shrimp’ and its cousins ignited a spark in a whole new breed of fly tiers. And also creativity in what can be done with just a few materials and some UV-resin. As an example: Jonatans extremely beautiful “super shrimp”. I mean look at that thing! That is the best damn looking shrimp fly I have ever seen since Kern Lunds “Perfect Leo Shrimp”!

Kasper: Well, that was really it, Morten. You’re one hell of a nice guy, a much-talented fly tyer, and I really think you’ll be one of the front runners of the future of coastal fly tying. I really like the way you interpret various aspects of your seatrout flies, from silhouettes over color to your personal take on tradition and creativity. I’m a fan! Best of luck, buddy! 

If you want to follow Morten’s work in the future, just click on the following links:

I totally recommend the episode about ‘hook talk’ and of course all of Morten’s fly tying videos – such a priceless inspiration going on there! Or simply just watch Morten perform mad skills mastering UV-resin like a pro in this video from Ahrex:

Next week’s interview will feature none other than the great Jonatan Ternald – stay tuned, folks! There’s a real treat coming your way!

// Kasper

Photo credits: Morten Hansen

‘Rubber Magic’: Med gummiben på efterårskysten

De fleste kystfluefiskere har nok på et eller andet tidspunkt oplevet at møde de svære efterårshavørreder. Her taler vi om den slags drilske havørreder, der kan drive selv de mest drevne og tålmodige kystfluefiskere helt ud til vanviddets rand.

Men efteråret er også én af de kystkulisser, hvor man kan opleve et helt forrygende fiskeri; med lige dele frustation og forløsning som de skiftevise dansepartnere.

Efteråret på kysten rummer utallige udfordringer. For det første huserer der kolossale mængder af havørredens byttedyr i det kystnære vand, hvilket kan gøre havørrederne ekstremt selektive. Samtidigt har de fleste havørreder indstillet gps’en på åernes gydebanker, hvilket også indvirker stærkt på havørredernes manglende villighed til at tage vores fluer. Når det alligevel er muligt at opleve efterårstræk på kysten, der kalder på mange fights og hugvillige fisk, så skyldes det faktisk netop de utallige udfordringer – især, hvis man tænker udfordringerne strategisk ind i sin fiskepraksis. Lad mig uddybe.

At havørrederne migrerer mod åerne, betyder, at vi faktisk har langt lettere ved at finde dem. For det første spreder de sig som følge af vandringerne. I det tidligere efterår er det stadig pynterne og revene, der kan levere det bedste fiskeri, men i løbet af perioden fra midten af september og hele oktober kan man støde på havørrederne hvor som helst langs kyststrækningerne. Finder man en større koncentration af havørreder på den åbne kyst, så lokalisér, hvilke å-udløb i den umiddelbare nærhed, de angiveligt må være på vej imod. På den måde kan man efterfølgende tilrettelægge sine ture, så man ‘følger’ havørrederne frem til fredningsbælternes begyndelse. Det samme princip gælder også i fjorden, hvis det er dér, man ynder at bruge sin fisketid.

Havørreder, der migrerer kan imidlertid være rigtigt ‘svære’, fordi det biologiske design trækker dem mod brudesengene i åerne. Men der findes et par tricks, som har at gøre med både biologi og fluebinding, som jeg i det følgende vil komme nærmere ind på.

Inden for biologien er det alment kendt, at havørredens ‘syn’ ændres under gydevandringen. Gradvist bliver havørredens syn mere og mere følsom over for især rødlige farvenuancer, hvilket bl.a. er én af forklaringerne på, hvorfor farvestrålende fluer i pink og orange er markant bedre i efteråret end på andre tidspunkter af sæsonerne (eller at fluer som ‘Magnus med blodtud’ eller ‘cutthroat kutling’ også kan være helt eminente i efteråret). Samtidigt er det også i efteråret, at havørreden udviser en langt højere grad af begyndende territorial aggression i det kystnære vand som en slags ouverture på de ‘magtkampe’, som kommer til at finde sted på standpladserne og gydebankerne. Disse forhold kan vi med fordel tænke ind i vores fiskestrategi og fluebinding, så vi optimerer vores chancer, når vi er afsted på kysten.

I mit eget efterårsfiskeri dyrker jeg en ret aggressiv approach, hvor jeg fisker mine fluer ekstremt hurtigt og/eller i ret eksplosive ryk. Havørreden skal tirres og provokeres, hvis den skal vækkes fra gydetrækkets hypnotiske kraft.

Jeg tilpasser mine fluer, så de gradvist bliver mere og mere farvestrålende. Man kan sige, at jeg skruer mere og mere op for blusset, så de skrappe farver til sidst dominerer helt, mens jeg samtidigt gradvist nedtoner mine fluers naturalistiske træk, så jeg fra midten af november og frem eksklusivt fisker med helt afpillede ‘udrykningsfluer’ i skrigende pink og orange, der speedes ind med stangen i armhulen. Der findes naturligvis undtagelser, hvor havørrederne alligevel tager de afdæmpede fluer, men igen handler det om at tage udgangspunkt i den enkelte fiskesituation og være omstillingsparat. På den måde kommer man oftest længst i forhold til at få overlistet de til tider svære efterårsørreder. Og endnu vigtigere er det måske at huske på, at kystfluefiskeri efter havørred aldrig vil være en eksakt videnskab, hvilket I kan læse mere om her.

Et andet feature, som jeg ofte tilfører mine efterårsfluer, er gummiben. ‘Luksusrejen’ er helt suveræn i de mere kradse versioner i efteråret, og i det hele taget kan det anbefales at tilføre rejefluerne et ‘pirrende’ og ‘sitrende’ element i form af forskellige gummiben, der effektivt suppleres af fluorescerende elementer som hugpunkter.

Det samme gør jeg også ved mine små baitfish-fluer, der får tilføjet et fluorescerende “gummielement”, der kan sitre i vandet. De helt enkle kystfluer, som ‘Kobberbassen’ og ‘Guldbassen’ kan også med fordel tilføjes et par ‘provokerende’ gummiben. Endelig kan man også med stor fordel udstyre vinterklassikere som ‘Pink Glimmerreje’ og ‘Polar Magnus’ med et par flourescerende gummiben. Det kan virke helt eminent godt, når havørrederne er i det drilske hjørne.

Med hensyn til størrelserne på fluerne, så vil jeg sige, at det klart er de mindre størrelser (6, 8 og 10), der dominerer i min flueboks i efteråret. Men igen handler det meget om de foreliggende konditioner på en given plads. Er der gang i ‘efterårsbølgerne’, så kan det godt betale sig at gå helt op i størrelse 2, men til det stille og vidunderlige efterårsfiskeri vil de små fluer oftest være de helt rigtige ‘killers’ i langt de fleste tilfælde. Fisk fluerne hurtigt, men husk også at lade dem ‘svæve’ med jævne mellemrum, så gummibenene rigtigt kan arbejde magisk i vandet. Jeg garanterer, at det virker for vildt!

Knæk og bræk på efterårskysten, venner – og tak fordi I læser med!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

 

 

 

 

 

 

 

On the rocks: Revets sølv

Mads afkroger en tobis fra sin rejeflue og spejder intenst ud over revet. Der er ikke synlig aktivitet, men vandskiftet nærmer sig med fuld kraft. Krusningerne på revets kanter afslører det stigende vand. Jeg ser, hvordan Mads lynhurtigt får fat i sin boks og foretager en flueskift. Øjeblikket efter hvisler fluelinen igen ud over revet. Dér var den, ser jeg, men hugget udebliver. Den karakteristiske hvirvel bag fluen afslører havørredens ankomst på revet. Mads lægger hurtigt et kast ud over reviret igen. Med stangen i armhulen sætter han voldsom fart i fluen, som jeg forestiller mig pile igennem og henover de store tangformationer på kongerevet ved Bøgebjerg, lige dér, hvor kystlinjen slår et af sine karakteristiske knæk. Reaktionen fra havørreden kommer prompte, og med al sin kraft, hamrer det blanke stål ubarmhjertigt til den lille tobisimitation, som Mads har knyttet på sit forfang. Tilslaget er ganske overflødigt, når både fisker og fisk er enige om den slags action. Tobisfluehugget fra havørreden er noget af det vildeste, man kan opleve som kystfluefisker.

Bøgebjerg-facts. Bøgebjerg er en af de helt klassiske fynske kystpladser. Eftersigende en sen forårsplads, men vi ynder at besøge den på alle tider af året. Det er plads, som oftest fisker suverænt, når der er godt gang i vinden, der rigtigt kan arbejde fødeemnerne op fra tangskovene på revene, hvor der er åbent hus både nat og dag for havørrederne. Det bedste fiskeri synes at være lokaliseret omkring vandskiftene – særligt ved højeste vandstand. Pladsen veksler mellem store sten, sandpartier og tæt tang, og man kan sagtens få det meste af et dagslangt fisketræk til at gå her. Morgen, middag, aften – og nat. Bøgebjerg kan levere kulissen til det vildeste havørredeventyr.

Mads råber, at han har brug for sin wing man – men jeg står allerede bag ham. Fisken er indtil videre årets bedste, og vi springer begge et hjerteslag over, da sølvtøjet for tredje gang lægger an til farefuld luftakrobatik. “Nu kommer den”, nærmest råber jeg, mens linen skærer igennem vandet, da fisken accelererer mod overfladen. Havørreden entrer gennem vandspejlet næsten lydløst, hvilket står i skærende kontrast til dens efterfølgende nedslag, der lyder massivt plaskende som en voluminøs havfrue, der hygger sig med at lave vandbomber fra molekanten.

Petittobisen

Én af vores favoritfluer til Bøgebjerg. En lille tobisimitation, der både kan fiskes hurtigt og langsomt, men helst i konstant bevægelse (som tobisen i virkeligheden). Mads er ophavsmand til fluen, men her er det Kasper, der har bundet den. Fluen hægter ikke i kastet, og så ligner den en million, når den svømmer afsted i våd tilstand. What’s not to like?

Efter små ti minutters benhård fight, hvor Mads viser absolut mandsmod, virker fisken endelig medgørlig. Jeg har placeret mig på sikker grund blandt de mange store og glatte sten bag fisken, og da Mads begynder at kane havørreden ind over de små sten på det helt lave vand, får jeg et sikkert greb om haleroden på den. Sølvskællene rasler af og dækker glinsende fronten på mine waders. Det er sølvtøj, når det allerbedst, og jeg kan mærke fiskens velproportionerede kondition.

Forårets største

Et af de billeder, der skaber fiskefeber. Læg lige mærke til det haleror!

Det er en prægtig fisk, som jeg kan overrække til min bedste ven, da jeg er på land igen. Havørreden er solidt kroget i saksen af den lille ahrex-krog, som Mads har bundet sin tobisflue på. Vi råber og skriger begge to af ren fiskeglæde og forløsning. Det er den slags øjeblikke på kysten, hvor de mange arbejdstimer synes glemt for en kort stund – og det er dens slags fangster som kun bliver bedre af at blive delt med hinanden. Det er selve essensen af det meningsfulde lystfiskeri.

De fynske kyster har været udfordrende i år. Fiskene har for vores vedkommende generelt været svære og fåtallige sammenlignet med tidligere sæsoner, mens fiskeriet omvendt var helt suverænt i de ‘kolde’ måneder. Der er blevet skrevet en del om, hvad der kan forklare det ‘svære’ fiskeri i dette års ‘klassiske’ havørredmåneder. Årsagsforklaringerne har bl.a. kredset om øgede algeforekomster og konsekvenserne af landbrugspakken. Omvendt har andre kystfiskere også oplevet deres livs bedste havørredsæson med mange store fisk på land. Hvis man skal konkludere noget, må det nok være, at der har været en enorm lokal variation i år, hvilket faktisk umuliggør en samlet havørredstatus for det fynske. Det kontinuerligt gode fiskeri øen rundt synes dog at være en kende udfordret i år – også her i sommermånederne.

SBS og materialer til Mads’ tobis? Vores homeboy Mads Pedersen fra outdoors.direct har lavet et bindesæt til den, som du kan tjekke ud lige her!

Det er heldigvis lykkedes os at finde fisk på samtlige af vores guidede ture i den sidste halvdel af marts og hele april, men rugbrødsarbejdet og forberedelserne har virkelig krævet sine ressourcer med en del nulture til de såkaldt “sikre” pladser, så vi kunne tune ind på de spots, der havde størst potentiale for at give flex – og den strategi havde vi held med. Sådan er kystfluefiskeriet nu engang, og det må man tage med, hvis man mener sit havørredfiskeri seriøst. Derfor har vi også brugt vores tid på at fiske så meget som muligt på bekostning af vores hjemmeside, som har fået lov til at passe sig selv det meste af foråret. Vi kan heldigvis se på vores besøgstal, at I ikke har glemt os, hvilket vi er meget glade for – og vi kan også se, at I har genlæst mange af de artikler som trods alt er at finde på hjemmesiden. Det synes vi giver god mening – tak for det!

Mads med sin forårsfisk

Forårssølvtøj. Mads i vanlig stil, med Bøgebjergs karakteristiske stensætning i baggrunden.

Vi har afprøvet en del nye strategier og pladser, som kommer til at danne udgangspunkt for vores kommende efterårsfiskeri, og jeg har brugt en del af min sparsomme fritid på at skrive på min bog om kystfluefiskeri efter havørred. Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver færdig med den, men den begynder efterhånden at tage form. Jeg satser dog også på at kunne blogge lidt fra kysten, når vi er afsted. Hjerteblodet skal man værdsætte og passe på.

Derudover vil jeg gerne takke jer for de mange henvendelser om vores kystkurser og fluebindingskurser, som vi har modtaget. Der er godt nyt på vej. Vi satser på at kunne præsentere vores vinterprogram inden så længe – både hvad angår de praktiske kurser og fluebindingskurserne. Stay tuned.

Knæk og bræk derude, venner!

Bedste kystfluehilsner,

Kasper

Historien om den ultimative fiskefanger

Det er efterhånden en del år siden, jeg stødte på to ældre gutter ved Sliphavns yderkyst. Hvis jeg ikke husker helt forkert, så var det i juledagene. Marinestationen var belejret af lystfiskere pga. et havbrugsudslip, så jeg fiskede yderkysten i jagten på et par blanke grønlændere. Det gik helt godt. Der var mange fisk i det kystnære vand, med jævnlig overfladeaktivitet, og de fleste af dem var også hugvillige. Jeg kan ikke huske det eksakte antal, jeg havde i hånden den formiddag, men jeg husker, at der var to gutter, der lige havde lidt mere gang i den end mig.

Jeg falder i snak med dem på vej tilbage til bilerne. Jeg elsker kystfiskeriets fællesskab, og jeg tager mig altid tid til at høre et par røverhistorier over en kop varm kaffe. Lynhurtigt faldt snakken på dagens fluer. Jeg fortalte, at jeg havde haft et fint fiskeri med små glimmerrejer, lige på yderkanten af de lange badekar, hvor fiskene havde trukket frem og tilbage. “Vi har haft konstant gang i den”, sagde den ene pludselig – mens den anden grinede bekræftende. “Det er min flue”, sagde han – “jeg fisker stort set ikke med andet året rundt”. Jeg kan huske, at jeg trak lidt på smilebåndet.

Jeg spurgte selvfølgelig ind til fluen, og fik selvsyn for sagen, da han åbnede sin æske. Kun én flue sad i æsken som en evig gentagelse. “Det er dem her”, sagde han. “Jeg ved ikke, hvad det er, men den har udfisket stort alle mine andre fluer, så nu binder jeg kun den”. “Hvad hedder fluen?”, spurgte jeg. “Den har vist aldrig fået et navn”, grinte han. “Du kan bare kalde den ‘Den røde’, det er fint med mig”.

Der var noget magisk over den flue – en særlig aura, syntes jeg, og jeg måtte give dem ret i, at den helt sikkert kunne noget. Jeg ved ikke, om det var mine længselfulde blik efter fluerne, eller om det var den jyske skepsis i min stemme, der gjorde, at han forærede mig et eksemplar – men jeg glemmer aldrig de selvsikre ord, der fulgte med: “Så kan du jo selv se, at jeg har ret – og husk nu at belaste den lidt foran, hvis du skal binde en ny, når den her er tygget i stykker”. Jeg nåede kun lige at sige tak, før de to satte sig i deres biler og forsvandt ind i tågen, der indhyllede den lille parkeringsplads.

På min allerførste tur i det nye år skulle fluen have sin debut. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg lod fluen svæve kort forbi mig i vandet i en langsomt trækkende bevægelse med fluestangen, og jeg kunne med det samme se, at fluen så mere end indbydende ud. Dens ‘radioaktive’ udstråling og fronthacklets pulserende bevægelser var fuldstændig unik, synligheden i en liga for sig, og jeg vidste med det samme, at den her flue ville give fisk. Jeg erindrede, at de to ældre gutter var bombardafiskere, så jeg fiskede “Den røde” med stangen i armhulen og fuld fart over feltet, kombineret med lange pauser.

Jeg kastede kun tre gange, så sagde det slam! Og sådan fortsatte det resten af dagen på de fire pladser, jeg besøgte. Det var fuldstændig vildt! Om det var åben kyst eller fjord spillede ingen rolle. “Den røde” var en oprydder i ordets bogstaveligste forstand – og den gjorde selvfølgelig hovedrent på de efterfølgende ture også. Vanvittigt!

Efterhånden lignede fluen en tyndslidt udgave af sig selv, men jeg kunne ikke nænne at dissekere den for at lære dens hemmeligheder at kende. Jeg fiskede videre med den, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne undvære den i mit fiskeri. I min ekstase over at eje den mest sublime kystflue, jeg til dato havde set, fik jeg ikke lavet en kopi i tide.

Det er den største fejltagelse, jeg nogensinde har begået i mit kystfiskeri. En dag i februar satte fluen sig fast mellem to sten og gik på pension.

Det er ikke lykkedes mig at opstøve ophavsmanden sidenhen trods mange ihærdige forsøg. Det er som om, han ikke findes. Dog er ‘Jørgen’ det tætteste, jeg er kommet på et navn – men om det er ham, ved jeg ikke.

Jeg har derfor lavet en rekonstruktion af fluen ud fra min hukommelse, som faktisk er så tæt på originalen, at den er blevet genkendt på Facebook – sejt nok! Og så virker den lige så godt som det originale mønster.

Fluen er meget enkel og hurtig at binde, men den kan godt drille lidt, da Craft Fur er et ekstremt ‘levende’ materiale at arbejde med. Derudover skal formen sidde lige i skabet – ellers virker fluen ikke! Men det er bare en flue, der ikke må mangle i boksen, så brug lidt tid på at få den til at spille. Jeg bruger primært fluen om vinteren, men ifølge ophavsmanden er det faktisk en flue, der kraner fisk året rundt. Just sayin’.

Jeg har efter flere opfordringer lavet en bindevejledning og en materialeliste, som du kan se og følge længere nede på siden, så du kan prøve at binde og fiske med fluen selv. Du skal simpelthen opleve, hvor suveræn en flue, det er!

God bindelyst og knæk og bræk på kysten!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

Materialeliste til “Den røde”:

Krog: Ahrex light stinger #8

Bindetråd: Mono Fine Clear 0.004

Hale og fronthackle: Craft Fur / Salmon pink

Krop: Ice Dub UV pink

Belastning: Tungstensplade

Hoved: UTC Fl. Fire Orange 140

Bindevejledning til “Den røde”:

1: Fastgør monotråden på krogskaftet, som du plejer. Vælg et lille parti Craft Fur-fibre ud, som du lige ‘plukker’, så taperingen sidder i skabet. Bind partiet ind som en lille hale, der lige er lidt kortere end selve krogskaftet.

2: Klip et lille stykke tungstensplade ud (mål: 1 x 3 mm) og bind det ind på den forreste del af krogskaftet. Har du ikke tungsten, kan du også bruge none-lead-wire som belastning. Husk, der skal være plads til at forme hovedet. Da der er tale om en fronthacklet flue, skal du huske belastningen, da fluen ellers vil dale som en faldskærm ved indtagningsstop.

3: Byg kroppen op med dubbingen. Tag dig god tid til at forme kroppen. Brug monotråden som rib, så du får en stærk og holdbar flue. Havørreden har skarpe bisser!

4: Cirka tre til fire millimeter fra krogøjet, laver du en dubbingløkke med monotråden. Vælg et godt parti Craft Fur ud, som du placerer samlet i dubbingløkken, hvorefter du distribuerer materialet ud så fint som overhovedet muligt. Sørg for, at de længste fibre er placeret i dubbingløkken tættest på dig, så du får den den rigtige tapering af fronthacklet.

5: Før du spinder løkken med dit dubbinghjul, skal du sørge for at få klippet det nederste af “underulden” væk, så du ikke får skabt en piberenser. Brug en meget skarp saks til dette, ellers tager den ‘levende’ Craft Fur meget nemt magten fra dig.

6: Når du har spundet dubbingløkken, skal du lige bruge lidt tid på at dresse ‘stammen’ med din dubbingbørste, før du tørner hacklet. Sørg for at vende fibrene bagud ved hvert tørn.

7: Afslut fluen med en whip finish.

8: Nu skal du forme hovedet på fluen. Fastgør UTC-tråden, hvorefter du bygger hovedet op. Det gør ikke noget, hvis hovedet bliver lidt stort, da det fungerer som hugpunkt, men begrænsningens kunst er alligevel vigtig at mestre her. Brug din whip finish til at lave en flot afslutning.

9: Det allersidste step handler om lakering af fluens hoved. Du må meget gerne give den flere omgange, så hovedet får lidt ‘shine’.

 

 

 

 

 

 

Fishtrippin’: High fives med sølvskæl

“DREAMS CALL FOR ACTION”Martin Hall.

Det kunstige lys fra de knejsende master ved Agernæs havn, der ligger lige før dæmningen til Helnæs, bader de parkerede biler, da vi svinger ind på gruspladsen, hvor vi har sat deltagerne stævne. Der er stadig ti minutter til dagens take-off, men vores Fishtrip-deltagere står allerede klar. “Det bliver en god dag”, siger Mads til mig, før han resolut stiger ud af bilen og med venligt gestikulerende bevægelser kommer gutterne i møde.

Vi er i gang med årets sidste Fishtrip, og vi skal i denne omgang besøge pladser som “Inderlåret”, “Hotellets mudderbad”, “Muslingebjergene” og “A til B” – og vi skal lave “combat-fishing” på et lille rev, ikke langt fra udgangspunktet ved Agernæs.

Det første morgenlys bekræfter desværre DMI’s vandstandsprognoser; vandstanden er meget lav fra første færd, faktisk uhyggelig lav, og det er koldt, meget koldt endda, men jeg er fortrøstningsfuld. Det giver bare andre muligheder, og jeg ved, at “Inderlåret” kommer til at spille optimalt under disse konditioner – hvis ellers solen bryder igennem det tunge skylag og varmer plateauerne op i løbet af formiddagen.

FISHTRIP-KONCEPTET:

Vores Fishtrips handler om at byde vores gæster velkomne i vores backstage, helt inde i selve hjertekammeret af vores passion og vores ‘hellige’ vand. Det er det enkle koncept.

Og så handler vores Fishtrips om at skabe en fiskedag, som rummer både overraskelser og udfordringer, hvor vi får hjerter til at banke. Det er den enkle, men svære opskrift. Det er udfordringen og imødekommelsen af den enkeltes subjektive forventning, som driver os.

Hvis du vil med på tur, kan du tilmelde dig her.

Jeg bliver gang på gang imponeret over den vedvarenhed og entusiasme, som vores deltagere lægger i fiskeriet. Ikke fordi havørredfiskeri generelt altid kræver det, men fordi det ofte er en styrkeprøve, hvor hårdt arbejde er en forudsætning for at knække koden. Ingen udfordringer virker for store eller uoverkommelige for dem. Der er en positiv energi hele vejen, og jeg synes, det er enormt givende og hyggeligt at tilbringe fisketimer sammen med den slags ildsjæle. Det er en stor inspiration for Mads og jeg.

fishtrip-fight

Kasper med en sølvblank fra en Fishtrip-testtur for nylig. Revet blev testet med succes og godkendt – og pladsen (som ikke er en 117-plads) indgår nu i én af næste års Fishtrip-ture.

Vi mærker fisk på tre ud af dagens fire pladser, hvilket er mere end godkendt, men havørrederne tager meget forsigtigt. Det er de mere nedtonede fluer, der giver de fleste kontakter i løbet af morgenen, men efterhånden som dagen skrider frem, tager de mere ekspressionistiske fluer over som retningsgivere. Især er det de mørke rainbowfarvede fluer med flouroscerende chartreuse og gule hugpunkter, der sætter gang i fiskene.

Der skal arbejdes på alle pladser, både fiskestrategisk og vadeteknisk, men alle deltagere har en ‘seatrouter’-nerve uden lige, så havørrederne får kamp til stregen. Det er en fornøjelse at se og facillitere som guide og turleder.

Da vi når frem til ‘Inderåret’, som er én af vores tophemmelige pladser, møder vi en location, som kan få selv den mest uimponerede kystfisker til at falde i total ekstase. Det er en kysttypologi, der indbyder til det helt store eventyr, for den er enormt spændende at affiske.

Uheldigvis mangler vi solens varme, så det bliver kun til en enkelt følger på den kolossale plads, hvilket slet ikke matcher det potentiale, som jeg ved pladsen kan indfri. Sidste år, hvor jeg havde det første hold med til Helnæs, var det netop her, vi oplevede triple-flex og fest i gaden. Men dengang var vi selvfølgelig også badet i varmende, forårsagtige solstråler, selvom kalenderen skrev ultimo november.

To af deltagerne giver dog heldigvis udtryk for, at det netop var sådan en plads, som kunne karakteriseres som ren ‘fiskeporno’, og at man nærmest ved hvert kast havde den der intuitive fornemmelse af, at nu kommer det brutale træk i linjen. Fucking fedt!

Vi beslutter os for et sats på den åbne kyst til sidst, og vi indleder vores afsluttende raid med en omgang skoldhed suppe. Det er noget, der sætter gang i energien, så vi kaster os uden tøven ud i bølgerne, der efterhånden har fået hvide toppe.

Det er Mikkel, der kroner dagen med en suveræn jackpotfisk. Mikkel placerer sig lige til højre for revet, som han tidligere har haft gode erfaringer med – men vi guider ham hurtigt over mod det mere rolige vand, lige bag revet. Der går ikke mange minutter, før han får den første kontakt. Havørreden får dog ikke fat i fluen i første omgang, men et resolut, hurtigt og kort kast i havørredens retning udløser en knaldhårdt take.

Mikkel får hurtigt kontrol over fisken, som er mere over vandet end under, og han fighter den som en champ. Efter en sublim kamp, kan han lande fisken med et solidt greb om haleroden. Det er en fantastisk følelse, når det lykkedes for vores gæster at lande mageløse fisk, og den her havørred er ingen undtagelse. Med sine små 55 cm, med sine blanke løse skæl og med sin glasklare halefinne er den en beundringsværdig skønhed. Havørredens skæl rasler af, da Mikkel slipper grebet om fisken og sætter den ud igen, og da han løfter sin hånd til det obligatoriske high five, får vi havørredskæl på hænderne. Det er et fantastisk øjeblik, der rummer en symbolik, som kun havørredfiskere forstår.

Vi kipper med hatten i anerkendelse af Mikkels fangst, og med dyb respekt for beslutningen om at lade fisken svømme videre. Det er så god stil – og det vidner om Mikkels karakter som en rigtig ‘seatrouter’, en havørredens ven.

fishtrip-cr

Mikkel Egedorf med en beundringsværdig gestus, som kalder på respekt.

Dér ender turen så – og hvilken afslutning! John kan igen berette om en tabt fisk, der faktisk tog fluen i hele to omgange, men alligevel ikke blev kroget. Det er i vores optik havørredfiskeri, når kystfiskeriet har allermest at byde på, fordi sådan en oplevelse skaber drømme, der kalder på handling og refleksion. Kystfiskeriet handler ikke kun om at fange fisk. Det handler også om det potentielle eventyr; at smage en lille del af det forjættede sølvtøjsland, når man er afsted.

Det er derfor, vi bliver ved.

Bedste kystfluehilsner,

Kasper T.