Profiler

Mads Schmidt (f. 1977)

Mads Schmidt er en 100% dedikeret kystfluenørd, der næsten dagligt jagter de fynske havørreder. Det er den evige jagt på det tunge sølv og det forjættende havørredhug, der både driver og fascinerer ham. Hvis der findes en kystfluefisker, der har tabt sit hjerte til havørreden, så er det Mads – i ordets bogstaveligste og ærligste forstand.

Østkysten er Mads’ hjemmebane – fra Hindsholm i nord til revene omkring Svendborg i syd. Når havørredens favoritrevirer ikke gennemfiskes minutiøst, så eksperimenteres der ved fluestikket derhjemme. Det er især de naturalistiske rejeimitationer som ofte kreeres og nytænkes – og Mads er så vild, at han faktisk har opfundet og lagt navn til den såkaldte “Schmidt-reje”, som burde være fast inventar i enhver seriøs kystfluefiskers box.

Mads er certificeret fiskeguide under Danmarks sportsfiskerforbund, og guider gerne andre kystfiskere til drømmefisken – med høj standard, godt humør og smittende ildhu.

Kystfluecom14

Mads Schmidt – medejer af kystflue.com

Kasper Thomsen (f. 1978)

Kasper Thomsen er ligesom Mads fuldstændig 100% dedikeret til kystfluefiskeriet. Kasper er bosiddende centralt på Fyn og har derfor samtlige af øens kyststrækninger som sin legeplads – fra Æbelø i nord til Svelmø i syd, fra Torø i vest til Thurø i øst. Dog har Hindsholm og Helnæs en helt særlig plads i Thomsens havørredhjerte.

Kasper har et sted mellem 150-200 kystture om året, der primært bruges på kystfluefiskeriet efter havørrederne. Men i sommerhalvåret står den også på multejagt.

Når Kasper ikke giver den gas på kysterne, eksperimenterer han ved fluestikket derhjemme, hvor nye mønstre og klassikere produceres, mens det næste kysteventyr planlægges. Det er især rejeimitationer, børsteormsimitationer og små baitfish, der er at finde i Kaspers fluebox.

Kasper Thomsen - overspringer3

Kasper Thomsen – ejer og stifter af kystflue.com

Vi ses på kysten!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s