Kystfluebindingskurser

FLUEBINDINGSKURSUS – KYSTFLUER OG HYGGE!

Har du svært ved at få rejebenene til at sidde helt rigtigt – eller ønsker du bare at få inspiration til til din kystfluebinding, mens du hygger max igennem, så har vi løsningen til dig lige her.

Vi har lavet et kystfluebindingskursus som er mere end bare traditionel fluebinding. Om du er nybegynder, lettere øvet eller totalt legendary er ikke afgørende. Vores fluebindingskursus er organiseret og tænkt som en workshop, hvor du får stor mulighed for at binde fluer, udfordre dig selv og få vejledning til at blive en endnu bedre kystfluebinder.

Men kurset handler også om at hygge sig. Derfor har vi fundet et kursussted, der spiller på alle parametre i forhold til at skabe den helt rigtige stemning. Der er kaffe på kanden, en lækker gourmetfrokost og en skøn hjemmebagt kage fra køkkenet med i pakken – og endda i helt autentiske omgivelser på fantastiske Gl. Brydegaard ved Helnæs på Fyn.

Dagens program ser således ud:

09.00-10.00: Velkomst og foredrag (Kasper)

10.00-11.30: Bindesession 1 (Mads og Kasper)

11.30-12.00: Frokost

12.00-14.00: Bindesession 2 (Mads og Kasper)

14.00-14.15: Afslutning (Kasper)

Lidt mere om programmet:

Foredraget tematiserer, hvordan man med fordel kan tænke sin kystfluebinding i forhold til det fluefiskeri, man efterfølgende skal ud og praktisere – men vi vil også sætte kystfluebindingen ind i et historisk perspektiv, så deltagerne får nye perspektiver på det at binde kystfluer med respekt for både tradition og fornyelse.

De to bindesessions handler om håndværket, men også om at have det sjovt og hygge sig, når man binder sine kystfluer. Vi har fokus på de tanker og fisketeknikker, der ligger bag de kystfluer, der bindes på kurset – og vi vejleder grundigt i de fluebindingsteknikker, der er nødvendige at mestre, for at få kystfluerne til at spille optimalt.

Bindesession 1 tager udgangspunkt i rejefluer og baitfish, mens bindesession 2 er mere free-style baseret.

Kystflue.com stiller selvfølgelig alle materialer til de kystfluer, vi skal binde, til rådighed under kurset – men deltagerne skal selv medbringe fluestik og værktøj.

Frokost, kaffe og frugt er inkluderet i prisen.

Det bliver så fedt – og vi glæder os!

Kurset afholdes:

*** NY DATO KOMMER SNART! ***

Sted: Gl. Brydegaard, Helnæsvej 4, 5683 Haarby

Pris: 400 kr. (mobilepay: 22 30 12 91)

Har du spørgsmål til kurset, så drop os en mail her.

NB: Af hensyn til vores planlægning og til kursusstedet er tilmeldingen bindende.