Fishtrips

Vi udbyder en række guidede ture, som vi kalder for fishtrips. En fisketur er nemlig meget mere end bare en fisketur. Det er også en rejse, der kan byde på store oplevelser og eventyr – og det kan være en rejse, der måske forandrer vores perspektiv og syn på tilværelsen.

På vores fishtrips dyrker vi først og fremmest fællesskabet, der danner ramme omkring vores individuelle guidning af deltagerne.

Her er plads til alle, og det er ikke afgørende om du er nybegynder eller hardcore. Vi sørger for, at alle deltagere får udfordringer, så de kan flytte sig og blive endnu dygtigere kystfluefiskere.

Det handler om at få gode oplevelser – og I kommer med på de pladser, som har givet os nogle af de allerstørste havørred- og naturoplevelser på de fynske kyster.

I kommer med andre ord med backstage, helt ind i kernen af vores passion.

Vi har derfor sammensat en række guidede ture til vores ‘hellige’ vand, som vi glæder os til at tage dig med på.

Hver fishtrip indeholder følgende:

  • Grundige analyser on location af de tre pladser, som vi skal fiske på turen
  • Præsentation og gennemgang af de fiskefaglige og fiskestrategiske overvejelser, der ligger til grund for pladsernes potentiale – og hvordan de praksisgøres
  • På én af pladserne laver vi en teamøvelse, som vi har udviklet, hvor vi i fællesskab skal udnytte hinandens kompetencer for at få mest muligt ud af en bestemt del af pladsen
  • Light eller heavy guidning efter behov og ønske
  • Historier og fiskeeventyr
  • Mulighed for networking

Målet med en fishtrip er – uanset hvor den går til – at give deltagerne en oplevelse udover det sædvanlige, samt give deltagerne en række nye perspektiver, der udvikler de forudsætninger, de har med – og som de kan bruge i deres eget respektive fiskeri efterfølgende.

Vi har følgende fishtrips på programmet i 2017:

Fishtrip 1: ‘Forårets sølvtøj: Når kysten vågner, drømmer vi’

*** UDSOLGT ***

  • Dato og tidspunkt: 11. marts 2017
  • Tidspunkt: 07.00-15.00
  • Turleder: Mads
  • Co-guide: Kasper

Fishtrip 2: ‘Kongemåneden April’

*** UDSOLGT ***

  • Dato og tidspunkt: 1. april 2017
  • Tidspunkt: 06.00-14.00
  • Turleder: Kasper
  • Co-guide: Mads

Fishtrip 3: ’Burnt orange: Efterår på den fynske kyst’

*** UDSOLGT ***

  • Dato og tidspunkt: 21. oktober 2017
  • Tidspunkt: 07.00-15.00
  • Turleder: Mads
  • Co-guide: Kasper

Fishtrip 4: ’Helnæs-magi: Sent efterår / tidlig vinter’

*** UDSOLGT ***

  • Dato og tidspunkt: 25. november 2017
  • Tidspunkt: 08.00-15.00
  • Turleder: Kasper
  • Co-guide: Mads

To dage før turen, modtager du en mail med mødested. Du skal medbringe grej (stang, hjul, kystfluer, waders, praktisk tøj, lystfisketegn, godt humør og vilje til læring).

Derudover skal du være forberedt på en frisk gåtur, før vi når pladserne (gælder alle vores ture) – til gengæld er naturoplevelsen hele gåturen værd.

Har du spørgsmål til turene, er du meget velkommen til at sende os en mail her.