Den larmende stilhed

Som I måske har bemærket, har der været larmende stille her på bloggen den seneste tid. Og jeg kan lige så godt afsløre først som sidst, at det kommer der til at være en rum tid endnu.

Og hvorfor så det?

Forklaringen skyldes en ændring (læs: udvidelse af) i mit arbejdsliv, så jeg nu også kan tilføje lærebogsforfatter til cv’et. Jeg udkommer med min første udgivelse på forlaget Systime til næste år. Det betyder konkret, at det meste af min fritid går med at skrive bogen “Historiefaglig arbejdsbog” ved siden af min fuldtidsstilling som lektor i dansk og historie. Hvis du er interesseret, så kan du i øvrigt læse mere om tankerne bag bogen her.

Derudover er jeg booket som foredragsholder på en stor historielærerkonference til foråret, der arrangeres af Undervisningsministeriet. De af jer, som kender mig privat, ved, at jeg har været medforfatter til læreplanen til Historie b og læreplansvejledningen i forbindelse med den nye gymnasiereform – og det er i forlængelse af dét arbejde, at jeg nu er blevet engageret som speaker og workshopper. Mit foredrag og workshop kommer til at handle om, hvordan man arbejder problemorienteret i historiefaget i krydsfeltet mellem historiebevidsthed og almendannelse – det bliver svedigt!

Som I nok kan fornemme, har jeg rigeligt at se til. Derfor går hjemmesiden endegyldigt i hi fra i dag og vågner først igen til næste år efter sommerferien. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke tager på kysten engang imellem eller binder lidt fluer i ny og næ (det kan jeg jo ikke undvære!), men jeg kan ikke retfærdiggøre over for min familie, at jeg også skal have tid til at skrive om mit fiskeri oven i alle de andre projekter.

Det tror jeg, at I alle kan forstå.

Knæk og bræk derude!

Kasper T.

PS. Havørredbogen skal nok komme, men den er  lige pt. sat på standby pga. ovenstående.

One thought on “Den larmende stilhed

  1. Det er sku frisk gjort og tage et så stort skridt som og skrive en bog af den type. Men uanset hvad Kasper, så vil både du, jeg og alle andre altid finde glæden ved og fiske, vi tager jo den tid vi får foræret og nyder på den måde vores færre fisketure endnu mere og glæder os endnu mere til den næste tur.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s