Sommeren i år har budt på havørredvejr. Jeg har især dyrket én plads, et rigtigt strømfuldt ‘sommerrev’, som har givet mig alt det en kystfluefisker ellers kun kan drømme om. Sammen med flere af mine fiskekammerater har jeg oplevet, hvordan sommerens relativt lave vandtemperaturer har leveret et sandt drømmefiskeri i det kystnære vand.

Mit sommerrev har derfor været et gennemgående og bevidst pladsvalg for mig, fordi det næsten aldrig svigter – og fordi revet er lettilgængeligt, når man også skal have plads til at nyde sommeren med familien. Det kender I sikkert godt, tænker jeg.

Jeg husker især en tidlig morgen, hvor disen fra det lune kystnære vand endnu ikke har forladt havets overflade. Morgensolens lys forsøger at gennembryde bankerne, men horisonten virker som en sløret sammenflydning.

Vi står begge som tryllebundet og fisker på en stime havørreder, der trækker rundt på det lave vand. Pludselig skyder en kapital blankfisk fri af vandet inden for vores kastelængde, nærmest som et stilstudie i perfektion. Tiden står stille i dét sekund, går nærmest i stå, mens pulsen viser sin tilstedeværelse i kroppen med lidt hurtigere slag. Vi ser ikke havørreden igen, men jeg når at få en halvmeters fisk i hånden, før stimen forsvinder igen. Det er min version af Kasper Røjsmoses ‘Dræberrejen’, som viser sig som den rette medicin. Fluens enkle design er tiltalende, og mønsteret har fulgt mig de fleste af mine sommerture i år. ‘Dræberrejen’ er derfor også den flue, som giver mig sommerens smukkeste havørred, ikke den største, men klart den mest betagende, med sine mange sorte prikker, transparente finner og blanke flanker.

Jeg sidder på stenene bag min fiskemakker, som ihærdigt afsøger revets kanter. Han er koncentreret og klar på hvert et signal fra fluelinen mellem sine hænder. Han fisker strækket igennem, mens jeg nyder kaffen og lyden af den karakteristiske hvislen, som det hurtige skydehoved synger, mens det atter sendes afsted ud over vandet. Der er ikke meget varme i luften endnu, og disen ligger stadig som et roligt tæppe over havets overflade. Jeg ønsker, at min makker får flex i dette træk, men det udebliver desværre. Jeg tager den sidste tår af kaffen og rejser mig fra stensætningen. Fiskeiveren har fat i mig, men jeg har en afslappet ro indeni. ‘Dræberrejen’ bliver sendt afsted ud over et lille revplateau i den modsatte ende af af “hovedrevet”, hvor min fiskemakker står. Rolige træk og små korte pauser i indtagningen. Rejefluen stoppes pludseligt hårdt og kontant. Jeg mærker med det samme tyngden, der indikerer en havørred af bedre kaliber. En tumlen og trækken er nu i fuld gang. Min puls banker intenst, da en velproportioneret blank side viser sig under overfladen. Fisken går ikke fri af vandet, men sejtrækker frem og tilbage, kun 15 meter fra stangspidsen. Min fiskemakker har set, hvad der udspiller sig mellem fisk og fisker og kommer løbende med kameraet i hænderne. Da jeg endelig får et fast greb om havørredens haleror, er han klar til et hurtigt foto af fisken og den glade fanger. Efter et hurtigt løft fri af vandet får havørreden sin frihed igen.

Havørreder om sommeren er for det meste altid blanke, dybe og velproportionerede – og denne fisk er ingen undtagelse. Man lever længe på sådan en gevinst. Jeg giver min fiskemakker en high five, og vi taler om fighten, der stadig sidder i mig.

Vi går langsomt op mod stenene bag os for at få en velfortjent kop kaffe, inden revet skal have endnu et træk – som altid, når man er afsted på kysten.

Det bedste kystfluehilsner,

Mads

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s