Lørdag den 3. december 2016 afholder Mads og jeg den vildeste fluebindingsworkshop på Gl. Brydegaard på Helnæs.
Vi ved godt, at det er midt i julefrokostsæsonen, men du må simpelthen ikke gå glip af det her arrangement, der både indeholder foredrag, bindesessions, instruktion, vejledning, gourmetfrokost og andre lækre indslag.

Indkørslen til skønne Gl. Brydegaard på Helnæs – den perfekte ramme, synes vi.
Det bliver en dag, hvor vi skal hygge igennem – men det bliver også en kystfluebindingsdag, hvor læring, udvikling, erfaringsudveksling og fluebindingskærlighed står helt centralt. Du kan læse lidt mere om kurset og se programmet her.
Alle er velkomne uanset fluebindingsniveau. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, så alle deltagere får noget med hjem fra kurset.

Der er tjekkede forhold på Gl. Brydegaard, og det spiller bare max!
Derfor: Sæt kryds i kalenderen, book en plads -og lad resten af familien hygge sig med juleshopping i Odense, mens du giver den pedal sammen med Mads og jeg og 7 andre ligesindede i Gl. Brydegaards skønne omgivelser. Det bliver for fedt!
Tilmeld dig her – og bliv den bedste kystfluebinder, du kender!
Vi glæder os til at se dig!
De bedste kystfluehilsner,
Mads og Kasper