I begyndelsen af oktober skete det, der bare ikke må ske, men som nærmest er blevet en efterårstradition i de danske farvande. Et gigantisk udslip af havopdrættede regnbueørreder fandt sted ud for Assens, da et skib kolliderede med havbrugets bassiner.

Nyheden spredte sig hurtigt via de sociale medier og allerede dagen efter, blev de vestvendte kyster indtaget af håbefulde lystfiskere i hobetal, der ønskede at få gode oplevelser og samtidigt hjælpe med at få begrænset faunaforureningen.

I løbet af relativt kort tid var de angiveligt 80.000 regnbueørreder spredt ud over det meste af Lillebælt, men det lykkedes mange at holde nogenlunde trit med de undslupne fisk. Uheldigvis – og ret så forudsigeligt – skete der også samtidigt en eskalering af ulovligt garnfiskeri langs kysten og i fjordene, hvilket fik og stadig har katastrofale konsekvenser for de mange vandrende havørreder.

Enkelte steder gik folk endda helt bananas og fiskede i fredningsbælter og invaderede private veje i deres søgen efter regnbueørrederne. I deres optik var det helt nødvendigt og ganske legitimt at tilsidesætte gældende regler og love! Når jeg, blandt mange andre, konfronterede deres åbenlyse idioti, legitimerede de blot deres handlinger ved at påpege vi andres åbenlyse hykleri. Der var jo tale om en miljøkatastrofe, som vi åbenbart ikke havde til sinde at hjælpe med at bekæmpe. De var helt uden for pædagogisk rækkevidde, og jeg tager skarpt afstand fra sådan en form for argumentation og selvjustits.

Vi er som lystfiskere forpligtet i forhold til de gældende regler og det kulturelle fællesskab, vi repræsenterer. Ganske enkelt handler det om den gode stil og det etiske kodeks, der er forbundet med at praktisere lystfiskeri i Danmark. Længere er den ikke.

FABULOUS FLY FISHING!

Det var midt i den heksekedel af regnbueørredjagt, at jeg havde fået en guideopgave, nemlig at vise min gode ven og Fishing Zeeland guide Keld Juul Michaelsen, der også ejer firmaet Fabulous Fly Fishing, en række fede pladser på Vestfyn.

Jeg har en særlig kærlighed for Wedellsborg, som jeg efterhånden har dyrket ret så heftigt i mange år, hvorfor udgangspunktet for turen gav sig selv. Husby strand, som rummer et langt fiskestræk ud mod den nordlige spids af Wedellsborg, blev aftalt med Keld over mailen, og da klokken slog 07.26 trillede jeg ind på den lille parkeringsplads et godt stykke inde i Tybrind Vig, hvor Keld allerede var i fuld gang med at rigge sit fluegrej til.

Keld og jeg har tidligere fisket sammen, bl.a. i Vejle fjord, så jeg ved, at Keld kan sit havørredkram til UG. Derfor var det en smal sag at give ham dessinerne til pladsens mange hotspots, som vi gradvist affiskede mod slutdestinationen på selve Wedellsborg hoved.

Der går ikke lang tid, før vi støder på den første kystnære flok af store regnbuer. Vi er på havørredjagt, men giver selvfølgelig regnbuerne et skud. Men de er ekstremt sky og skræmmes umanérligt let, når de trækker så kystnært. Derfor beslutter vi os hurtigt for at satse mere målrettet på havørrederne.

Undervejs taler vi om guidebranchens vilkår, og Keld fortæller mig om Fishing Zeelands satsninger og projekter. Det er intet mindre end imponerende, hvad de har nået skabe på relativt kort tid. Samtalen med Keld er meget inspirerende for mig, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi er håbløst bagefter her på Fyn, selvom vi bryster os af at have noget af Nordeuropas allerbedste havørredfiskeri.

Før vi får set os om er vi fremme ved et af mine absolut favoritstræk på turen. Jeg fortæller Keld om spottets muligheder, giver ham et par tips til affiskningen – og siger, måske lidt cocky, at her får han en stensikkert havørred. Keld griner og siger: “nu må vi se – men jeg tror selvfølgelig på dig, min ven”. Cirka ti kast efter min lidt skråsikre garanti, står Keld med flexet stang, lettere overrasket. “Den stod jo lige, hvor du sagde, Kasper!”, griner han. En rigtig fin Searun Brown i god kondi har taget Kelds kobberfarvede Alive-reje. Jeg ånder lettet op – og glæder mig på min vens vegne. Vi skyder et par billeder af vidunderet, hvorefter vi fortsætter turen langs Husby strand.

Eftersom vi allerede har set utallige flokke af regnbuer, har jeg en idé om, at det lille færgeleje længere ude uden tvivl vil holde på en god stime. Det viser sig at holde stik. Da vi nærmer os området, kan vi se, hvordan regnbuerne buldrer rundt under overfladen. Keld begynder langsomt at fiske op mod flokken, der tonser forvildet rundt. Allerede efter et par kast kroger han én af de tunge gangstere, som han forsøger at holde hårdt. En fin havørred bryder pludselig vandspejlet i et energisk spring, men det er sgu’ette Kelds fisk. Pludselig slipper krogen sit hold i den tunge regnbue, men før Keld får styr på sin line igen, har en havørred taget fluen. Keld må på den igen, og jeg griner i en blanding af forundring og glæde. Så er det altså sjovt at være guide, synes jeg.

Jeg spørger Keld, om jeg må tage et kast eller to, hvilket er helt ok, og før jeg kan tælle til ti, er jeg i gang med at lægge line ud over spottet. Min lille kobberbasse lander perfekt i overgangen mellem mørk bund og sand, og jeg når kun at tage to-tre eksplosive kobberbasse-strips, før min flue indhaleres prompte. Tilslaget er unødvendigt, da fisken har kroget sig selv i hugget. En lille ilter sag giver den gas i overfladen og pisker derudad i hvide ringe. Det viser sig, noget overraskende, må jeg sige, at være en ganske klein regnbueørred. Vi griner højlydt, da den filtrer min skudeline til et knudekaos af dimensioner i vandkanten. “Så meget for de der fisk i 3-4 kilos-klassen”, råber vi i kor.

Men vi hygger os – og det er jo altid det vigtigste.

Ved færgelejet har en flok på mindst 100 regnbuer samlet sig. De er svære at få i tale, men da jeg fisker min flue i ‘dead drift’, så sker der endelig noget. Jeg råber til Keld, at han bare skal lade fluen svæve dalende, så tager de! Som sagt, så gjort. Og kort tid efter kroger Keld en stor regnbue, der som et godstog smadrer igennem den kolossale flok, der spreder sig buldrende ud til alle sider. Fisken presser Kelds stang helt ned i korken, og på et tidspunkt, må han tage begge hænder i brug, én på håndtaget og én på klingen! Sådan!

Desværre mister krogen sit hold lige i landingsøjeblikket. Jeg vil skyde fisken til 4-5 kg, så det er SÅ ærgerligt for Keld. Jeg havde gerne set ham nakke den fisk.

Vi beslutter os for at give flokken en pause og satse på havørrederne igen. Jeg vil gerne vise Keld mit kongevand længere ude. På vejen falder vi i snak med en venlig tysker, der lige har genudsat i en fin 60’er. Fisken havde taget en lille pattegris fisket hurtigt, fortæller han. Vi får blod på tanden efter havørrederne, men en stor flok regnbuer river os ud af fokus igen. De vil naturligvis ingenting, så jeg foreslår Keld, at vi tager benene på nakken og går ud til hovedet.

Vi når kun lige at lægge vores liner ud over kongevandet ved den nordlige del af Wedellsborg hoved, da et jagthorn bryder stilheden. Vi kan høre, hvordan hunde sendes ind i majsmarken bag os, der rejser sig så flot ud mod vandet, mens klaptræets umiskendelige banken akkompagnerer hundenes intense glammen. Fasaner og agerhøns i hundredevis flakker op over majsmarken og spreder sig hurtigt som små sorte prikker på himlen. Jagtgeværskud gennemtrænger luften, fugle styrter enkeltvis eller i småflokke og krudtslammen sætter sig hurtigt i vores næsebor, mens Keld og jeg bades i spredehagl, der regner ned over det kystnære vand, hvori vi står til livet. Aldrig har jeg været så glad for min hætte på vadejakken, der lynhurtigt giver et nødvendigt helle fra de små metalhagl, der pifter så fint, når de rammer vandoverfladen. Jeg har prøvet meget i mit liv, men dét her øjeblik føltes underligt smukt. Jeg signalerer til Keld, at vi hellere må komme i land hurtigt. Vi hilser på jægerne, da vi går forbi på vejen tilbage – og de smiler tilbage og kipper med deres hatte med orange bånd. Det er den slags gensidig forståelse, der er så vigtig, synes jeg.

Resten af formiddagen bruger jeg på at vise Keld en række pladser i både Føns vig, Gamborg fjord og Ellebæk vig, hvor vi også ser et par af de undslupne regnbuer. Vi fisker ikke på pladserne, men Keld plotter dem ind i sin GPS. Jeg har en bagkant, men giver lige Keld et par pladsdessiner mere, som han vælger at benytte sig af om eftermiddagen. Han skriver senere til mig, at de holdt et par fisk også. Det er ikke helt ringe.

ET PAR TIPS TIL REGNBUEØRREDJAGTEN

Har du fået mod på at jagte de undslupne regnbuer, så skal du være forberedt på et svært, opsøgende fiskeri. Brug små fluer som fx kobberbassen, guldbassen, fyggi og små sorte streamere, når du har lokaliseret dem. Hvis du fisker på flokke af regnbuer, så fisk fluerne i ‘dead drift’ eller meget langsomt – ellers fisk bare, som du plejer at gøre.

På Facebook findes den offentlige gruppe “Fangstrapporter efter udslip”, hvor folk jævnligt kommer med updates. Problemet er, at regnbuerne er ret svære at få i tale, hvorfor folk nok holder de virkeligt gode spots for sig selv. Derfor kan det nok bedre betale sig at lave det opsøgende arbejde selv. Regnbuerne trækker alligevel konstant rundt. I weekenden fandt vi fx flere flokke på Bjørnø i det sydfynske! Dog tyder noget på, at de stille og roligt er ved at blive mere hugvillige. Min gode ven Per Gylling Hansen har fx haft tur i den på Nordfyn, hvor regnbuerne huggede lystigt på de små tangloppeimitationer blandt havørrederne – så det er bare med at komme afsted på kysten.

Knæk og bræk derude, venner!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

2 thoughts on “Searun browns, rainbows og haglregn

  1. Jeg har med interesse igennem længere tid læst dine beretninger. Jeg er 72 år, i ret god form og med appetit på at blive god til flue-fiskeriet. Desværre kaster jeg indtil videre kun 8-9 meter (på en god dag med rygvind). Jeg synes det er meget svært, men også meget fascinerende. Spørgsmål: Hvad koster en individuel instruktionsdag med praktisk fiskeri og vejledning på eet eller flere af dine Hot-spots, f.ex som beskrevet ovenfor?
    m.v.h.
    Christian

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s