Kystens ultimative belønning

Det er helt vildt, hvad man efterhånden kan hente ned fra nettet af oplysninger omkring havørredfiskeri. Nettet nærmest bugner af daglige opdateringer om havørredfangster og naturoplevelser, og det synes jeg er fedt at se og følge med i. Kystfiskeriet efter havørred ser ud til at være blevet det, som mange dyrker i deres fritid, og det er virkelig noget, jeg kan se på det antal lystfiskere, der benytter sig af fiskevandet her på Østfyn. Et stigende antal, der i de seneste år bare er eskaleret. De østvendte revlekyster, med dens smukke blankfisk, er noget, der trækker folk til. Det har fået den betydning for mit fiskeri, at mine gamle hotspots næsten altid er fisket igennem af andre fiskere, når jeg har fået fri fra job. Det er selvfølgelig helt i orden, for der er jo fisk nok til alle, men det har også tvunget mig til at tænke i helt nye baner.

Daggry - Mads

Jeg er helt vild med det tidlige morgenfiskeri og tanken om at være første mand på revet. Der er noget livsbekræftende i at opleve, hvordan naturen omkring én vågner op til endnu en dag, mens man er til stede i det, der fylder én med energi og nærvær.

Fiskepresset på de østlige pladser har faktisk givet både Kasper og jeg en kæmpe bonus, fordi vi i stedet for at fiske på de pladser, som bliver overrendt, faktisk har fundet pladser, der leverer endnu bedre havørredaction end mange af de velkendte, hvor fiskepresset er meget stort. Antallet af store havørreder, som vi har haft kontakt med, set eller decideret har mistet, har været rekordstort i år. Dette har vi kun oplevet, fordi vi er begyndt at tænke ud af boksen. Lad være med at følge flertallet, men prøv dig selv og nyt vand af hele tiden – så sker der altså vilde ting!

Som en gammel fiskekammerat sagde til mig engang: “Når de fleste går til venstre, går du til højre”.

Derfor er det også fint nok at følge med på nettet og de sociale medier, for det skaber fiskefeber og motivation, men lær at abstrahere fra det og tag alt, hvad der skrives med et gran salt, så du ikke blindt følger i andre fiskeres fodspor. Du vil nemlig opleve, at du næsten altid kommer for sent – og det er sgu ikke fedt, når man har begrænset fisketid til rådighed!

Kystmagi

Kystens magi. Jeg husker den her morgen på østkysten, hvor en en rigtig stor fisk langsomt cruisede rundt på kanten af revet. Jeg spottede den store havørred, da den inviterende lavede et head ‘n’ tail, mens jeg var på vej langs kysten mod revet i dagens første lys.

Mit fiskeri er derfor hovedsageligt baseret på små intense intervaller på 2-3 timer, fordi jeg har en hverdag, hvor fuldtidsjob, familieliv og hus også skal kunne ånde i den daglige tiltrækningskraft fra kysten. God samvittighed er nemlig et must for mig, fordi jeg simpelthen ikke kan få mit kystfiskeri til at fungere, hvis der ikke er harmoni på hjemmefronten. Men jeg sammenligner gerne mit fiskeri med det at spille fodbold. To gange træning og en kamp i weekenden. Det vil sige to korte kystture og en halv weekenddag om ugen er nok det mit fiskeri skal og kan fylde. Det er helt fint med mig, for det betyder også, at jeg kommer afsted omkring 150 gange om året.

Purreskoven

Det ser håbløst ud, men tro mig: Derude, hvor I kan se kanten til mørkere vand, derude er der habile chancer for sølvblank flex!

Jeg har på det seneste haft en periode med den ene uheldige episode efter den anden, hvor store havørreder har trukket det længste strå hver eneste gang. En af episoderne omhandler en velvoksen, knaldblank havørred, som jeg vil vurdere til 4-5 kg, der bare hugger min Polar Magnus på 70 cm vand. Som store fisk næsten altid gør, så begynder den straks sit rul på det lave vand. Efter 10 sekunder slipper fluen grebet i fiskens kæbe, og jeg kan se, hvordan den velformede blanke havørred forsvinder ud mod dybere vand. En anden episode er igen på lavt vand. En havørred i den helt tunge kaliber røber sin tilstedeværelse ved at blotte sin rygfinne, og et kast langs kysten resulterer i et let puf til fluen. Hvirvlerne, der opstår, da havørreden flytter på sig, får mig til at smide linekurven om på ryggen, så der er plads til at sætte krogen godt og solidt. Næste kast bliver lagt, 1-2-3-4 træk og BUM! Jeg giver et perfekt tilslag, hvor jeg mærker tung vægt, og så lyder der et smæld. Min Polar Magnus for en enden af ca. 70 centimers forfangstip hængende ud af kæften på en grov havørred bliver et kort øjeblik stående foran mig, som om den ikke helt forstår, hvad der skete. Fisken forsvinder kort efter, og mine tanker falder pludselig på om mine forfangsruller i brystlommen. Jeg opdager, at alle tre ruller simpelthen er mørnet op efter at have ligget i en fugtig lomme i vadejakken. “Keeping it wet”, som er vores tagline, fremstår pludselig en kende tragikomisk for mig. Det har været ret hårdt at have så store fisk inden for rækkevidde uden at få dem på land – men det viser så også bare, at hvis du ikke har det sidste “mojo”, så får du ikke de helt store på land.

Pattegrisen - kystflue

Vel nok det sikreste bud på en suveræn kystflue i foråret. Eriksens kongeflue leverer næsten hver gang – og kombinerer du den med en ubelastet Kobberbasse eller børsteormsflue som ophænger, så har du en uimodståelig menu for de sultne forårshavørreder, der med garanti giver flex på klingen.

Forløsningen kom så her den anden dag, hvor jeg valgte at fiske direkte i pålandsvinden på en af vores nye pladser. Vinden gjorde det svært for mig, og selvom jeg på fornuftig vis fik fisket pladsen igennem i høje bølger og 9 s/m lige på, fik jeg gedigne stryg. Forfrossen og gennemblødt gik turen derfor hurtigt mod bilen, mens tankerne kredsede om det næste spot; et spot, jeg har brugt en del tid på at lære at kende, og som jeg hele tiden har haft fornemmelsen af ville smide en stor fisk en dag. På den nye plads er jeg næsten igennem strækket, da hugget falder som lyn fra en klar himmel.

Mads med overspringer

Kystens ultimative belønning. Overspringersølv fra Storebælts bølger.

En habil overspringer har slået til, og den har nappet Pattegrisen i den originale version. Min #5 flexer for vildt, og den vildeste fight, jeg har oplevet i lang tid, er pludselig i gang. Med glasklart haleror og en super kondition vælter kraftkarlen ud af vandet gang på gang. Jeg holder altid mine fisk hårdt; hellere en tur i luften end en tur i en blæretangsbusk er mit mantra. Efter 5 minutter kaner jeg for mit vedkommende dette års flotteste fisk på land. Alle tidligere skuffelser, nederlag, nulture, manglende “mojo” og træthed forsvinder i det øjeblik, jeg ser den pragtfulde overspringer glinse i aftenlyset foran mig. For mig er det kystens ultimative belønning.

Mads med overspringer2

Der fiskes som bekendt STO i den kommende weekend, og mon ikke det bliver lige så intenst, som det plejer? Hvis du vil læse om, hvordan det gik Jens Ploug Hansens fortabte sønner i efteråret, så klik her.

Til alle, der skal på kysten, STO eller ej, så må I ha` knæk og bræk derude.

De bedste kystfluehilsner,

Mads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s