Havørredraids på de kridhvide fynske flats

Der findes et magisk sted på den fynske østkyst, hvor jeg elsker at komme. Alene turen ned gennem skoven er fantastisk, fordi alle mine sanser vækkes til live, aktiveres. Der er et bestemt skovparti på ruten, hvor det dufter karakteristisk af nåletræer, mos og våd skov. Når jeg kommer dertil på gåturen, ved jeg, at der ikke er langt til vandet.

Jeg har kastet mig over et fiskeri, som kræver et sanseberedskab af en anden verden. Det er ikke traditionelt kystfluefiskeri, men en langt mere søgende, intuitiv og snigende fiskeform på steder, man ikke tror holder havørreder. Jeg har derfor tabt mit hjerte til de fynske flats.

De lange stræk, med kridhvid bund, turkisfarvet vand og mørke, lokkende pletter i et oceanisk landskab, får mine vildeste fiskedrømme til at transcendere tid, sted og rum – og så findes den slags locations endda mange steder omkring Fyn.

Turkis vand

Drømmenes bølger over kridhvid sandbund. Selvom det ligner noget fra Bahamas, så kan du faktisk finde det herhjemme – man får jo helt lyst til en dukkert.

Jeg er begyndt at opsøge denne slags pladstypologier i det tidlige forår, fordi de kan holde enormt mange fisk. Det er det visuelle, der driver mig ud på disse udfordrende raids. Flats-pladsene på den åbne kyst er den diametrale modsætning til fjordens mudrede vand, hvor mange bruger deres fisketid lige nu. Derfor har jeg også ofte pladserne helt for mig selv – og denne dag er ingen undtagelse. Der er ikke skyggen af andre kystfiskere i nærheden.

Jeg finder lynhurtigt et oplagt sted, hvor en revle begynder, nærmest fra strandkanten som en slags gangbro ud mod lidt dybere vand. Jeg har dybe badekar på begge sider, og en ca. 600 meter lang revle, der strækker sig ud fra kysten i lang bue på tværs omkring 50-60 meter fra kysten. Det er en vild plads. Bunden er sølvskinnende hvid og plettet med små sorte prikker som den fisk, jeg er på jagt efter. Revlerne er brede, meget brede faktisk – og de løber sammen med store sandflader. Imellem revlerne og sandfladerne findes de dybere, mørke partier. Det er dem, der er interessante. Jeg bruger revlerne taktisk til at komme ud til de spændende plateauer. Har man ikke fisket pladsen før, er den fuldstændig uoverskuelig. Men jeg véd, at jeg fisker pladsen korrekt. Jeg har været her mange gange før.

Vandet er krystalklart, roligt, kun riflet en anelse af den forsigtige pålandsvind. Mine polaroidbriller er i udgangspunktet mit bedste våben, grejet og fluerne er sekundære. Hver en centimeter bliver afsøgt, kast efter kast strækker sig ind og ud over havørredens revirer – og så sker det! En flok mindre havørreder kommer trækkende forbi mig langs kanten mellem sandet og den lidt mørkere bund. Det er skyggerne, der i første omgang afslører dem – de korte sølvglimt får jeg først øje på efterfølgende. Man skulle næsten tro, de havde læst om deres egen biologiske adfærd. Det er textbook, det her, tænker jeg – og kaster efter stimen uden held.

Oplevelsen får mit hjerte til at banke lidt mere insisterende, og den skærper min koncentration yderligere. Fiskene befinder sig et eller andet sted i det område, jeg bevæger mig henimod. Der er fuldstændigt stille herude – kun den karakteristiske velklang af en flueline, der skærer igennem luften, kan høres. Det er livet i al dets enkelthed.

Jeg fisker videre, mens jeg vader forsigtigt, nærmest lydløst. Sandbunden er taknemmelig, og vinden er min ven. Jeg ved, at fiskene er her – men jeg ser ikke mere til dem.

Revlen nærmer sig efterhånden sin afslutning, med det vildeste revlegennembrud mellem to markante badekar. Her må fiskene være, tænker jeg? Det er sidste chance. Men nej, der er heller ikke fisk hjemme her. Jeg begynder at overveje, om jeg nu fisker med den rigtige flue, men slår tanken hen og fortsætter med min børsteormsimitation.

The one and only worm.JPG

THE ONE AND ONLY WORM. Denne børsteormsimitation er mit eget mønster, og den virker fremragende. Let at kaste med, let at binde – what is not to like?

Det er først, da jeg vender mig om for at begynde turen ind mod land, at jeg ser det. En lang passage ind mod det allerinderste badekar. Passagen er kun en nuance mørkere, en mere grønlig kontrast, mod den hvide sandbund, det er alt, jeg kan se. Jeg følger linjen hele vejen ind mod land med øjnene. Langs ruten er der flere små områder med tang, der udgør en slags mulige pitstops. Ruten fører durk ind i et område, jeg aldrig har fisket før – og noget intuitivt i mig trænger sig på. Jeg følge denne rute indad.

Efterhånden som jeg nærmer mig stranden, kan jeg i bogstaveligste forstand mærke, hvordan vandet føles lidt varmere. Det er lidt den samme fornemmelse, som når man bader om sommeren og går fra det dybere mod det lavere vand. Kastene ligger, hvor de skal – og jeg affisker passagen meter efter meter, med sanserne helt ude på tøjet, mens jeg iagttager min børsteormsflue cruise igennem vandsøjlen i lange, langsomme bevægelser. Da jeg lægger dagens allersidste kast ind over det inderste kar, når fluen kun lige at lande på vandspejlet, før en ganske betydelig trykbølge rejser fra badekarrets yderste kant, direkte mod min flue. Jeg ser kun lige skyggen komme farende, før jeg mærker fiskens vægt og strammer op.

Jeg tror ikke mine egne øjne, da jeg ser fisken vælte rundt i overfladen – så lykkedes det fandeme! Havørreden har taget fluen på cirka 40 centimeter vand, og jeg kan både se og mærke, at den er god, mens den forsøger at ruske sig fri i overfladen. Havørreden er i en fantastisk kondition, og jeg får kamp til stregen. Den tonser frem og tilbage og udover den første revle, og jeg holder den benhårdt i forsøget på at få den under kontrol. Det er første gang, jeg er afsted med min nye Sage Salt i klasse fem, og den flexer totalt i bund. Det er ikke så tit, jeg har brug for at få linen på hjulet, men det er nødvendigt her – men før jeg når at gøre tanke til handling, gør fisken arbejdet for mig, da den stikker af i voldsomt langt udløb, der nærmest flår løslinen ud af mine hænder. Hvor er det her vildt, tænker jeg, mens jeg forsøger at nyde fighten og være tilstede i øjeblikkets magi.

Jeg lever for det her øjeblik, og jeg elsker, når mit Waterworks synger sin bremsesang. Det er skønhed for mig. Langsomt bliver fisken mere medgørlig, mens jeg lægger an til den sidste del af kampen. Heldigvis går alt godt i denne omgang, og jeg kan kane en knaldende blank torpedo med sort ryg og løse skæl ind på strandkanten.

Kasper med dagens største

Undertegnede med dagens fisk, der i øvrigt var proppet med tanglopper og andet småkravl – så vildt nok, at den hamrede en lang børsteormsflue uden at spørge først!

Da fisken ligger der, er det næsten for meget for mig – og jeg kan ikke fatte, at det lykkedes til allersidst – og så endda med én af de bedre som resultat. Jeg måler fisken til ca. 61 cm og nyder synet af dens strømlinede proportioner, med min The One and Only Worm hængende i saksen. Det her er fucking fedt, tænker jeg – og kigger ud over det blanke vand, der rummer så meget eventyr, at det halve aldrig nogensinde bliver nok.

Det er derfor, jeg vender tilbage igen og igen – i dyb taknemmelighed.

Fiskeriet på de fynske flats er ikke easy business, men giver du dig selv muligheden, er meget tålmodig og koncentreret på én gang, så venter der helt vanvittige oplevelser derude. Vær ikke nultursforskrækket, når du er afsted, for det kan være virkelig hardcore, men giv dig selv tid til at være i fiskeriet – fisk aktivt, opsøgende og fokuseret. Gransk alle mørke områder minutiøst. De kan være rene havørredmagneter- selv en enkelt ubetydelig tangbusk midt på en flat, der bare syner som en sort prik, kan holde på en fisk. Se, om du kan finde revlegennembruddene, som er ind- og udgangene til havørredens jagtrevirer, så er du meget langt i forhold til at finde fiskene. Det spritklare vand er din medspiller, men vad überforsigtigt i det, så du undgår at “larme” alt for meget – så er der gode chancer for et fantastisk visuelt fiskeri, der skaber drømme om meget mere. Følg altid din intuition, når du fisker de fynske flats – det er mit bedste råd.

Knæk og bræk derude – det er lige nu, at den åbne kyst for alvor begynder at være genial!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s