Udfordringer!

Jeg kan godt li’ udfordringer i mit kystfluefiskeri. Derfor søger jeg oftest den åbne kyst – også i vinterhalvåret. Der er ingen tvivl om, at fjordene og vigene er de oplagte steder at give den gas med fluestangen i øjeblikket, men den åbne kyst er alligevel det sted, hvor jeg ynder at bruge det meste af min fisketid.

Der er selvfølgelig sæsoner, hvor vinterfiskeriet på den åbne kyst i forhold til fx efteråret eller foråret ikke forandrer sig mærkbart som sådan. I år er det imidlertid lidt anderledes, fordi vi ikke har en konstant grøn vinter. Temperatursvingningerne er til at tage at føle på – og havørrederne på den åbne kyst reagerer prompte på dette. Derfor betyder kulde og nattefrost ofte, at den åbne kyst er som støvsuget for hugvillige havørreder. ‘Ofte’ betyder imidlertid ikke ‘altid’, men der er altid en chance derude. Og det er lige præcist dét, jeg søger. Udfordringen. Det umulige udgangspunkt. “Against all odds”, om man vil.

Gårsdagens kysttur begyndte som altid aftenen før. Det var et sørgeligt syn, der mødte mig på DMI og YR: Minusgrader op ad formiddagen, 1 s/m fra skiftende retninger og lav vandstand. Man skal nok være mere end ramt af almindelig fiskefeber, hvis man tager afsted med det udgangspunkt – men der var noget i prognoserne, der fik mig til at tænke, at den åbne kyst måske alligevel ville være det helt rigtige valg.

Åbenkyst

Med flex over blankt vand. Her lever jeg – i ordets bogstaveligste forstand.

Dette ‘noget’ var solskin. Når solen står allerhøjest, dvs. i tidsrummet 11.00-13.00, så er havørrederne som regel også på finnerne, fordi solskinnet får varmet det kystnære vand lidt op, bare en enkelt +grad kan være udslagsgivende i forhold til at undgå en nulbon – og dette gælder især om vinteren på den åbne kyst. Jeg har et lille hotspot på østkysten, som passer perfekt til et sådant udgangspunkt. Det er et forholdsvist lavvandet område, med meget mørk, stenet bund, som solen effektivt kan varme op.

Nattens pålandsvind havde givet vandet en let grumset kulør, hvilket gav mig yderligere tro på, at jeg nok skulle få en fisk. Vandet lå fuldstændig spejlblankt hen, kun “gamle” bølger skyllede med jævne mellemrum ind over strandkanten. Rimfrost i træerne bagved, varmende solstråler fra oven. Det kunne kun blive en god dag.

Vandets kondition gav anledning til flere overvejelser omkring fluevalget. Blankt vand er ofte ensbetydende med små fluer, let grumset vand det modsatte. Her stod jeg så over for begge dele. Jeg valgte som udgangspunkt en mørk kobberbasse med et lille orange flourescerende hoved som ophænger og en stor grum tjernobylgris som endeflue.

Tjernobyl

Den gule tjernobylgris. Originalversionen har et hvidt rygskjold, men i min optik er det overflødigt. Fluen fisker efter min mening faktisk langt bedre uden – og havørrederne foretrækker faktisk denne version, i hvert fald når jeg fisker med den.

Min fluekombi når kun lige at ramme vandspejlet, før nedslaget forsvinder i en eksplosion af vand, da en havørred overfalder prompte. Jeg når hverken at give tilslag eller råbe en passende kommentar, men står tilbage med en blanding af overraskelse, chok og den der tilfredsstillende fornemmelse af, at der er fisk på pladsen. Måske er jeg endda på det helt rigtige sted. Jeg kaster igen, men der sker ingenting. Jeg har et par enkelte nap, før dagens første fisk hugger ophængeren resolut. Så er vi i gang!

Kobberbassen - orange

Sølvtøj badet i sol. Læg mærke til kobberbassen med det flourescerende orange hoved.

Efterhånden som jeg fisker mig hen ad kysten, klarer vandet op. Jeg tænker, at den gule gris skal skiftes ud med noget mindre. Valget falder på min ven ‘Polar Magnus’, som jeg hurtigt finder i boxen. En str. 4, bundet på de nye Ahrex-kroge. Ahrex-krogene er generelt en del større end fx Gamakatsus F314, men begge kroges gab sidder lige i skabet. Jeg er spændt på at se, hvordan krogen performer og om størrelsen er for grande.

Bølger og Polar Magnus

Ahrex-krogene kroger helt fantastisk – og de lidt større kroge er havørrederne tilsyneladende ret ligeglade med.

Ud af øjenkrogen ser jeg en fisk taile. Et hurtigt kast, der lander perfekt, tre korte strips… – to trykbølger fra hver sin side, og slam! – årets første ‘double’ er pludselig en realitet. Jeg har glemt, hvor vildt det er, og før jeg får ro på, har de slået sig af igen. “For fanden da”, tænker jeg, men min ærgrelse afløses hurtigt af fornyet koncentration, da endnu en fisk viser sig i overfladen, og allerede i næste kast er der igen bud efter fluen… Fisken hilser lige på en enkelt gang, hvorefter jeg kan sætte krogen i et velplaceret stripstrike. Det er den fedeste følelse hver eneste gang, og mens jeg fighter fisken, viser flere fisk sig i overfladen, både til højre og til venstre for mig.

Polar Magnus i aktion

En smuk havørred, med den mest effektive vinterflue i saksen. Så bliver det bare ikke meget bedre!

Det viser sig, at en kæmpe stime blankfisk omkring målet, sådan en rigtig grønlænder-wolfpack, har indtaget det store stenplateau, som jeg fisker langs med. Der er fisk overalt, og de er med på lir. I løbet af den næste times tid jages, indhaleres og klaskes min gode, gamle ‘Polar Magnus’ konstant af de sultne og angrebslystne havørreder. På et tidspunkt konstaterer jeg intet mindre end tre bejlere, der kappes om at nå først til fadet. Hvad der i udgangspunktet tegnede sig som en uoverstigelig udfordring, er nu afløst af rent kongefiskeri.

Jeg kommer til at tænke på Mads, der i fredags oplevede det samme, som dét, jeg her står midt i – og så på den åbne kyst – igen! Det er simpelthen for vildt. Den varme, klare sol sætter en nærmest forårsagtig kulisse, og selvom luften er kold, så viser naturen sig fra sin mest milde og gavmilde side – og jeg nyder hvert et sekund af denne ultimative frihedsfølelse, som man kun kan finde herude.

Polar Magnus close up.JPG

Chrome silver. Symbiotisk treenighed igen: Havørred + flue + kystfluefisker.

Jeg får landet 6 havørreder i løbet af den time, hvor fiskeriet går helt amok. Derudover har jeg kontakt til en håndfuld, som jeg ikke får kroget ordentligt og derfor mister i løbet af de første par sekunder. Jeg har ikke tal på, hvor mange følgere, jeg havde, men de var lige røven på min ‘Polar Magnus’ næsten hver gang. Når jeg lige lod fluen ‘hænge’ til sidst, gjorde de udslag mod den, men alle der har prøvet det ved, hvor svært det er at sætte krogen på så kort en distance. Anyways: det er fucking fed underholdning!

Gårsdagens oplevelser har sat gang i mine forårsfornemmelser. Det virker som om, at vi står over for en kongesæson, hvor det fynske kystfiskeri i den grad kommer til at byde på en perlerække af livsbekræftende oplevelser. Det varer ikke længe, før vi skriver den 1. marts, men glem bare den fysiske kalender, for forårsfiskeriet er efter min bedste vurdering allerede i gang nu. Havørrederne reagerer efter, hvordan vejret former og arter sig, så kom afsted så ofte du kan, mens vi har de gunstige konditioner.

Lige til sidst et par refleksioner omkring fluevalget nu og i den kommende tid. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ‘Polar Magnus’ har været den absolut bedste flue i vintersæsonen. Den har mildest talt performet over forventningerne på hver eneste tur, vi har haft – og den har udfisket samtlige af vores andre vinterkreationer. I går satte den fx kobberbassen til vægs 5-1! Det tal kunne sagtens have været 10-1, hvis jeg havde været skarp nok.

Polar Magnus - kystfluecom

Polar Magnus. Hvis jeg kun måtte fiske med én flue, så ville det nok blive den her. “One fly to rule them all” – som man siger.

Vores version af ‘Polar Magnus’ er en kende anderledes end originalen, og inden så længe, kan du se, hvordan jeg binder den i en bindevideo fra outdoors.direct fluebindings-TV. Det er simpelthen en flue, der bare ikke må mangle i boxen, så den kan ikke få nok roser med på vejen – og så virker den faktisk hele året, men sig det ikke til nogen!

Der er flere meldinger om børsteorm langs de fynske kyster, men jeg har ikke selv set dem endnu. Det kan derfor sagtens være en god idé at begynde så småt med børsteormsfluerne allerede nu – og gerne kombineret med fx en rejeimitation. De store blå børsteorm optræder først lidt senere på sæsonen (ultimo marts, primo april), så jeg vil anbefale mere brunlige børsteorm i den kommende tid, fx vores egen “The One and Only Worm”.

Nereis the one and only

THE ONE AND ONLY WORM

“The One and Only Worm” findes også i en version, der imiterer den blå børsteorm, som du kan se lidt længere nede. Hvordan du binder fluen, viser jeg i en video, som snart får premiere på outdoors.direct. Fluen ser kompliceret ud, men er det overhovedet ikke – og så ser den for vild ud, når den svæver igennem vandsøjlen. Når børsteormene sværmer, så skal du være på pletten, for havørrederne ser både ‘brunt’ og ‘blåt’ og går nærmest grassat. Man tror oftest – og helt fejlagtigt – at det er et let fiskeri. Men det kan være et ret udfordrende foretagende at få havørrederne til at tage fluen. Omvendt så er det netop sådan en kondition, som jeg bare elsker at knække koden til. Jeg kan godt garantere, at I kommer med på sidelinjen, når børsteormene sådan for alvor melder deres ankomst.

Nereis virens

Vores bud på en effektiv børsteormsflue, inspireret af Kerns ‘Aurabørsten’ og Jesper Alives ‘Alive børsteorm’.

Mads og jeg har en række superfede nyheder på vej, som vi ikke kan løfte sløret for endnu, men vi kan godt love, at vi glæder os til at dele det med jer. Stay tuned, venner!

Her til sidst vil jeg gerne takke jer alle, fordi I læser med her på siden – det er helt genialt!

De bedste kystfluehilsner – og knæk og bræk på kysten i den kommende tid.

Kasper T.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s