Nereiderne. #havørredenslivretter

Her omkring slutningen af januar indtræffer der sig altid et særligt byttedyr i min bevidsthed, som jeg aldrig rigtigt bliver færdig med at udvikle en imitation af. Hvert eneste år opstår nye versioner, som – for de flestes vedkommende – skrottes, før de overhovedet ser vand. Byttedyret, jeg her taler om, bærer det latinske navn ‘Polychaeta’, men omtales nok mestendels blandt kystfiskere med det mere mundrette navn ‘børsteorm’.

Børsteormen er et paradoks for den innovative fluebinder. På den ene side er den umiddelbart et ret ukompliceret byttedyr at imitere. På den anden side en fuldstændig umulighed. Har man blot set en levende børsteorm cruise i vandsøjlen én gang, så ved man, hvad jeg her taler om. Men børsteormen er en sej orm, fordi den hele tiden udfordrer os til at tænke den fluebindingsæstetisk og fluebindingsteknisk på nye måder.

ND - fluedesign

Nu er begrebet ‘børsteorm’ imidlertid en ret bred størrelse, for der findes mange grupper af havbørsteorme i de danske farvande, der måske ikke er helt så interessante for kystfluefiskeren. Derfor vil jeg fokusere på en lille gruppe af børsteorm, som havørrederne har en helt særlig forkærlighed og smag for, nemlig ‘Nereiderne’, og som derfor også må påkalde sig en særlig opmærksomhed fra vores side som kystfluefiskere.

‘Nereiderne’ lyder som “the bad guys” i en oldgræsk tragedie – og de er faktisk også nogle stride, brutale børster. Men det er især en lille håndfuld af disse ‘nereider’, faktisk fire af dem, der er særligt interessante for fluebinderen at studere lidt nærmere, fordi det er de fire, som havørreden fortærer mest omfangsrigt og uden at spørge først.

I denne omgang har jeg valgt at tage udgangspunkt i én af de fire, nemlig den almindeligst forekommende børsteorm i det kystnære vand i Danmark; en børsteorm, der bærer det mega seje latinske navn ‘Nereis Diversicolor’.

Nereis Diversicolor

NEREIS DIVERSICOLOR. Billedet er fra september, taget på Ærø. Som fluebinder er billedet fantastisk brugbart. Læg mærke til, hvordan ormen er mørkere i den ene ende.

‘Nereis Diversicolor’ (herefter ND) er biologisk anskuet tæt på at være det perfekte byttedyr for havørreden og for kystfluefiskeren af følgende årsager:

  1. ND elsker lavt vand, hvor den især er talrig
  2. ND stiller ikke specielle krav til bundforhold og den kan derfor findes på stort set alle bundtyper (især sand-, sten- og mudderbund) lige bortset fra sort mudderbund.
  3. ND kan også findes under sten, blandt bundplanter og på muslingebankerne.
  4. ND er særdeles tolerant over for saltholdighed og den kan derfor leve både på den åbne kyst og i mere brakke fjorde og vige.
  5. ND sværmer ikke, men parrer sig i de dybe rørsystemer i bunden og meget tyder på, at ND kan formere sig året rundt.

Som ovenstående eksemplificerer, så har vi at gøre med et byttedyr, som vi er nødt til at have en imitation af i flueæsken, fordi den er forekommende på stort set alle de pladser, som vi kalder for hotspots, stort set året rundt (på nær i de allerkoldeste situationer).

Den flue, som jeg har valgt at vise jer, imiterer en ‘Nereis Diversicolor’ i en hun-version. Begrundelsen har noget at gøre med punkt 5. Det er nemlig sådan, at hanbørsteormene er i undertal, hvilket betyder, at det er hunnen, der må forlade rørsystemerne for at finde en han at parre sig med. Derfor er det ret plausibelt, at det er hunnen, som havørreden oftest støder på i det pelagiske vand og derfor kender til.

ND - grøn brun

I forhold til fluedesignet af en ND er vi faktisk så heldige, at både hannen og hunnen differentierer sig farvemæssigt ret markant, når de parrer sig. ND har som udgangspunkt en gullig og rødbrun farve, der under parringen ændrer sig en smule i forhold til kønnene. Hunnen får en udpræget grønnere farve på oversiden (enkelte bliver helt mørkegrønne), mens hunnens bug fortsat indeholder både røde, gullige og brunlige farvepigmenter. Hannen er langt lysere, med mere transparente grønlige nuancer, hvilket skyldes dens kønsprodukter.

Som fluebinder er det en god idé at tænke i begreber som ‘kontrast’, ‘størrelse’, ‘silhuet’, ‘farver’, ‘farvespil’, ‘volumen’ og ‘livagtighed’, når vi imiterer – og her er ND et taknemmeligt byttedyr at have med at gøre, fordi det er muligt at integrere begreberne i fluedesignet. Læg dertil, at ND ikke er lang børsteorm. Typisk bliver de ikke meget længere end 8 centimeter, og derfor er der ikke nogen grund til at eksperimentere med meget lange udgaver, der har det med at hægte og kroge sig selv. En ND-imitation er derfor også meget nemmere at kaste med, hvilket i min optik er helt essentielt for en god kystflue.

ND - kontrast

Den største udfordring er forholdet mellem ‘længde’ og ‘livagtighed’. Fluen skal have en vis længde uden at hægte, men den skal samtidigt også kunne vibrere og virke vrikkende, svævende og hoppende for at fiske optimalt. Der er flere måder at løse denne udfordring, men det allervigtigste er, at man ikke overdresser fluen, for så dør den totalt og bliver bare til en “blyant” i vandet.

ND - grøn brun1

Mit bud på en imitation af Nereis Diversicolor, inspireret af Kern Leo Lunds Aurabørsten.

Materialelisten og en instruktion i, hvordan jeg binder min ND, viser jeg selvfølgelig i en bindevideo i løbet af foråret, men indtil da, så håber jeg, at ovenstående tanker om børsteorm og børsteormsfluer kan inspirere til endnu mere kreativitet og innovation ved stikket her i den kolde tid.

Rigtig god fornøjelse ved stikket, venner!

Kasper T.

 

One thought on “Nereiderne. #havørredenslivretter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s