Tid til lidt luksus

Selvom noget tyder på, at klassikeren “Polar Magnus” i dén grad er den helt rigtige medicin til de helt store havørreder på den åbne kyst i øjeblikket (både Mads og jeg har mistet to rigtig store fisk på en “Polar Magnus”, inden for den sidste måneds tid, min +60’er fra december slugte en grande “Polar Magnus” og i mandags fik Morten så en +70’er på en … tah dah! … “Polar Magnus”), så må vi ikke helt glemme at have de mere naturalistiske imitationer i flueboxen også.

Kern Leo Lunds “Perfect Leo Shrimp” er hovedinspirationskilden til den flue, som Mads binder i vores nyeste bindevideo, som du kan se nederst på denne side. Fluen har fået navnet “Luksusrejen”, fordi den er den reneste luksus at have i sit fluearsenal på de svære kystdage, hvor havørrederne ikke bare sådan lige lader sig forføre.

I sommer var den version af “Luksusrejen”, som Mads binder i videoen, den vildeste killer, og den satte stort set alle andre fluer helt og aldeles ud i skyggen. Men du skal passe på med at fiske den sammen med en ophænger i sommerperioden, fordi noget kunne tyde på, at hugfrekvensen falder ret markant, hvis ikke fluen fiskes solo (hvorfor kan du læse mere om her).

“Luksusrejen” kan varieres i et hav af farver, fx i en transparent hvid version med et pink hugpunkt til vinterfiskeriet. Også grå versioner er vanvittigt effektive det meste af sæsonen. Men vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i dit lokale kystvand og binder “Luksusrejen” så tæt på de naturlige rejeforekomsters farvenuancer som overhovedet muligt – så er det næsten stensikkert, at du får flex relativt hurtigt.

Mads’ rejeflue kan godt umiddelbart virke som en ret kompliceret imitation at binde. Men hvis du følger hans anvisninger og tips i videoen (evt. kombineret med denne her bindevejledning), så vil du opleve, at du med ganske lidt øvelse sagtens kan binde habile “Luksusrejer”, der kan fange fisk – og så er den samtidigt helt vild sjov at binde. What’s not to like! :-)

God fornøjelse ved stikket, venner – og med det efterfølgende fiskeri, ikke mindst!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s