De få rå?

Der er altid noget særligt over årets første tur. I min verden er den på en eller anden subtil måde ret så definerende for den kommende sæson. Derfor er det vigtigt for mig, at turen byder på fisk – eller i det mindste, hvis det nu ikke kan være anderledes, så bare en kontakt eller to.

Jeg fik heldigvis begge dele – midt i det jeg vil betegne som et ekstremt miljø, der til tider mindede om isplaneten Hoth i “The Empire Strikes Back”. Jeg har aldrig oplevet så kold en vind som i går, aldrig nogensinde før – og dét satte ligesom en ramme for fiskeriet. Den ætsende vind, ubarmhjertig og skeletrystende som Sibirien selv, var en temmelig begrænsende faktor – og selvom jeg var en omvandrende lagkage af “varmt” Simms-gear, så havde jeg ikke en chance i den direkte vind. Det handlede derfor kun om én ting: at finde de pladser, hvor begrebet ‘læ’ kunne realiseres – og det lykkedes. Heldigvis.

Frost - stang

Go’e gamle Damsbo, langt inde i Helnæsbugten, blev lokationen, der reddede dagen for mig. Kystfiskere, der kender pladsen, vil vide, at det er en mytologisk plads, der rangerer på niveau med Bøgebjerg, Sønderhjørne og Æbelø. Det er en kongeplads, der virkelig har leveret flex igennem tiderne – og det er en pladstype, der rummer mange muligheder.

Damsbo - explained

Damsbo – explained. Neonfelterne er de to fredningszoner. De første fuchsia-streger er ‘børsteormsbonanza-zonen’, mens den enkelte streg er det lange, lækre ‘leopard-stræk’, der næsten altid holder fisk. 

I det tidlige forår kan man opleve bonanzafiskeri med en børsteormsflue i badekarrene mellem revlerne foran skoven først til højre – og når man ikke gider dét længere, så venter der lækker leopardbund i det kystnære vand langs klinterne, hvor stimer af havørreder elsker at fouragere. Når man besøger dette kongerevir første gang, er det en rigtig god idé at have gang i havørred.com, så man ikke fisker i de fredningsbælter, der omslutter Damsbo-pladsen.

Istapper - Damsbo

Om vinteren er det især den sidste del af Damsbo-strækket mod højre, der oftest leverer action – og i går var ingen undtagelse. Vandstanden var ca. 30-40 centimeter over normalen, så vandet stod helt ind til kystlinjen. Dette er normalt ikke særligt gunstigt i Helnæsbugten om vinteren, fordi det betyder, at mere salt havvand er blevet skubbet langt ind i bugten, og ‘salt’ og ‘vinter’ klinger jo ikke rart i en havørredfiskers øre. Heldigvis var vandtemperaturen stadig høj, faktisk omkring 5-6 grader, så havørrederne ville sandsynligvis være på finnerne anyways. Spørgsmålet var mere, om det var muligt at ramme en stime eller to.

Damsbo

Jeg valgte – med optimismen helt intakt – at vade ud, så jeg kunne dække området foran mig i en vifteform, med vinden i ryggen. På denne måde kunne jeg både afdække det helt kystnære vand, hvor havørrederne sagtens kunne patruljere og yderkanten af leopardbunden, hvor de sandsynligvis ville trække frem og tilbage, med jævnlige raids ind over den mørke bund. 

Med hjælp fra mine polaroidbriller var det en smal sag at lokalisere det sted, hvor jeg forsigtigt kunne vade ud uden at skræmme fiskene – og samtidigt fiske vandet foran mig mest effektivt efterfølgende. Jeg kan derfor klart anbefale, at du altid har dine specks med – også om vinteren.

Jeg skulle gennemfiske små 75 meter, før jeg fandt stimen. Den iskolde vind havde selvfølgelig gjort kål på mine fingre, så jeg misser den første kontakt. Da jeg lægger linen ud igen, er der én af fiskene, der har hørt efter og lige forsigtigt hilser på med et par ryk, så jeg ved, at den vil lege med. Jeg fortsætter ufortrødent mit indtag, men i et langsomt eskalerende tempo og efter et par meter, kommer det seriøse take fra fisken. Slam!

På kanten 2

En rigtig fin grønlænder, lige over målet, har taget min rejeflue, og den er godt kroget, lige i saksen, så jeg kan roligt nyde årets første fight. Efter en kort fotoseance får den velproportionerede skønhed friheden igen.

Årets første - Damsbo

Jeg har pludseligt fået varmen – og selvom jeg smider endnu en fisk kort efter, så gør det ikke spor. Jeg har fået begge mine krav til årets første tur opfyldt – og jeg er afsted med min bedste ven. Hvad mere kan man egentlig forlange?

Der er mange, der siger, at vinterfiskeriet udelukkende er for “de få rå”, men det er jeg helt uenig i. Indrømmet, i går var helt sikkert sådan en dag, men den var også helt exceptionel kold og brutal. Vinterfiskeriet er normalt både udfordrende, inviterende og virkelig givtigt, så det gælder bare om at komme afsted, hvis I spørger mig.

Årets første - Damsbo - Regnbuesvinet

Frosten får heldigvis nok ikke rigtigt tag i Danmark i denne omgang, faktisk lover prognoserne allerede varmere vejr fra på fredag, kun afbrudt af enkelte dage med frostgrader i det videre forløb – og så længe vandtemperaturen ikke kommer under de 2 grader, har vi stadig mange chancer for seriøs havørredaction; både på den åbne kyst og i fjordene og vigene omkring Fyn.

Med hensyn til vinterens fluevalg, så har både Mads og jeg god succes i øjeblikket med mønstre som “pink glimmerreje”, “polar magnus”, “pattegrisen” (den go’e gamle og i mere GTI-agtige udgaver), “regnbuesvinet” og “kobberbassen” (belastet med et kobberhoved – i den version er den en sand ‘killer’ på de helt stille dage, med krystalklart vand), dvs. mere eller mindre de helt klassiske fluer i str. 4 til 8.

Men det allervigtigste fluetip, endda et helt afgørende af slagsen, handler om, hvordan fluerne skal bindes. Det er vigtigt, at fluerne ikke dresses for kraftigt. Det princip gælder i øvrigt altid, når man skal binde sine kystfluer, men om vinteren er det helt essentielt at binde fluer, der er sparsomt dressede. Der tegner sig et helt tydeligt mønster i vores fiskeri, og vores erfaringer peger på, at fluerne ikke må være for kompakte, for så tricker de ingenting hos havørrederne.

Kobberbassen - vinteredition

Du kan med fordel fiske med ophænger, hvis du magter det, men det er ikke nødvendigvis en decideret ‘game changer’ om vinteren. Jeg fisker altid med ophænger (undtagen om sommeren – hvorfor kan du læsere mere om her), fordi jeg godt kan lide at præsentere forskellige fluer, i forskellige farver for fiskene. Det fungerer for mig, fordi jeg tror på, at jeg derigennem optimerer mine chancer.

Den sidste ting, jeg vil nævne, handler om valget af skydehoved. Jeg ved, at mange sværger til at anvende synkende og intermediate løsninger om vinteren, og det kan jeg sagtens forstå. I mit eget fiskeri anvender jeg flydende skydehoveder – året rundt. Hvis jeg er på en plads med dybt vand, forlænger jeg bare forfanget og skifter til en vægtbelastet flue, som jeg fisker med mange og lange indtagningsstop (fluen kan sagtens fiskes hurtigt alligevel). Så er det problem løst. Jeg finder mange af mine ‘vinterfisk’ over lavt vand og her fungerer synkende eller intermediate skydehoveder efter min mening ikke helt optimalt, med mindre man fisker sine fluer ekstremt hurtigt – og så vil jeg egentlig hellere have valget selv, hvorvidt jeg vil fiske hurtigt eller langsomt, og det får jeg med det flydende skydehoved.

Endelig: Eksperimenter med din indtagning – fisk dine fluer hurtigt, fisk dem langsomt og fisk varieret. Den der med, at fluer pr. definition skal fiskes langsomt om vinteren holder ikke en meter. Havørreden reagerer på baggrund af sine instinkter og de faktorer, der knytter sig til dens habitus, så du er nødsaget til at forsøge at knække koden hver gang, du er afsted. Tag derfor altid udgangspunkt i de omstændigheder, du står midt i. Det er bedre end at lade sig diktere af nogle bestemte dogmer.

Havørrederne er ret ligeglade med dogmer.

Knæk og bræk derude på vinterkysten – må de blanke være med jer!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s