Jens Ploug Hansens fortabte sønner

Månens krystalklare lys bader skiftevis omgivelserne i svage blå nuancer, da Mads og jeg stiger ud af bilen og strækker ben efter en køretur på små 90 minutter. Vi har været tidligt oppe, sitrende tændte, underspillet spændte og semi-nervøse for den dag, der endelig er kommet og nu ligger og venter foran os. Skovens konturer og den forladte, faldefærdige bondegård slår nærmest en ring omkring os, mens skyformationerne raser afsted som i et formel-1 løb over os. Der er gang i den, og blæsten sender vibrationer ud i mørket.

Der er noget, der kalder dybt i os, for der er havørred i det kystnære vand for enden af den lange markvej. Vi kan begge to mærke det. Det føles som om, at kysten drømmer – og vi drømmer på en eller anden måde med. Om naturoplevelserne, fighten og havørredens forjættende skønhed, mens kammeratskabet danner en genuin ramme omkring det hele. Jeg sidder sammen med min bedste ven og kigger udover et oprørt, spritklart hav, drikker varm kaffe, studerer flueboksen en sidste gang, tænker på familien derhjemme, mærker en følelse af taknemmelighed.

Det er tid til endnu en runde af Seatrout Open – eller som vi kalder den: STO.

De tre bogstaver giver mig gåsehud på den absolut fede måde. Sig bogstaverne langsomt, og du ved, hvad jeg mener. Jeg fisker enormt meget, men STO er ikke en normal dag på kontoret for mig. Det er som om, at forventningerne til fiskeriet har en anden karakter. Jagten på havørrederne er mere intimiderende, mere eksamensagtig, mere krævende, mere vild – og jeg elsker hvert eneste minut af weekendens kystfluestrabadser. Det er sand væren for mig.

Kystflueboksen - STO

Et lille indblik i min STO-flueboks. Billedet er taget aftenen før det gik løs. Jeg brugte ikke halvdelen af fluerne, faktisk var kun fire fluer i vandet: luksusrejen, stf-rejen, kobberbassen og tjenobylgrisen. Men, men, men – man må aldrig gå ned på fluer, som man siger.

STO er ikke for blegfis. STO er et vanedannende bæst, der til enhver tid kan konsumere selv den mest stædige og ihærdige kystfluefisker. STO er en transformationsproces, hvori man når sine grænser og bliver en bedre fisker – hver gang. STO er en oplevelse i intensitet, frustration, udmattelse og ideel fiskelykke. STO er en tilbagevendende begivenhed – som forårets, sommerens, efterårets og vinterens evige gentagelse – og hele to gange om året, når kystfiskeriet peaker, forsvinder vi ind i tilstand, hvor tid, sted og rum udelukkende handler om tyk væren, kystoplevelser og fluefiskeri efter havørred. STO handler kort sagt om jagten på havørred, havørred og havørred!

Jeg har derfor tabt mit hjerte til STO – og jeg ved, at Mads deler skæbne med mig.

Der findes ikke én eneste STO, der minder om den forrige, og denne udgave af konkurrencen var heller ingen undtagelse. Den var på mange måder unik. Der blev ikke indvejet helt så mange fisk som i tidligere udgaver, og det var faktisk muligt at komme i top 10 med en fisk under 2 kg. Til gengæld blev der skrevet historie med den største fisk på førstepladsen nogensinde. Den vender vi tilbage til senere.

Det er min umiddelbare oplevelse, at konditionerne generelt var svære i denne omgang. Høj solskin, zero vind og krystalklart wasser stiller store krav til selv de mest garvede kystfluefiskere – og når mange samtidigt måtte kæmpe om at være første mand på spottet, så var linjerne ligesom trukket op.

Men sådan er det altid – og når man har deltaget i tidligere udgaver af STO, så ved man, at det er sådan, det er. Derfor besluttede Mads og jeg at gå en anden vej. Vi ville opsøge pladser, der var helt modsat normen. Vi ville fiske pladser, der ikke var regulære efterårspladser. Vi ville fiske i modvind og bølger. Vi ville bruge små fluer, når jungletrommerne buldrede om store fluer – og vi ville gå mange kilometer for at have pladserne for os selv (og her tænker jeg altså ikke på en gåtur til Æbelø).

Det var en gudekamp, mildest talt – og hold nu kæft, hvor vi fik fisket seriøse mængder kystvand igennem. Men strategien var den rigtige. Vi havde fisk og flex på alle pladser, både fredag, lørdag og søndag – lige på nær en enkelt wild shot plads, hvor Google Earth tog røven på os. Lodtrækningsfiskene var i hus tidligt i konkurrencen, hvilket altid er komfortabelt – men allervigtigst: Vi fik gjort os mange nye erfaringer på helt nye pladser, som nu er føjet til bagkataloget. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det længe siden, jeg har fisket på så lækkert vand, som vi fandt derude, hvor mågerne vendte – og hvor Jens Ploug Hansens fortabte sønner, som Mads og jeg vistnok er, gav den maksimalt gas på havørredrevirerne med fight og HØ i alle mulige farvenuancer. Det var ikke bare genialt, det var legendarisk!

Mads Schmidt - STO

Min bedste ven med en fantastisk smuk efterårsfisk. Læg lige mærke til de farver, dér. Fisken tog en lille kobberbasse, fisket langsomt med små eksplosive ryk.

Under de tre dages havørredmarathon mødte vi forbavsende få medfiskere. Faktisk husker jeg kun to andre. Den ene dukkede pludseligt op helt ude i horisonten omkring en pynt, den anden gik vi forbi på vej tilbage til bilen. Jeg kan egentligt godt lide konkurrencens sociale dimension, hvor røverhistorier og praleri bliver udvekslet, når man krydser flueklinger med ligesindende – men jeg kan endnu bedre li’, når man har muligheden for at være første mand på pladserne sammen med sin bedste ven uden at skulle konkurrere med andre frådende STO-entusiaster om de allerbedste hotspots. For der er jo altid indvejningen, hvor man alligevel helt sikkert løber ind i et kendt ansigt eller ti – og lige får udvekslet de seneste nyheder fra slagets gang derude på kysterne. Det er i min verden både møghyggeligt og en væsentlig del af konkurrencens dna.

Konkurrencens vinderfisk blev først taget på sidstedagen, fanget på bombarda af Jim Nielsen fra Gislev, i det næsten aflukkede bassin i Nyborg havn, hvor rigtig mange storfisk har forvildet sig ind i søgningen efter en gydeå, der faktisk ikke findes derinde.

Vi kastede håndklædet i ringen, da mms’en af Jims store fisk tikkede ind på Mads’ telefon, mens vi stod i tågen på en rigtig kystplads. En gudesmuk, rogntung “dame” på intet mindre end 5,895 kg endte sine dage i favnen på en dygtig fisker. Sådan er konkurrencen også – og vi ønsker selvfølgelig Jim Nielsen en suveræn god rejse til Maldiverne, hvor nye fantastiske natur-  og fiskeoplevelser helt sikkert venter den store vinder.

Der findes mange strategier, når det kommer til at vinde STO; strategier, der sjovt nok altid tegner sig helt tydeligt i bagklogskabens klare lys. Hvor man planlægger at fange sin vinderfisk er helt sikkert op til den enkelte – men i min optik skal man selvfølgelig søge sine chancer dér, hvor man som kystfisker og naturfan vurderer, at konditionerne er mest optimale. Dér, hvor man virkelig synes, det hele giver allermest mening. Det handler jo i virkeligheden om at skabe de gode oplevelser, så man mærker den forpligtende frihed og livsglæden pulsere i kroppen, når man er ude på eventyr. Nogle finder det på kajen i Nyborg havn, andre i flyderingen ved Nistedvej – og langt de fleste finder meningen ved revene, pynterne, i bølgerne eller ved strandkanten et givent sted langs Fyns uendelige kyststrækninger.

Mads og jeg fik ikke en storfisk i denne runde af STO, men vi fik set nyt kongevand, der helt sikkert har storfiskepotentiale i fremtiden – og findes der noget bedre, når alt kommer til alt?

Det er trods alt vores drømme, der driver maskineriet fremad i den konstante søgen efter nye oplevelser, nye eventyr og nye skelsættende havørredfangster – og mens jeg skriver de sidste linjer her, så går det op for mig, at det i virkeligheden er kombinationen af de levede oplevelser og respekten for de havørreder, vi fanger, der former os som de kystfiskere, vi ønsker at være – og som de kystfiskere, vi er. Det er essensen for mig.

God jagt derude, venner – og endnu engang: tusind tak fordi I læser med her på siden!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper

One thought on “Jens Ploug Hansens fortabte sønner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s