Kutlingen er selvfølgelig en flue, der ikke må mangle i boxen. Så er det sagt!
Omvendt må jeg hastigt indrømme, at jeg i 80% af min fisketid på kysten anvender rejefluer. Faktisk er det næsten altid en rejeflue, der sidder for enden af forfanget, hvis jeg skal være helt ærlig.
Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke tror på en flue som fx ‘Kutlingen’. Men det er nok mere et spørgsmål om; hvorfor skifte rejefluen ud, når den fungerer og fanger godt med havørreder? Jeg mener dog, at variation er sundt og til tider nødvendigt, og når vi står over for sådanne forhold, så er det med at have alternative fluer klar; specielt lige nu, hvor efterårsfiskeriet står for døren.

54 cm Blankfisk, der ikke kunne stå for ‘Kutlingen’.
Jeg har i det følgende lavet en lille bindevejledning på ‘Kutlingen’. Jeg er ikke i tvivl om, at fluen sikkert har mange navne, men i min version hedder den bare ‘Kutlingen’, fordi den ganske enkelt er den eneste kutlingeimitation i min fluebox. Jeg binder den selvfølgelig i forskellige farver, så jeg altid har en flue, der “blender” ind i de lokale pladsforhold.
‘Kutlingen’ er efter min mening super effektiv, og i vandet er den meget naturtro. Hvis fluen skal fiske optimalt, så tag den hjem i små ryk på 15-20 cm med små pauser – faktisk på samme måde, som når du hjemtager rejefluerne, bare dét er et stort plus, synes jeg.
Sådan ser ‘Kutlingen’ ud – step-by-step:
Materialer til ‘Kutlingen’:
Krog: Gamakatsu str. 6
Kaninstrips (i forskellige farver)
Crystal flash stråler
Bindetråd: Fl. orange.
Krop: Underuld fra kanin, mixet med Rainbow dub.
Hoveddub: Kanin
God fornøjelse med binderiet og det efterfølgende fiskeri.
Knæk og Bræk derude langs kysterne!
Hilsen Mads