USD Shrimp Night

Jeg vil selvfølgelig gerne lige først sige tak for beskederne vi har modtaget i forbindelse med at Kasper genåbnede siden efter en kort pause i SFF.

Jeg er virkelig glad for at være med på bloggen, og jeg ved, at vi vil få mange oplevelsesrige ture i fremtiden ved noget af Fyns allerbedste havørredvand. Det, at jeg er kommet med i Kystflue.com, er sket som et lykkeligt sammentræf. Det vil sige, at efter jeg forlod SFF, snakkede Kasper og jeg om, at vi måske sammen kunne drive Kystflue.com videre – og det er så nu blevet en realitet.

Kystflue.com er en blog, som står for alt det, vi selv og sikkert også tusindvis af andre kystfluefiskere brænder for, nemlig passionen til fluefiskeriet, oplevelserne, turene, kammeratskabet, fluerne, de små hemmelige tricks, grejet, fangsterne, ærgrelserne og ikke mindst ærlighed.

Kystflue.com er drevet ud fra et ønske om at være 100% uafhængig, og den tid, vi bruger på bloggen, gør vi, fordi vi elsker at formidle vores oplevelser og erfaringer. Vi hverken vil eller skal gøre os til eksperter for, hvad der er rigtigt eller forkert. Kystfluefiskeriet er jo meget individuelt – og hvad der virker for mig behøver nødvendigvis ikke at virke på samme måde for dig. Men ved at dele vores erfaringer, iblandet nogle oplevelsesrige beretninger, håber vi at kunne inspirere andre til selv at springe ud i kystens vidunderlige væsen og selvfølgelig ud i alt, hvad kystfluefiskeriet ellers indebærer af fede ting.

IMG_4198_2Super aktuelt netop nu

Natfiskeriet er netop nu for alvor skudt igang med dagstemperaturer tæt på de 30+. Kasper fik sat en rigtig god forklaringsramme omkring, hvordan natfiskeriet kan gribes an i sit indlæg ‘Skum og nat’, så det vil jeg ikke gentage her.

IMG_2462

Gummibensreje i rette omgivelser. Fynsk sølvtøj, når det er allerbedst!

Jeg har derimod en bindebeskrivelse på en UPSIDE DOWN reje til natfiskeriet, som jeg gerne vil give videre. Gummibensrejer er en uhyggelig effektiv immitationsflue, som kan sit kram, nemlig at fange havørreder. Så hvis du kan få bundet den sådan, at belastningen er rigtig og at benene ikke hægter, ja, så har du et våben, der helt sikkert vil være at finde i din fluebox mange år frem. Der vil komme meget mere om disse fluer i fremtiden, da jeg har masser af erfaringer med gummibensrejerne med i bagagen.                    

Billedbindebeskrivelse til min ‘USD Shrimp Night’:

IMG_4169_2 IMG_4170 IMG_4171 IMG_4172_2 IMG_4175_2 IMG_4176_2 IMG_4179_2 IMG_4180_2 IMG_4181 IMG_4183 IMG_4184_2 IMG_4185_2 IMG_4186 IMG_4187 IMG_4188_2 IMG_4189 IMG_4190 IMG_4192 IMG_4193_2 IMG_4194_2

MATERIALER TIL ‘USD SHRIMP NIGHT’:

Krog: Gamakatsu F314 str. 4-6

Belastning: tungsten eller round wire tråd 035.

Sort bindetråd 8/0

Rib: Sort bindetråd

Dubbing: Sort supreme flash dub

Sort spey fjer x 2

Hjortehårsstrå 6-8 stykker oven på speyfibrene.

UV Rejeøjne.

Gummiben str. small

Rejeskjold

Tusch i sort

Lak

{

En USD Shrimp klar til at fiske!

Til sidst et tip til et succesfuldt natfiskeri:

Fisk dine natfluer med tykkere forfangsspids end til dagsfiskeriet (gerne med 0,28mm/7kg), så slipper du for eventuelt vindknuder i mørket + spidsen af fluelinen og forfanget strækker sig bedre.

God fornøjelse med binderiet og det efterfølgende fiskeri!

Med venlig hilsen Mads Schmidt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s