Skum og nat

Sommeren har efterhånden indfundet sig i Danmark, og med de temperaturer, som forventes i løbet af de kommende 10 dage, tyder meget på, at vi skal til at forberede os på “rigtigt” natfiskeri. Dog må vi ikke glemme det helt tidligere morgenfiskeri, da havørrederne sagtens kan lokkes til hug der.

Majsølvtøj-profil

Fantastisk knaldblank morgenfisk, der hamrede til min Pattegris-stinger, helt ude på distancen, da solen brød horisonten og dagens første lys var en realitet.

Det meste af juni har budt på et ret sublimt fiskeri; især har østkysten fisket godt, synes jeg – og det er de klassiske østkystpladser, der har spillet max. Jeg har oplevet klart det bedste fiskeri i tidsperioden 20.00-23.00, med stigende vand – og det er faktisk også forbavsende få hornfisk, jeg er stødt på derude.

Sommerfisk

Knaldblank sommerfisk fra Hindsholm. Fisken her kunne ikke stå for en Pattegris, fisket i små hurtige, korte ryk.

Jeg har selvfølgelig fisket ind i mørket, men jeg synes ikke rigtigt, at der har været gang i natfiskene, så jeg har været hjemme før 01.00 på alle mine juni-ture.

Det kommer til at ændre sig nu.

Men hånden på hjertet. Jeg er ikke nogen natteravn. Derfor roder jeg næsten aldrig rundt derude på kysten en hel nat medmindre turen går til Wedellsborg eller Æbelø.

Jeg fisker derimod ofte enten i perioden 22.00-02.00 (sen aften/tidlig nat) eller 03.30-07.00 (nat/ tidlig morgen) – om jeg vælger det ene træk eller det andet afhænger af den plads, jeg har tænkt mig at fiske.

Generelt synes jeg, at de langt de fleste østkystpladser fisker godt i perioden 22.00-02.00, mens de nordfynske pladser og Hindsholms vestvendte pladser fisker bedst i perioden 03.30-07.00, men derved ikke sagt, at der kun kan fanges havørreder i benævnte perioder, for selvfølgelig kan der fanges havørreder så længe fluen er i/på vandet.

I områderne omkring Helnæs, Horneland eller Svendborg er det lige meget, om man vælger den ene periode fremfor den anden; her spiller begge perioder nemlig op til havørredflex!

Drømmefisk

Lars Jørck-Thomsens drømmefisk på +5 kg. Mads og jeg var så heldige at være med til gudefighten. Vi drak kaffe i skovkanten, da fisken vendte i det mest brutale havørredtake, jeg nogensinde har set, kun 4-5 meter fra stangspidsen – og i et bølgeslag af hvidt skum, der bredte sig ud i en diameter på en meters penge, hvorefter Thomsen knastørt konstaterede: “Så er der sgu fisk, drenge…”. Klokken slog præcis 23.00, da fighten var overstået. I sandhed en fantastisk oplevelse at være med til.

Langt de fleste af mine kystture i juli-mørket går til østkysten. Det er de mange badekar, der trækker mig derud – og særligt de pladser, hvor badekar og rev ligger i forlængelse af hinanden er mine absolutte hotspots. Klassisk natfiskeri foregår ofte på pladser med en elvagtig strøm, der nærmest fosser og “trækker” om benene, men så længe vi ikke har en hedebølge, der strækker sig over mange uger, så giver det mindst lige så meget mening at fiske de pladser efter mørkets frembrud, der også fisker godt i det sene forår. Strøm er altid godt, men den behøver efter min mening ikke at løbe med fuld skrald. Opsøg i stedet pladserne, så du rammer dem ca. 1 time før et givent vandskifte og en 1 time efter, så skal du bare se, hvordan der spilles op til seriøs havørredlir. Allervigtigst er dog at finde pladser, hvor fødeemnerne findes i rigelige mængder – for når mørket falder på, kan du på sådanne pladser stensikkert regne med, at havørreden på et tidspunkt patruljerer forbi på sit ædetogt.

Vælg derfor de pladser, som du kender godt, så du kan placere dig der, hvor det spiller max. Der er ikke noget værre end at fumle rundt i mørket, på glatte sten, mens der “fiskes” ud over vand, som man ikke kender ordentligt. Forberedelse er her en essentiel faktor.

På den fynske østkyst fíndes en del såkaldte “elevatorpladser”, som virkelig er skabte til natfiskeri. Når jeg kører “elevator-style” foregår det som regel på følgende måde:

1) Stationært fiskeri i en vifte i ca. 30-45 minutter

2) Drikker kaffe, tjekker forfang, tjekker strøm/vandskifte m.v., skifter evt. flue

3) Stationært fiskeri i en vifte i ca. 30-45 minutter

Jeg tager mindst 6 ture i “elevatoren” i løbet af et nattetræk, for jeg ved, at på et tidspunkt, så trækker fiskene ind og forbi mit elevatorspot – den er næsten sikker hver gang. Elevatorpladserne findes ved at kigge efter kystkurverne/kystlinjerne på fx Google Maps eller Krak. De steder, hvor kystlinjen lige slår et 90 graders knæk er særligt interessante – hvis ‘knækket’ så samtidigt fører et rev ud over dybt vand, med masser af sten, men med roligere vand til den anden side, hvor fiskene kan hvile sig, når de trækker langs kysten, så står du ved en potentiel havørredmagnet. Find derefter ud af, hvordan og hvilken vej strømmen løber på den pågældende plads, så du mest effektivt kan afdække pladsen.

Med de vandtemperaturer, vi har i øjeblikket, som ligger et sted mellem 13-16 grader, så er det sandsynligt, at fiskene bliver inde, men så snart vandtemperaturen når de 20 grader og over, så søger havørreden ud over det dybe vand igen, så snart den er færdig med at fouragere og æde i det kystnære vand. Det gør den for at kunne fordøje ædegildet – og så kan det altså ikke betale sig at fiske den rolige del af et elevatorspot. Fiskene er der ganske enkelt ikke.

Til sidst vil jeg lige skrive lidt om mine fluevalg. Mange kystfluefiskere sværger til de sorte fluer, og det gør jeg bestemt også. Dog kan det sagtens betale sig at have et par naturalistiske fluer med i æsken også – og gerne også fluer i mere hvide nuancer. Jeg tror, de fleste af os har prøvet at stå i mørket, med et ‘levende’ vand foran os, men uden at kunne få havørrederne i tale – det er ekstremt frustrerende!

Næste gang du står i sådan en situation, så forsøg med en hvid, transparent rejeflue med gummiben – det kan virkelig gøre en forskel. Følg din intuition og glem for en stund alt om det argument, der siger, at havørreden ikke kan ‘se’ andet end sorte fluer om natten. Det holder ganske enkelt ikke altid, for rejerne bliver jo ikke sorte om natten, vel? Og mig bekendt kan havørrederne sagtens finde brune reje, små transparente lopper eller sølvgrønlige tobisser om natten.

Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at de sorte fluer er hamrende effektive på langt de fleste natture – og fiskeriet med de store, sorte skumfluer er jeg virkelig også stor fan af, fordi det efter min mening indeholder de mest nervepirrende momenter, man kan ønske sig som kystfluefisker.

Jeg har derfor tabt mit hjerte til det øjeblik, hvor havørreden ‘suger’ skumfluen fra overfladen. Især fordi – og her taler jeg rent ud af posen – det jo ikke er sjældent, at fiskene hugger ‘forkert’ eller simpelthen ‘misser’ fluen, hvor det eneste, man oplever er en monumental trykbølge eller en seriøs kaskade af hvidt vand – og kommer havørreden så igen? Det er sgu da hammerfedt! Heldigvis vender havørreden oftest tilbage og hugger fluen knaldhårdt i anden omgang, så flexen er i hus.

Mit favoritflue til natfiskeriet har tidligere været ‘Cigaren’, men den tager en krig at binde, så efterhånden er det min egen skumbasse, jeg sværger til. Jeg ved ikke, hvem der er oprindeligt er ophavsmand til fluen, men min version er en nedgraderet version. Detaljer som flashstrå og 3D-øjne er i min optik totalt overflødige; flashen hægter sig om krogbøjningen, hvilket er pisseirriterende, og øjnene sidder kun fast indtil den første fisk har massakreret fluen. Jeg har derfor lavet en version, hvor nøgleordene er ‘overfladeballade’ og ‘overfladeprofil’ – fluen skal ‘larme’ og den skal tegne en tydelig silhuet mod nattehimlen, med tydelige striber, når den hjemtages.

Mange kystfluefiskere fisker kun med store fluer om natten, men jeg har erfaringer med at binde skumbassen i flere størrelser, dvs. str. 2, 4 og 6. Jeg har ofte oplevet, at fiskene viste interesse for skumbassen i str. 2, men uanset hvad jeg stillede op, så ville de ikke hugge til. Da jeg så skiftede til en mindre version af den samme flue i str. 6, kom det forløsende hug. Med andre ord kan fluen lave for meget ballade i overfladen og således ikke udløse et regulært take, men samtidigt være den rette medicin på dagen. Derfor anbefaler jeg, at du altid har forskellige størrelser skumbasser i din box.

BINDEBESKRIVELSE: Skumbassen

Skumbassen 1

STEP 1. Start med at fæstne bindetråden as usual. Krogen er her en Gamakatsu F314 str. 2.

Skumbassen 2

STEP 2. Afmål den sorte marabou, så den er lidt længere end krogskaftet – så sikrer du, at fluen får den rigtige profil og ikke hægter sig i krogbøjningen.

Skumbassen 3

STEP 3. Marabouen fæstnes med bindetråden. Når jeg binder min skumbasse, så bruger jeg altid to bundter marabou, så halepartiet fylder noget – også i våd tilstand. Du må selvfølgelig gerne binde et par crystal flash strå ind mellem bundterne, men det er efter min mening ikke nødvendigt.

Skumbassen 4

STEP 4. Nu er det tid til at binde chenillen ind. Mine favoritfarver er lilla og black. Hvis du binder fluen i str. 2, skal du bruge størrelse 15 mm i chenille. Binder du fluen i mindre størrelser, så skal du selvfølgelig anvende en mindre chenille.

Skumbassen 5

STEP 5. Der er et lille trick, der er vigtigt, så du helt undgår, at halepartiet hægter sig i krogbøjningen. Tørn chenillen ned under halen, så chenillen ‘løfter’ marabouen, hvorefter du lige fæstner chenillen foran med bindetråden, så chenillen er låst fast og ikke vrider sig tilbage.

Skumbassen 6

STEP 6. Nu er det tid til skum. Klip eller skær et stykke skum ud. Til str. 2 synes jeg, at en skumtykkelse på 3 mm er passende. Skummet bindes ned med en punktbevikling, hvorefter bindetråden føres frem til krogøjet. Herefter tørnes chenillen og fæstnes med bindetråden.

Skumbassen 7

STEP 7. Fluen er nu næsten færdig. Skum bindes ned ved krogøjet med en punktbevikling, hvorefter den afsluttes med en whipfinish. Det er vigtigt, at skummet når ud over krogskaftet, så den kan klippes til. I princippet kan du fiske med fluen nu, men efter min mening skal den forreste del af skummet klippes ned.

Skumbassen 8 - færdig

STEP 8. Den færdige flue skal se sådan her ud. Bemærk symmetrien; haleparti og kropsparti skal være lige store. Frontskummet er klippet til, så fluen kan lave små bølgeskvulp, når den hjemtages. Det er havørrederne ret vilde med. Fluen kan fiskes på mange måder, og jeg kan ikke sige noget generelt om, hvordan den primært skal fiskes. Men husk pauserne i hjemtagningen og vær særligt koncentreret, når du sætter gang i fluen igen – det er nemlig oftest lige der, at havørrederne slår til.

Natfiskeriet er en forunderlig og sanserig størrelse, der ikke kan sammenlignes med kystfluefiskeriet i dagstimerne. Der sænker sig en anden ro og naturen forandrer sig mærkbart. Jeg kan kun anbefale at komme afsted. Nyd solgangen og det herlige selskab med fiskekammeraten og fisk sammen ind i mørket, hvor drømmen om den helt store, blanke triumffisk pludselig kan blive en realitet.

Vi ses derude i sommernatten!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

One thought on “Skum og nat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s