Da bunden blev ‘levende’

Jeg er en presset mand.

I fredags var jeg på tur med de gæve gutter i Saltfly Fyn, og vi havde en fantastisk heldagstur, hvor vi fik fisket fem pladser på den fynske østkyst – fra det tidlige morgenlys til den sene eftermiddag. Saltfly-drengene er bare hamrende dygtige kystfluefiskere, og de fik da også fisk på alle fem pladser. Jeg selv havde fisk på alle fem pladser, men ikke én eneste blev siddende. Jeg kunne simpelthen ikke få havørrederne til at tage fluen ordentligt – og mit manglende held blev cementeret på den sidste plads, hvor jeg smed en rigtig god fisk, mens Niklas var på vej hen for at filme fighten. Det er så typisk! Endvidere fik jeg så også ødelagt min spritnye Iphone 6, bare lige som prikken over i’et… (og derfor rummer dette blogindlæg ej heller billeder, hvilket jeg beklager meget – findes der noget sløjere end blogindlæg uden billeder?).

I går var jeg så igen afsted på en såkaldt ‘østkyst-hustler’. Her havde jeg lidt mere held med mit fiskeri. På den første plads, lige da solen brød horisonten, fik jeg et par blanke målsfisk, hvorefter pladsen ‘døde’ hen. Jeg skiftede derfor til pladsen ved Purreskoven (som jeg i øvrigt havde helt for mig selv), hvor jeg fandt fiskene i de yderste, dybe badekar. I den første affiskning af badekarret fik jeg to undermålere, der knaldede til Kobberbassen, som jeg fiskede med som ophængerflue, med Pattegrisen som endeflue.

Ved Purreskoven findes et gigantisk badekar med sort bund, som er en ren havørredmagnet. Det er derfor altid med lettere tilbageholdt åndedrag, at jeg fisker mig igennem området. Jeg lægger altid lange kast skråt ud over badekarret, så jeg får affisket så meget af badekarret som overhovedet muligt. Det er en god strategi, der som regel giver gevinst.

Efter et sådant kast i går skulle jeg lige have styr på en bette knude på min skydeline, så fluerne lige fik lov til at synke lidt. Det er der ikke noget banebrydende i. Men da jeg sætter gang i indtagningen, mærker jeg de karakteristiske tre-fire småtræk i linen, og jeg speeder op. Jeg når måske godt et par meter, før det bare siger stop i trækket! Jeg når lige at tænke: “Ar’men, for satan med de tangbuske altså”, før bunden bliver ‘levende’.

Jeg går med et ordentligt møgdyr, i små 5-6 minutter uden at se den én eneste gang. Jeg har aldrig haft så tung en fisk på før; alt hvad jeg mærker er bare dybe, tunge rusk – og jeg kan næsten ikke flytte den. Med jævne mellemrum stikker den af ud over revlen på den ydre side af badekarret, ikke som en ‘speedy gonzales’, men bare med de der rolig, dybe udløb.

Jeg får gummiben, da jeg øjner en mulighed for at gribe fisken med landingshandsken, for den er stor. Den er rigtig stor, knaldblank og med sort ryg.

Men så sker det, der ikke må ske – men som altid sker. Fisken er måske tre-fire meter fra mig, da den begynder at rulle i overfladen. Der bliver bare flyttet vand, og jeg er chanceløs, for jeg kan ikke styre den. Jeg satser derfor butikken og lægger et hårdt pres på den, men det er for sent. I et latterligt svirp mister fluen sit kroghold.

Jeg er grædefærdig, for jeg ved, at jeg aldrig kommer i nærheden af sådan en fisk igen. Jeg ved ikke, hvor stor den var, men et forsigtigt gæt vil være omkring de +5. I løbet af et kort sekund forsvinder drømmen som dug for solen.

Der går mange ting igennem tankerne på én, når man står i sådan en situation. Men når alt kommer til alt, er jeg bare lykkelig for oplevelsen – og nok også endnu mere lykkelig over, at det så ikke skete i næste weekend under Seatrout Open, hvor jeg alligevel ikke kan deltage, fordi jeg skal til bryllup ved Limfjorden (ja, du læste rigtigt – og så taler vi ikke mere om det…).

Mht. fluevalg så er Pattegrisen (favoritfluen over dem alle – se bare afstemningen under indlægget ‘Rejernes herre’), div. børsteorms- og tangloppeimitationer bare obligatoriske fluer lige nu. Du kan med fordel eksperimentere lidt med din affiskningsteknik, men generelt vil jeg mene, at du kommer længst med at fiske fluerne med en anelse fart, ellers bare stille og roligt derudaf.

Fiskestrategien skal være den opsøgende af slagsen – både i forhold til pladsvalg (skift ofte plads – også selvom du har fået fisk) og få affisket så meget vand som overhovedet muligt, når du er på den givne plads. Husk på, at det er dig, der skal finde fiskene, ikke omvendt. Stå tidligt op, så du er den første på pladsen (eller i hvert fald som én af de første, så har du frisk vand og de største chancer derude). Der er chancer på alle pladser lige nu, men du kan optimere dit fiskeri ved at vælge pladser, der typisk holder en vis fødekoncentration på nuværende tidspunkt, dvs. rev og badekar – så kører bussen altså!

Til sidst vil jeg gerne sige tak for de mange mails, jeg har modtaget. Jeg lover, at jeg nok skal få svaret tilbage til jer alle sammen ASAP.

Knæk og bræk til alle her i topmåneden!

De bedste kystfluehilsner,

Kasper T.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s