Kongen af Mariager fjord – NU abdiceret!

Er netop vendt hjem fra en super fed dag ved Mariager fjord. Anledningen var fluefiskerklubben Bombayflys stort anlagte fjordkonkurrence: “Mariager Fjord Fly Cup”, som løb af stablen i går – se evt.: bombayfly.dk.

Det er altid spændende at fiske nyt vand, og jeg må indrømme, at fjordens mange pladser opfyldte mine forventninger til begrebet ‘setting’ – hold nu kæft, hvor er omgivelserne bare helt igennem eminente deroppe.

Fiskemæssigt var det dog en lidt tam affære, og jeg må indrømme, at det fynske kystfiskeri bare topper det meste. Jeg mødte også et par fluefiskere fra Århus, der i dén grad “savnede Djursland”, som de sagde lettere opgivende. Generelt var det svære betingelser, der mødte mig deroppe. En totalt død inderfjord (jeg så dog mange små kutlinger, så inderfjorden er på vej igen), temmelig højt fiskepres på de fleste nordsidepladser pga. vindretningen, rigtig mange pladser med kakaovand, lavt vand og ingen strøm – og generelle udfordringer med at finde parkeringspladser osv.

Men jeg mødte også en helt kanon venlighed fra en række af de lokale fluefiskere, der – ligesom jeg – også var udfordret af tingenes tilstand. Jeg fik flere tips, som jeg fik et fint udbytte af og som også var medvirkende til, at jeg fik en rigtig god oplevelse – igen tusind tak for dem, hvis I læser med her.

Der blev kun indvejet 6 havørreder (ja, du læste rigtigt!) af 108 deltagende fluefiskere, hvilket er ret så sigende for de svære betingelser. For mit eget vedkommende blev det til tre kontakter, en enkelt undermåler og én mistet (der helt sikkert ikke overholdt konkurrencens mindstemål på 45 cm vælger jeg at tro) på falderebet på dagens sidste plads. Selvom jeg nok havde lidt for høje forventninger til den sagnomspundne Mariager fjord, er jeg ikke skuffet. Det var som sagt en super fed dag ved fjorden – og jeg vil helt sikkert deltage i næste års konkurrence også.

Nu venter et fremragende efterårsfiskeri så herhjemme på Fyn. I næste weekend står den på tur med mine nøglefiskerkammerater til Nordfyn – og lige om snart er det tid til Seatrout Open igen-igen. Hvis du ikke allerede har købt dit deltagerbevis, så kan du købe det her: http://shop.go-fishing.dk/product/Seatrout-open-2014-3076/

Tight loops,

Kasper T.

One thought on “Kongen af Mariager fjord – NU abdiceret!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s